Chuyển tới nội dung
Trang chủ » [Top] 38 ​Syge bliver fortsat mere syge af ressourceforløb. Hvornår griber Hummelgaard ind?

[Top] 38 ​Syge bliver fortsat mere syge af ressourceforløb. Hvornår griber Hummelgaard ind?

Du ser emneartiklen [Top] 38 ​Syge bliver fortsat mere syge af ressourceforløb. Hvornår griber Hummelgaard ind?, som er udarbejdet af os fra mange kilder på internettet

Alle Har RET Til Frivilligt Arbejde! Også Under Jobafklaringsforløb og Ressourceforløb
Alle Har RET Til Frivilligt Arbejde! Også Under Jobafklaringsforløb og Ressourceforløb

I regeringens “Aftale om bedre ressourceforløb” fra den 11. december 2020 påstås det, at syge borgere over 50 år fremover “kun” kan afkræves at deltage i ét ressourceforløb af maksimalt tre års varighed som forudsætning for afklaring til førtidspension og fleksjob.

Men i praksis bliver folk ofte tvunget til flere sådanne forløb. Alternativet er nemlig ikke at blive visiteret til fleksjob, revalidering eller førtidspension, men at blive såkaldt selvforsøgende, fordi de ikke er berettiget til kontanthjælp og samtidig er for syge til at arbejde.

“Den nye aftale om ressourceforløb og de påståede forbedringer er næsten lige så stort et bluff og spin som den oprindelige aftale om ressourceforløb,” påpegede beskæftigelsesordfører Victoria Velásquez (EL) i et åbent samråd i Folketingets Beskæftigelsesudvalg 12. maj, hvor hun også mindede om ressourceforløbets historiske kendsgerninger:

– Lovgivningen blev vedtaget i 2012 med reformen af førtidspension og fleksjob på et forslag fra Arbejdsmarkedskommissionen fra 2009 karakteriseret ved et lavere ydelsesniveau end førtidspension. Det var kun en ramme.

– Mette Frederiksen byggede det som daværende beskæftigelsesminister på tankegangen fra forskningsprojektet Tilbage Til Arbejdet (TTA) om en tidlig, tværfaglig og helhedsorienteret kommunal indsats over for langtidssyge og kaldte det i november 2012 “banebrydende”. Forskerne konkluderede derimod, at TTA-indsatsen ikke viste nogen forbedret effekt på sygefraværet.

– Journalist Jesper Tynell fastslog i P1 Orientering i oktober 2012, at ressourceforløbet slet ikke ville blive nogen tidlig indsats.

– Den oprindelige lovgivning tillod flere enkeltforløb på op til fem år. Lovændringen fra 2020 tidsbegrænsede det enkelte ressourceforløb til maksimalt tre år, men ikke det samlede jobcenterforløb.

– Syge borgere bliver endnu mere syge af lange jobcenterforløb uden vished om fremtiden. Det har talrige eksempler og Psykiatrifondens og Sinds store jobcenterundersøgelse fra 2019 vist.

På samrådet bad hun beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) oplyse, hvorfor regeringen siger, at folk ikke skal trækkes igennem ressourceforløb igen og igen, når det reelt er konsekvensen af aftalen.

Hummelgaard fastholder en løgn

Hummelgaard sagde på samrådet, at han forventer, at kommunerne som udgangspunkt kan afklare borgernes arbejdsevne i løbet af ét ressourceforløb, og at de ikke tilkender ressourceforløb, hvis der ikke er realistiske udviklingsmuligheder for arbejdsevnen:

“Hele meningen [med, red.] og også resultatet af den aftale, vi indgik i 2020 om bedre og kortere ressourceforløb, er jo, at borgerne ikke skal igennem meningsløse ressourceforløb. Hele ideen (…) er jo at forsøge at udvikle borgernes arbejdsevne og (…) afklare, hvilke perspektiver der er for, om man kan komme i arbejde, og hvis der ikke er det, skal man selvfølgelig tildeles en førtidspension eller fleksjob, eller hvad det måtte være. (…) Det har aldrig været meningen efter den nye aftale, at folk skal holdes i forløb, som ikke udvikler dén evne.”

Han indrømmede, at der er mennesker, som ikke desto mindre kommer i klemme i kommunernes forvaltning af lovgivningen:

“Det er da fuldstændigt åbenbart – både med de sager, der har været rejst med de problemstillinger, vi selv er bekendt med, og de problemstillinger som Enhedslisten (…) rejser – at der selvfølgelig er for mange borgere, der er kommet i klemme, og også borgere, der kommer i klemme. Og det er vi jo interesseret i i videst muligt omfang at få ryddet op i, så borgere ikke kommer i klemme. Men jeg tror ikke, at svaret er, at man skal have frit valg på ydelseshylden (…). Der må jo være nogle objektive kriterier.”

… at vi nu efter ti ørkesløse år for syge mennesker i jobcentersystemet må kræve, at regeringen lemper lovgivningen fundamentalt – for intentioner skal efterfølges af handling. Alt andet er tomme ord.

”Der er ret langt fra frit valg på alle hylder til den måde, det fungerer på i dag,” konstaterede Victoria Velásquez efterfølgende med henvisning til, at der ikke er nogen borgere eller politikere, der kræver frit valg af ydelser, men at det er uretfærdigt, når kommunernes forvaltningspraksis ikke følger objektive og transparente kriterier. Hun understregede, at kommunerne har et stort ansvar, men at det har man også fra Christiansborgs og regeringens side, når man har givet kommunerne så lang snor.

