[Top] 94 Bank og realkredit, renter

0 Administrative oplysninger om statistikproduktet

Bank og realkredit, renter.

Penge- og kapitalmarked
Penge- og realkreditinstitutter.

Danmarks Nationalbank, Finansiel Statistik, Penge-, bank- og nationalregnskabsstatistik

Susanne Lassen, tlf. 33 63 68 65, e-mail:

sml@nationalbanken.dk

Ann-Lea Falk Larsen, tlf. 33 63 63 23, e-mail: afl@nationalbanken.dk

Formålet med statistikken er at belyse udviklingen i penge- og realkreditinstitutternes rentesatser på ud- og indlån med danske residenter som modpart. Danske residenter omfatter personer, som er fast bosiddende i Danmark, samt virksomheder og institutioner, som er hjemmehørende her i landet.

Nationalbanken offentliggør data fra januar 2003 og frem med udgangspunkt i Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18). Fra januar 2014 offentliggøres data med udgangspunkt i Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 290/2009 om ændring af forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18) vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber (ECB/2009/7). Derudover er hovedparten af de yderligere datakrav i Den Europæiske Centralbanks forordning (EU) nr. 1072/2013 af 24. september 2013 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser (omarbejdet) (ECB/2013/34) indeholdt i data fra januar 2014 og frem.

Oplysninger om pengeinstitutternes rentesatser før 2002 findes i Finanstilsynets gennemsnitsrentestatistik. Bemærk dog, at der er metodeforskelle mellem denne og Nationalbankens rentestatistik, som giver databrud. Bruddet vedrører primært sektorafgrænsningen.

Statistikken anvendes til at analysere udviklingen i husholdningernes renteudgifter, rentetransmissionen mv.

Der indsamles renteoplysninger fra de fuldt indberettende institutter i Nationalbankens Balancestatistik for penge- og realkreditinstitutter, hvilket dækker minimum 96 pct. af den samlede balancesum i MFI-sektoren. Indberetningspopulationen omfatter danske penge- og realkreditinstitutters hovedvirksomhed i Danmark samt herværende filialer af udenlandske penge- og realkreditinstitutter.

Nationalbanken indsamler oplysningerne i medfør af Nationalbanklovens §14 a indsat ved lov nr. 579 af 1. juni 2010, ifølge hvilken Nationalbanken indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger inden for dens kompetenceområde. De indsamlede oplysninger kan anvendes til andet end statistikudarbejdelse. Det gælder særligt i forbindelse med overvågningen af den finansielle stabilitet og ved tilrettelæggelsen af penge- og valutapolitikken, samt i relation til Nationalbankens deltagelse i det europæiske samarbejde på det finansielle område.

Respondentbyrden ligger hos indberetterne til statistikken, der p.t. er de ca. 40 største MFI’er.

Udgangspunktet for indsamling af statistikken er ECB’s forordning (EF) nr. 290/2009 om ændring af forordning (EF) nr. 63/2002 (ECB/2001/18) vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber (ECB/2009/7).

Statistikken indeholder oplysninger om penge- og realkreditinstitutters rentesatser på ud- og indlån samt pengeinstitutters rentemarginal. Statistikken omfatter rentesatser på såvel eksisterende ud- og indlån (udestående forretninger) som nye ud- og indlånsaftaler indgået i en given måned (nye forretninger). Endvidere omfatter statistikken renteudgifter til penge- og realkreditinstitutter samt ordinære afdrag på realkreditudlån (sidstnævnte kun kvartalsvis). Endelig indeholder statistikken oplysninger om forretningsomfanget bag de enkelte rentesatser samt bidragssatser for realkreditudlån.

Pengeinstitutternes rentesatser på nye udlån er følsomme over for ændringer i kunde- og produktsammensætningen fra én måned til den næste, idet pengeinstitutterne råder over en række produkter og kundeforhold med forskellig rentesats. Det samme gælder for de samlede låneomkostninger i procent. I statistikken over udestående forretninger vil rentesatserne vise større stabilitet over for ændringer i kunde- og produktsammensætningen.

Rentesatser på udlån afhænger af kreditrisikoen, som især bestemmes af kundens kreditværdighed, lånets løbetid og værdien af eventuel sikkerhedsstillelse. Forskelle i penge- og realkreditinstitutternes rentesatser skal således ses i lyset af, at der ikke nødvendigvis er sikkerhed bag pengeinstitutternes udlån. Forskelle i pengeinstitutternes rentesatser på tværs af sektorer og formål kan – ud over historisk tabsrisiko – også skyldes forskelle i den bagvedliggende sikkerhed. Endelig kan forskelle i rentesatser på låneprodukter tilskrives forskelle i transaktionsomfang (-omkostninger).

Ved sammenligning af renteudgifterne til penge- og realkreditinstitutter bør man være opmærksom på, at renteudgifterne til pengeinstitutter er de faktisk påløbne renter indberettet direkte til rentestatistikken, mens renteudgifterne til realkreditinstitutter er estimerede.

For realkreditinstitutternes rentesatser kan kun bidraget være kundespecifikt.

Der er en del sæsonvariation i data for husholdningers og ikke-finansielle selskabers kvartalsvise afdrag på realkreditudlån, da de største afdrag på lån til fx landbrug og erhverv betales i juni og december (da nogle lån kun har én eller to terminer).

Der indsamles renteoplysninger fra de største pengeinstitutter og alle realkreditinstitutter i Danmark, som er fuldt indberettende i Nationalbankens Balancestatistik for penge- og realkreditinstitutter.

