Du ser emneartiklen [Top] 42 Danske banker opjusterer på stribe: »De gode tider varer lidt endnu«, som er udarbejdet af os fra mange kilder på internettet
Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er kun knap tre uger siden, at Jyske Bank kom med sin prognose for indtjeningen i 2023.
55 til 65 kroner pr. aktie, svarende til 3,7 til 4,3 milliarder kroner efter skat, lød forventningen i selskabsmeddelelsen fra 19. januar.
Men spol så frem til 8. februar, og Jyske Bank har allerede opjusteret sine forventninger. Nu forventer banken et overskud i år på 60 til 70 kroner pr. aktie, eller 4,0 til 4,6 milliarder kroner efter skat. Det er anden gang på under en måned, at Jyske Bank løfter sin prognose.
»Forventningerne afspejler helårseffekten af købet af Handelsbanken Danmark, det højere renteniveau og en fortsat solid kreditkvalitet. Sammenlægningen med det tidligere Handelsbanken Danmark forløber planmæssigt såvel økonomisk, forretningsmæssigt som organisatorisk,« skriver Jyske Bank i en selskabsmeddelelse.
Udmeldingen har sendt Jyske Bank-aktien op med 2,4 procent til en pris på 511 kroner, den højeste kurs for banken nogensinde.
De gode nyheder fra Jyske Bank er bare de seneste i rækken af positive udmeldinger fra de danske banker. I slutningen af december opjusterede Sydbank for anden gang på en måned sine forventninger, mens Danske Bank, Spar Nord og Ringkjøbing Landbobank også kom med højere prognoser. Nordea opjusterede tilbage i oktober, og i den lidt mindre ende af skalaen kom blandt andre Møns Bank med en opjustering i januar.
Ifølge Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet, kan man altså godt konkludere, at det går godt for den danske banksektor, og der er intet, der ser ud til at ville forpurre fremgangen lige med det samme.
»De gode tider varer lidt endnu. Lavere omkostninger, stigende nettorenteindtægter og stort set ingen tab gør godt,« siger han.
»Normaliseringen af rentemarginalen er den helt store driver de seneste seks til ni måneder. Samtidig har bankerne sænket omkostninger og nyder godt af fuld beskæftigelse, som minimerer lånetabene. Danmark i udkanten af de europæiske vækstudsigter og problemer, hvilket er lidt af et smørhul,« tilføjer han.
På lidt over et år er den toneangivende tiårige danske rente steget fra minus 0,1 procent til 2,49 procent. Det betyder, at renten på en lang række lån – forbrugslån, billån, boliglån – er steget, hvilket er med til at løfte bankernes indtjening.
Se mere information relateret til dette emne her: https://cindytips.com/gode-banker-i-danmark-jc5kyebl