[Top] 174 Guide: Dine pligter som grundejer på offentlig og privat vej

På de fleste kommuners hjemmeside har du mulighed for at se, hvilken type klassificering lige netop din vej har. Kommunen bestemmer, hvordan en vej skal klassificeres.

Her giver advokat Simon Mortensen fra Advodan Maribo overblik over dine forpligtelser som grundejer:

Offentlig vej

En offentlig vej er en vej, som kommunen er ansvarlig for. Vejen er åben for offentlig færdsel. At vejen er offentlig betyder, at kommunen er ansvarlig for, at selve vejen bliver fejet, ryddet for sne og vedligeholdt. Som grundejer står du ikke for vedligeholdelse af vejens stand. Du skal dog stadigvæk feje og fjerne ukrudt ud til fortovskanten, rydde fortovet for sne og salte/gruse, så fortovet ikke er glat.

Privat fællesvej

Private fællesveje er veje, som ejes af grundejerne. Det er en vej, som alle har adgang til. Til forskel fra en offentlig vej, er det her grundejernes ansvar at vedligeholde fortov, rabat og vej. Du har konkret ansvaret for at:

• Fjerne ukrudt
• Fjerne affald og andet, som kan genere færdslen på vejen
• Beskære hække og træer, så de ikke generer forbipasserende
• Feje fortov og vej, både flise-, brobelagt og asfalteret vej
• Holde rendesten, nedløbsrister og afløbsrender rene, så vandet kan løbe frit
• Rydde for sne og gruse eller salte hurtigst muligt, så der ikke er glat
• Istandsætte og udbedre skader som fx. huller i vejen, knækkede fliser og løse chaussesten

Privatvej

En privat vej ejes af én eller flere grundejere. Det er typisk små vejarealer. I modsætningen til en privat fællesvej er en privatvej ikke underlagt kommunens myndighed, så den er ikke åben for offentlig færdsel. Du bestemmer som grundejer, hvem der har adgang til vejen. Vedligeholdelsen står du ligesom ved en privat fællesvej også for.

Hvis din vej går fra offentlig vej til privat fællesvej

Kommuner kan vælge at ændre en offentlig vej til en privat fællesvej. Hvis det er tilfældet med din vej, skal kommunen både offentligt og direkte meddele det til dig. Ændringen sker ofte i forbindelse med besparelser. Kommuner kan dog ikke nedklassificere en offentlig vej, der er i dårlig stand, til privat fællesvej og dernæst kræve, at grundejerne sætter den i stand. Vejen skal være i ’god og forsvarlig’ stand inden ændringen, som dokumenteres i en tilstandsrapport.

Du kan klage til Vejdirektoratet, hvis du ikke er enig med kommunens vurdering af vejen og ikke mener, at vejen lever op til lovkravene. Fra afgørelsen er meddelt, har du fire uger til at klage.

Vil du vide mere?

Simon Mortensen

Advokat (L), Partner

211 kommentar

Michael

vi en privat fællesvej ca 800 m som er grusbelagt, der tales nu om at asfaltere denne, hvilket gårdmanden som ejer matriklen hvor vejen ligger, er i mod, kan gårdmanden modsætte sig et eventuelt flertal for at asfalterer vejen. ( har han vetoret på hans jord som han betaler ejendomsskat af.

Heidi

Hej Simon jeg har tidligere spurgt om nedenstående. Kommunen vil politisk gerne have anlagt fortovet, men de mener, at det er grundejer, som har hus op til den offentlige vej som skal betale for at fortovet bliver anlagt. Kan en kommune pålægge en privat ejendomsejer med grund op til offentlig vej at grundejer skal betale? “Hvis man bor i hus ud til en offentlig vej, hvor der ikke er og aldrig har været etableret fortov. hvem skal så betale for etablering af fortov? Der er i dag et bredt grus areal mellem vores hæk/matrikelgrænse og den offentlige vej. Dette grus areal ligger på vejmatrikel og er bredt nok til at man i virkeligheden kan etablere både cykelsti og fortov. i hvilken lov finder man reglerne for det? Mvh Heidi SKJUL SVAR Hej Heidi. I udgangspunktet vil al vedligeholdelse og eller ændring af vejens tilstand (herunder fortov mv.) ligge under kommunens kompetence når der er tale om offentlig vej. Et anlæg af fortov og eventuel cykelsti vil derfor være en politisk beslutning. “

Jeanette

Hej vi ejer en privatvej hvor naboen har brugsret til da vejen er den eneste der fører til deres matrikel. Naboen påtænker nu at opkøbe noget af nbobondens jord og få dette arealoverførsel til deres matrikel med en vej og parkeringspladser til deres ejendom. 1 kan vi kræve brugsretten på vores vej ophæver altså få aflyst servituten 2 skal vi som naboer partshøres ved en sådan arealoverførsel Vh Jeanette

Lisbeth

Bor på en privatfællesvej, hvor vi selv afholder udgifter til vej og fortov. Må ikke boende bilister parkere permanent på vejen? . Folk der bor i nærliggende lejeboliger, holder her permanent, meget generende, da det er en smal vej.