Statistikken er delt op på nye og udestående forretninger.

Rentemarginalen er beregnet på baggrund af de effektive rentesatser for pengeinstitutters udestående forretninger og er givet ved forskellen mellem rentesatsen på ud- og indlån. Medmindre andet er anført, er rentebegrebet den effektive rentesats pro anno, som tager højde for antallet af rentetilskrivninger pr. år.

Medmindre andet er anført, er rentebegrebet den effektive rentesats pro anno, som tager højde for antallet af rentetilskrivninger pr. år.

For pengeinstitutter beregnes de effektive rentesatser efter gennemsnitsrenteprincippet – dvs. som månedens renteindtægter (udgifter) i procent pro anno af månedens gennemsnitlige udlån (indlån). Beregningen bygger på det faktiske antal dage i den aktuelle måned (kalenderdage). Ved en månedlig opgørelse beregnes gennemsnitsrenten af udlån som følger, idet der forudsættes kvartalsvis rentetilskrivning af udlån:

Både penge- og realkreditinstitutter indberetter et mål for låntagernes samlede låneomkostninger i procent. Der tages udgangspunkt i de årlige omkostninger i procent, hvor disse i henhold til gældende lovgivning allerede beregnes. For øvrige forretninger, hvor låneomkostninger i forbindelse med lånets etablering antages at være begrænsede, anvendes den effektive rentesats.

Renteudgifterne til pengeinstitutter indberettes direkte til statistikken. Da populationen kun omfatter de største pengeinstitutter, anvendes en opregningsfaktor til at beregne de totale renteudgifter til pengeinstitutterne, hvor faktoren opdateres løbende, i takt med at de fuldt indberettende institutters andel af det samlede udlån ændrer sig.

De ordinære afdrag på realkreditudlånet opgøres som i Nationalbankens Balancestatistik for penge- og realkreditinstitutter til nominel værdi. For kontantlån opgøres de ordinære afdrag som kontantlånsafdraget.

Sektorfordelingen i statistikken følger retningslinjerne i Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS2010). For mellemværender med danske residenter foretages sektorfordelingen på baggrund af Det Erhvervsstatistiske Register (Erhvervsregisteret) og de oplysninger, der er registreret her om virksomhedernes sektortilhørsforhold. Personligt ejede virksomheder indgår som en selvstændig undersektor under husholdninger.

For udestående forretninger opdeles indlån på transferable indlån (anfordring), dag til dag-indskud, elektroniske penge, indlån med opsigelsesvarsel, tidsindskud og repoindlån. Transferable indlån omfatter alle indlån uden fast løbetid, opsigelsesvarsel eller lignende. Indlån med opsigelsesvarsel omfatter indlån, hvor de opsparede midler kun kan hæves med opsigelsesvarslet, fx 3 måneder eller til en fastsat dato hvert år. Tidsindskud omfatter alle indskud, der har fast løbetid ved etableringen, og særlige indlånsformer, fx gevinstopsparing.

Statistikken opgøres på månedsbasis.

Statistikken udkommer månedligt den 19. bankdag efter referenceperiodens afslutning.

Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt.

2.4 Hyppighed
Der offentliggøres nye tal hver måned.

3 Pålidelighed og usikkerhed

Statistikken er baseret på oplysninger, der er indsamlet fra en population, som omfatter de pengeinstitutter, der er fuldt indberettende i Nationalbankens Balancestatistik for penge- og realkreditinstitutter samt alle realkreditinstitutter. Institutter, hvis balance tilsammen udgør minimum 96 pct. af den samlede balancesum, er fuldt indberettende institutter. Der er anvendt en opregningsfaktor til at beregne de totale renteudgifter til pengeinstitutterne, hvor faktoren opdateres løbende, i takt med at de fuldt indberettende institutters andel af det samlede udlån ændrer sig. Statistikkens pålidelighed er afhængig af pålideligheden af de enkelte institutters indberetninger, og især kvaliteten af de største MFI’ers indberetninger. Med en dækningsgrad på 100 pct. i december efter årsrevision i april og over 96 pct. i de øvrige måneder vurderes den samlede pålidelighed for statistikken at være god.

Nationalbanken udstikker retningslinjerne for, hvordan MFI’erne skal lave deres indberetninger, men der er en risiko for, at MFI’erne opfatter retningslinjerne forskelligt og dermed ikke indberetter på en ensartet måde. Der udføres dog en lang række kvalitetstjek af de enkelte indberetninger og på tværs af indberetninger, der har til formål at minimere fejl hos den enkelte MFI og forskelle på fortolkninger mellem MFI’erne.

I forbindelse med kontrol og offentliggørelse af data findes der flere manuelle procedurer, der alle giver risiko for fejl.

Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger.

Statistikkens detaljeringsgrad øges løbende. Der er ingen egentlige databrud, siden statistikken blev påbegyndt i 2003.

4.2 Sammenlignelighed med anden statistik
Finanstilsynets gennemsnitsrentestatistik fra før 2002.

4.3 Forhold mellem foreløbige og endelige tal
Statistikken revideres normalt 2 referenceperioder tilbage, når den indeværende måned offentliggøres, se i øvrigt Nationalbankens revisionspolitik for finansiel statistik med tilhørende revisionscyklus.

Kilder og metoder omhandler ikke tal, der lagres.

Indberetningsvejledninger er tilgængelige på Nationalbankens hjemmeside.

Der foreligger ingen øvrige oplysninger.