Du ser emneartiklen [Top] 62 SUPP – et enestående pensionstilbud til førtidspensionister, som er udarbejdet af os fra mange kilder på internettet
SUPP – et enestående pensionstilbud til førtidspensionister
Hver gang du indbetaler en krone, lægger staten to kroner oveni.
Pensionsordningen Supplerende arbejdsmarkedspension, i daglig tale SUPP, giver dig et fast tillæg til folkepensionen og ATP Livslang Pension. Din SUPP vil blive udbetalt fra du modtager ATP Livslang Pension og resten af livet.
Du indbetaler selv 187 kr. om måneden til din SUPP-opsparing. Beløbet trækkes af førtidspensionen, før du betaler skat.
For hver krone, du indbetaler, lægger staten med det samme to krone oveni, dvs. 374 kr. Det betyder, at du hver måned sparer i alt 561 kr. op, men kun selv bidrager med 187 kr.
Se, hvad du vil få udbetalt
De fleste har deres SUPP-opsparing i ATP, og den vil blive udbetalt sammen med din ATP Livslang Pension, når du når folkepensionsalderen. Den bliver udbetalt hver måned, så længe du lever.
Størrelsen på din pension afhænger af, hvor lang tid du når at indbetale. I skemaet kan du se, hvor meget du kan forvente (hvis du sparer op hos ATP) i forhold til, hvornår du begynder at indbetale:
Hvis du er 60 år ved indmelding, kan du forvente 1.900 kroner årligt i livslang pension, hvis din folkepensionsalder er 67 år.
SUPP er også en livsforsikring
Hvis du dør, før du når alderen for folkepension, får dine efterladte (boet) udbetalt et beløb, der svarer til halvdelen af de forrentede indbetalte bidrag.
Hvis du dør, efter du er blevet folkepensionist, vil dine efterladte også modtage en del af din opsparing. Dette beløb sættes dog gradvist ned i med alderen. Dør du senere end fem år efter, du er gået på folkepension, så udbetales der ikke noget til dine efterladte.
Du kan altid melde dig ud af SUPP
Ønsker du ikke længere at være tilmeldt SUPP, kan du til hver en tid stoppe din indbetaling.
Det beløb, du allerede har indbetalt, får du dog ikke udbetalt, før du bliver folkepensionist. Dine indbetalinger vil blive stående og vokse med renter, indtil du når folkepensionsalderen.
Du kan til hver en tid vælge at genoptage indbetalingen, hvis du på et senere tidspunkt fortryder din framelding.
Det er let at tilmelde sig SUPP – og at få svar på spørgsmål
Du er altid velkommen til at ringe til Udbetaling Danmark på tlf. 70 12 80 61, hvis du har spørgsmål om til- eller framelding. Udbetaling Danmark kan også sende dig en tilmeldingsblanket og de hjælper dig gerne med at udfylde blanketten.
Du kan læse mere om SUPP og til- og framelding på borger.dk. Her kan du også selv hente tilmeldingsblanketten.
Vil du kende dine pensionstal?
På borger.dk kan du se, hvor meget du kan forvente at få i pension fra ATP og SUPP, hvor meget der bliver udbetalt, når du dør, og hvor meget du har indbetalt.
På pensionsinfo.dk kan du se, hvor meget du har sparet op i alt på de pensioner, du har.
Læs også om den nye pensionsordning til borgere på overførselsindkomst, Obligatorisk Pensionsordning (OP)
Se mere information relateret til dette emne her: hvornår bliver folkepensionen udbetalt