Du ser emneartiklen [Top] 193 Reklamerede for alkohol til 15-årige: Diskotek betaler bøde, som er udarbejdet af os fra mange kilder på internettet
Diskoteket Dr. Emils, der ligger i Marielyst, har indvilliget i at betale en bøde på 25.000 kroner for ulovlig markedsføring.
Det oplyser Forbrugerombudsmanden, som havde politianmeldt diskoteket, i en pressemeddelelse.
Dr. Emils havde i juli 2018 lagt et opslag op på sin Facebook-profil, der reklamerede for et arrangement på diskoteket. Opslaget indeholdt to film med billeder af unge mennesker samt omtale af alkohol.
I opslaget stod der ”+16 (med mindre du er 15, og har sidste skoledag)”, og derfor vurderede Forbrugerombudsmanden, at målgruppen for arrangementerne også var 15-17-årige.
Politianmeldt tidligere i år
Ifølge Forbrugerombudsmanden var det forbudt, da man ikke må reklamere for alkohol til unge under 18 år.
– Det er ulovligt at rette reklamer med alkohol mod unge under 18 år. De udgør en gruppe af særligt sårbare forbrugere og har i højere grad end voksne behov for at blive beskyttet mod eksponering for alkoholreklamer, siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.
Diskoteket har derfor et strafansvar, også selvom det ikke udskænker alkohol til mindreårige, da det er selve markedsføringen af alkohol til personer under 18 år, der er ulovlig, siger hun.
Forbrugerombudsmanden politianmeldte Dr. Emils og fem andre diskotejer i juni i år.
Det var foreningen Alkohol & Samfund og Alkoholreklamenævnet, der havde klaget over diskotekerne til Forbrugerombudsmanden.
Se mere information relateret til dette emne her: https://cindytips.com/diskotek-for-15-arige-df7v97re