[Top] 84 Er bankerne blevet for store?

Artikel fra J.A.K.-bladet nr. 1 – 2013

Er bankerne blevet for store?
Af UFFE MADSEN
I disse kriseĺr vil det vćre relevant at stille spřrgsmĺlet, om vores banker
i Danmark har fĺet lov til at vokse sig for store – om det er de store
banker, som styrer vores samfund, eller om samfundet stadig bestemmer over
banksystemet?
Hvor store er vores banker egentlig? Med udgangspunkt i de offentliggjorte
regnskaber pr. 31. december 2011 kan střrrelsen i form af balance samt
garantiforpligtelser m.v. opgřres sĺledes:
Set i forhold til den samlede samfundsřkonomi udgřr pengeinstitutternes
řkonomiske aktivitet 267 % af Danmarks BNP, og heraf udgřr den střrste bank
alene 147 % af BNP. Problemet med bankernes střrrelse er hřjaktuelt i disse
ĺr med finansiel krise og stort pres pĺ bankernes řkonomi. Spřrgsmĺlet er,
dels om der břr fastsćttes en grćnse for den enkelte banks střrrelse, og
dels hvordan vi som samfund forholder os til de banker, der fylder mest –
dvs. de banker, som samfundet ikke kan tillade at gĺ ned.
Systemisk vigtige banker
Ifřlge Financial Times drřftes netop nu spřrgsmĺlet om de store bankers
dominans. Der tales om ”too-big-to-fail-problemet” og sigter i fřrste omgang
mod de 10-15 střrste amerikanske og britiske banker. Myndighederne i USA og
England overvejer mulige tiltag og regler, hvorefter der stilles ekstra
store krav til disse banker, og hvordan man skal forholde sig, hvis én af
bankerne alligevel fĺr problemer og mĺ gĺ ned. Der er ingen tvivl om, at
disse overvejelser ogsĺ vil komme til at pĺvirke den danske bankverden.
De danske myndigheder har endnu ikke meldt klart ud hvilke banker i Danmark,
som anses for at vćre ”systemisk vigtige”. Med en andel pĺ over 55 % af
bankmarkedet er der ingen tvivl om, at Danske Bank ikke fĺr lov til at gĺ
ned. Nordea Bank er speciel, idet det er en nordisk finansiel koncern med
hovedsćde i Stockholm og dermed underlagt svenske myndigheder – og i řvrigt
har den svenske stat som hovedaktionćr. Men hvad med Jyske Bank, Nykredit
Bank og Sydbank – er de ogsĺ ”systemisk vigtige”?
Det er helt naturligt, at der i offentligheden er en speciel fokus pĺ den
střrste bank. I oktober mĺned 2008, hvor den store amerikanske finanskoncern
Lehman Brothers kollapsede, mistede bankerne – bĺde nationalt og
internationalt – enhver tillid til hinanden, og det medfřrte en total
fastfrysning af likviditet. Bankerne turde ikke som hidtil lĺne ud til
hinanden, og for at undgĺ en katastrofal situation i Danmark blev Bankpakke
I vedtaget som en generel sikkerhed for alle danske banker. Gennem pakken
sikrede bankerne hinanden gennem en kollektiv aftale, og den danske stat gik
ogsĺ med i garantien. Det lřste op for markedet, men efterfřlgende er det
kommet frem, at den střrste bank fik sćrbehandling.
Ifřlge Berlingske Business var situationen i Danske Bank sĺ betćndt, at der
skulle ekstraordinćr hjćlp til for at holde forretningen křrende. Denne
hjćlp kom fra ATP, som forvalter en stor del af borgernes
pensionsopsparinger, med et lĺn til Danske Bank pĺ et tocifret
milliardbelřb. ATP har ganske afgjort vćret under politisk pres for at
gennemfřre denne handling, og Nationalbanken stillede ogsĺ garanti for
lĺnet.
Det var en nřdvendig handling for at redde dansk řkonomi i den pressede
situation. Hvis Danske Bank bukkede under, ville konsekvenserne for Danmarks
řkonomi vćre katastrofale, og med lĺnet blev bankens overlevelse sikret ved
hjćlp af borgernes pensionsopsparinger. I forbindelse med en sĺdan
redningsaktion er det vigtigt at gřre sig klart, at Danske Bank – i lighed
med landets řvrige banker – er et privat aktieselskab, som har til formĺl at
tjene střrst mulig profit til aktionćrerne og derfor hele tiden křrer pĺ
kanten for at opnĺ denne profit. Spřrgsmĺlet er sĺ, om staten gennem
redningsaktionen har stillet tilstrćkkelige krav til banken, dens ledelse og
dens ejere (aktionćrerne)?
For mig at se kunne der med rimelighed stilles en rćkke krav i forbindelse
med hjćlpen, herunder:
• Opsplitning af banken i flere uafhćngige enheder, sĺ dominansen pĺ
bankmarkedet blev svćkket
• Udskiftning af hele eller dele af direktion og bestyrelse
• Ejerandele til staten eller Nationalbanken for at undgĺ, at hele den
fremtidige vćrditilvćkst, som skyldes hjćlpeaktionen, ikke tilfalder de
private aktionćrer
Hjćlpen fra den danske stat til Danske Bank ophřrte ikke med Bankpakke I og
lĺnet fra ATP. Ĺret efter – i 2009 – blev Bankpakke II etableret for at
hjćlpe de danske banker med solvensen, og i den forbindelse blev der igen
ydet lĺn til Danske Bank. Ifřlge DR-dokumentaren ”Sikke en fest” havde den
davćrende erhvervsminister Lene Espersen (K) efter rĺd fra eksperter til
hensigt at krćve et afkast af lĺnet, som ogsĺ var afhćngig af
kursudviklingen pĺ bankernes aktier. Efter pres fra bĺde Danske Bank og
Nordea frafaldt ministeren dette krav. Kun eftertiden kan dokumentere, hvor
meget den danske stat i den anledning har mistet i indtjening. Forlřbet
viser dog med stor tydelighed, hvilken magt de střrste banker har.