Sabina

Hej Vi bor på en offentlig vej. Vi har problemer med at regnvandet løber langs vejen vi bor på, og direkte ned i vores indkørsel (som skråner ned ad), og det resulterer i at vi får vand i både garage og kælder. Vi er selv i gang med at lægge dræn rundt om vores hus, og kan se at det virker, dog kan vores kloak ikke følge med ved de store regnbyger, fordi der kommer så meget vand fra vejen. Så på den måde er vi jo slået tilbage til start. Hvad har vi af rettigheder, i forhold til kommunen? Skal de ordne problemet? Vi har kun boet der i små 2 år, men vi tænker det har været et problem i mange år, da vi har fundet ud af at vores hus er undermineret (hvilket vi også er i gang med at udbedre). Så vi formoder at den tidligere ejer, aldrig har gjort noget ved det, og derfor aldrig har haft kontakt til kommunen. Venlig hilsen Sabina

Ann

Vejene ved vores sommerhus er private fællesveje. Udlagt med 6 meters vejbredde. Der findes en grundejerforening og en vejfond med frivillig medlemskab. Vores genbo er ikke medlem af hverken vejfond eller grundejerforening. Nu er vejen efter flere års mislighold kun 4 meter bred, da genboen “breder sig” 2 meter fra sit skel. Det er efterhånden problemer for større køretøjer at forcere vejen. Genboen er ikke lydhør for at rydde buske, træer og nedhængende grene. Grundejerforeningen påstår, at de ikke kan gøre noget, da vedkommende grundejer ikke er medlem af hverken forening eller fond og “at kommunen har afvist at blande sig, da der er tale om en privat fællesvej”! Hvad gør man så? Venlig hilsen Ann Thomsen

Susanne

Hej I forbindelse med udstykning fra vores grund (3 grunde) har vi aftalt med naboen, at vi laver et mageskifte på ca. 85 kvm., så vi kan benytte starten af deres indkørsel fra kommunal vej. Den nye vej skal benyttes af de nye grunde samt naboen. Vi er i tvivl om rettighederne til denne vej (om det skal være en privat vej eller det skal være en privat fællesvej) og hvem der skal/kan beslutte dette.

Erik Breukelman

hej jeg ejer sammen med min nabo et fælles privatvej på landet. udgifter er fordelt sådan jeg betaler 66,% og forsyning*(pga. vandboring ) betaler 33,3% . dvs. min nabo deltager ikke i betaling af vedligeholdelse af fælles privatvej . og det har han ikke gjort i det sidste 4 år i hvert fald . må han så bruge vejen eller mister men vejret når men ikke deltager i betaling af vedligeholdelse ?

Søren Svare

Vi har en fælles privat vej og varetager som grundejer de opgaver, der nævnes i artiklen. Vi har en frivillig grundejerforening, som ikke direkte varetager alle grundejeres opgaver (medlemsskab er frivilligt, ikke tinglyst). Hvorledes stiller det sig med “vedligehold” af vejskilte (altså gadenavn)? Hvis det beskadiges f.eks. ved påkørsel, hvem skal så stå for udbedring – grundejeren eller kommunen?

Flemming

Hej Simon. Jeg har en grund stødende op til et kommunalt vejareal, der er udlagt og matrikuleret som vej i byen. En del af det udlagte vejareal (matrikel) er et meget skrånende areal hvorpå der står en særskilt hæk, stødende op til min grund. Resterende del af arealet er tilplantet med bunddække, hvori man ikke umiddelbart kan færdes. På min egen grund har jeg min egen hæk og holder en sti fri mellem de to hække, ligesom jeg vedligeholder kommunens hæk på den side der vender ind mod min grund. Det er mig ikke muligt at vedligeholde kommunens hæk på “deres side” ned mod vejarealet og kommunen afviser at ville vedligeholde hækken, ej heller sikre mig adkomst til arealet, som er meget skrånende, så jeg selv ville kunne vedligeholde deres hæk. Kommunen anerkender at skulle vedligeholde bunddækket ud mod fortov, men afviser at klippe hækken på egen side eller friholde en sti i bunddækket som jeg kunne færdes sikkert på og dermed vedligeholde hækken “for dem”. Har kommunen pligt til at vedligeholde egen hæk, i det mindste på egen side? Og/eller har kommunen pligt til at sikre mig en sikker adgangsvej, såfremt pligten påhviler mig?