Hun spurgte også ministeren direkte, om det er for svært at få en førtidspension i dag. Det afviste han og henviste til, at der siden 2018 har været en betydelig vækst af tilkendelser af førtidspension. Her forbigik han det forhold, at stigningen i antallet af tilkendelser frem til 2020 var en forventelig konsekvens af ophobningen af personer i ressourceforløb fra reformens ikrafttrædelse og frem til udløbet af de første ressourceforløb.

Samrådet udstillede, at ministeren grundliggende stadig forsvarer en reform, der er bygget på en stor løgn: Ressourceforløbet er ikke en tidlig indsats, men en indsats på et tidspunkt, hvor alt allerede er afprøvet, altså en absurditet. Syge udvikler ikke arbejdsevne igennem de lange forløb, men afvikler arbejdsevne og bliver endnu mere syge, nogle livstruende.

”Det lyder sympatisk, når ministeren siger, at der ikke er nogen, der har den hensigt, at folk skal de her ting igennem,” udtalte Velásquez og fortsatte: “Men vi kan jo ikke blive ved med at skulle være vidner til, at et flertal af partier herinde siger, at noget er en hensigt, når det så tydeligt ikke er det, der kommer til at ske…”

”Derfor synes jeg efterhånden, det står tydeligt, at vi bør afskaffe ressourceforløbet helt som kategori,” fastslog hun og understregede, at afklaring bør kunne foregå på revalidering eller sygedagpenge og under en meget kortere tidshorisont.

Rasmus-sagen viser, at borgere fortsat bliver mere syge af jobcenterforløb

En ny horribel jobcentersag om ressourceforløb nåede medierne 22. maj: TV2 Østjylland bragte sagen om 28-årige Rasmus Søndermølle Dalgaard, der fik PTSD efter syv år i jobcenteret. Det blev til nyhedsudsendelser og nyheder i både TV2 Østjylland, TV2 og TV2 News.

Rasmus Dalgaard har Asbergers og ADD og har allerede syv års jobcenterforløb bag sig. Jobcentret i Randers Kommune vil sende ham ud i et 3-årigt ressourceforløb, selvom hans praktiserende læge forinden advarer kraftigt om, at yderligere uvished vil traumatisere ham endnu mere og kaste ham helt ud over kanten med risiko for depression og PTSD.

Og det sker: Psykiatriske læger kan kort tid efter det påbegyndte ressourceforløb konkludere, at jobcentrets behandling af Rasmus Dalgaard har givet ham kompleks PTSD og neurasteni, og at han aldrig mere bliver i stand til at arbejde. Familien frygter i dag for hans liv.

Sagen har fået stor opmærksomhed i både TV2 Østjylland, TV2 og TV2 News. Søndag aften 22. maj og hele mandag 23. maj var der en række tv-indslag i alle disse medier om sagen. Især er jeg glad ved, at TV2 News har interviewet både formand for Psykiatrifonden, psykiater og ph.d. Torsten Bjørn Jacobsen, formand for Sind Mia Kristina Hansen og formand for FOA Maria Melchiorsen om nogle af de meget alvorlige konklusioner af Psykiatrifonden og Sinds jobcenterundersøgelse af sygemeldte fra 2019: At syv ud af 10 i undersøgelsen blev mere syge af deres forløb, og at en ud af fire tænker, at livet ikke er værd at leve.

De fastslog alle, at lovgivningen og forvaltningspraksis bør ændres, så man lytter til de syge borgere og til deres læger. Også formand for DM Camilla Gregersen opfordrede igen på vegne af en alliance mellem fagbevægelsen og handicaporganisationer til en værdig reform af reformen.

Hvornår påtager regeringen, kommunerne og KL sig ansvaret for at rette op?

TV2 Østjylland har konfronteret lederen af den pågældende afdeling, Per Damgaard, direktør for Social og Arbejdsmarked i Randers Kommune Helene Bækmark og formand for Beskæftigelsesudvalget i kommunen, Bo Vestergaard (C), med Rasmus-sagen. Alle afviser de fuldstændigt, at man har gjort noget forkert. De to første vil ikke tillægge lægelige ekspertvurderinger særlig vægt, og den tredje mener, at sagen skyldes rigide krav i lovgivningen.

Det lykkedes mandag TV2 Østjylland at få Peter Hummelgaard til at udtale sig om sagen. Det kom der ikke meget ud af ud over den indrømmelse, “… at vi har set alt for mange af disse sager” og at: “Det er ikke sådan, det skal være. Og det står allerede meget klart i reglerne…”

Victoria Velásquez vil nu indkalde ministeren i åbent samråd om sagen i Folketingets Beskæftigelsesudvalg, og beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V) kræver, at han hurtigst muligt indkalder til forhandlinger om førtidspensions- og fleksjobreformen. Jeg mener også, at vi nu efter ti ørkesløse år for syge mennesker i jobcentersystemet må kræve, at regeringen lemper lovgivningen fundamentalt – for intentioner skal efterfølges af handling. Alt andet er tomme ord.

Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

Se mere information relateret til dette emne her: ressourceforløb over 50 år

Du er nu færdig med at læse emneartiklen [Top] 38 ​Syge bliver fortsat mere syge af ressourceforløb. Hvornår griber Hummelgaard ind? leveret af cindytips.com. Tak for din tillid.

Trả lời

Email của bạn sẽ không được hiển thị công khai. Các trường bắt buộc được đánh dấu *