Da Nordea Bank i forbindelse med seneste finanskrise ogsĺ fik problemer,
skřd den svenske stat et vćsentligt belřb i banken og krćvede samtidig en
ejerandel, som de stadig er i besiddelse af, og som siden krisen har givet
staten et betragteligt afkast. Modellen har sĺledes vćret anvendt tidligere,
og det kunne Danmark have taget ved lćre af.
Der er dog noget, som tyder pĺ, at Danske Bank har haft situationen op til
en grundig overvejelse. Bankens ledelse er tilsyneladende begyndt at forstĺ,
at de stĺr i gćld til den danske stat og de danske borgere. I en kronik i
Politiken den 20. december 2012 indrřmmer bankens direktřr deres medansvar i
den finansielle krise og giver en uforbeholden undskyldning for bankens
handlinger i ĺrene op til krisen – herunder uheldige opkřb af banker i
udlandet og salg af produkter til kunderne, som hverken banken eller dens
medarbejdere kendte konsekvensen af. Alt sammen i en sřgning pĺ kortsigtet
profit for at tilgodese aktionćrerne.
Samme bodsgang kunne man med rette efterlyse hos de řvrige storspillere pĺ
det finansielle marked, som heller ikke holdt sig tilbage med salg af
specielle investeringsprojekter (Jyske Banks hedge fonds) og swap-aftaler pĺ
udlĺn, som har kostet kunderne dyrt. Det er forhold, som vil blive rullet op
i de forestĺende retssager mod bankerne, og som helt givet vil stille
bankerne over for store krav til erstatninger.
Lćren af forlřbet mĺ vćre, at der dels břr sćttes en begrćnsning i bankernes
střrrelse, og at der dels mĺ stilles specielle skrappe krav til řkonomien i
de ”systemisk vigtige” banker. Jeg er ikke fortaler for en nationalisering
af bankerne, men for at undgĺ en gentagelse skal der sćttes vćsentlige
begrćnsninger i deres aktiviteter og salg af komplicerede produkter, som
hverken bankerne eller kunderne forstĺr til bunds, og som alene opstĺr i et
řnske om at skabe profit.
I Syntesetankens rapport om en pengereform peges der pĺ ulemperne ved for
store private banker, og det foreslĺs, at en enkelt bank ikke mĺ have en
střrrelse, som overskrider 20 % af det totale bankmarked.

J.A.K.
bladet