MALER JAN KIDING

Bor i et område hvor alle stikveje er Privat fællesvej (by zone) Fordelingsvejen er blind vej og alle stikveje er blind vej. kommunen har udlagt et lille stykke af fordelingsvejen til stamvej og resten af fordelingsvejen er privat fællesvej. Der er ikke offentlig busdrift. Kommunen nægter at ophæve stamvej til Privat fællesvej.

Hannah Arlien-Søborg

Vi er to veje i Risskov, som er private fællesveje. De fører ned til stranden, den ene med direkte strandadgang. Vi er fælles om vedligeholdelse af strandområdet og har opstillet en skraldespand på fællesarealet. Skraldespanden tømmes af et privat firma efter aftale og udgiften deles af de to veje Mit spørgsmål er helt aktuelt. I en varm sommerperiode, som nu kommer mange mennesker udefra ned på stranden og de placerer deres affald, pizzabakker, bleer, dåser o.l i vores skraldespand. Den bliver fyldt i løbet af en dag, så vi har været nødsaget for ekstra tømninger, og nu har vi bestilt to mere. Vi er selvfølgelig glade for, at folk ikke smider affaldet på stranden eller vejene. Men kan det passe, at vi skal afholde alle udgifter til renovation, når stranden er offentlig.

Bente petersen

Vi er en privat Andelsboligforening privat grund. Vi har indkørsel fra off. vej Det er en indkørsel til vores parkeringsareal og blind vej Skraldemanden skal dog kunne komme ind. Da vi ligger tæt på lufthavnen er vi udsat for at folk sætter bilen og tager på ferie, derfor vil vi gerne have etableret en bom. Må vi det?

Jesper S.

En grundejerforening har nu lagt nyt slidlag på privat fællesvej (stamvej). Den nye asfalt slår efter 1 år revner (mange). Vi har haft asfaltfirmaet ude, de har taget prøver og det viser sig desværre at det totale asfaltlag er så tyndt at det ikke vil kunne undgås. Det er vi naturligvis ærgret over IKKE blev undersøgt inden. Spørgsmål. Kan en privat fællesvej komme i så dårlig stand at vejejeren (kommunen) skal lave en ny, som grundejerforeningen så efterfølgende kan vedligeholde ??

Asbjerg Due

Vi er en grundejerforening bestående af 12 husstande. Vi har et fælles areal, bestående af træer. Hvem har ansvaret for beskæring, ud for den enkelte matrikkel. Er det hver husejer der har ansvaret for at vedligeholde fortov, for ukrudt mm. Eller kan en grundejer, hævde at hans fortov er alle husstandes ansvar og pligt at vedligeholde. Der er tale om en hjørnegrund.

Jens

Privat fællesvej, vi skal have udført nye fortove og nyt slidlag på vejbane, samlet pris ca. 150.000. Vi laver aftale med entreprenør, men hvilket aftalegrundlag skal vi anvende, AB eller AB-forbruger?

Charlotte

Hej Jeg har et spørgsmål angående en privatvej. Jeg ejer 4 grunde på denne vej, hvor der i skøderne er en servitut på det er en privatvej som ingen sinde kan nedlægges, men kommunen mener det er en privat fællesvej som de kan gøre med som det passer dem. Dette er jeg ikke enig med dem i. Vedhæfter en af servitutterne og vil gerne hører hvad du mener. Venlig Hilsen Charlotte Underskrevne kammerjunker 0. Kås til Charlottenlund tilstår herved, at jeg mod et vederlag af 249$ kr. 36 øre, skriver to tusinde fire hundrede og niti fire kroner og tretisex ære, har solgt til gæstgiver J. Chr. Jensen af Kykøbing nedennævnte mig ifølge skøde af 12. læst 21. Juni 189o tilhørende parcellodder, der ved landbrugsministeriets udstykningstilladelse af 3o. f.m. er udst^iikede fra raatr* nr. 2 g og 2 i af Hol stru:?,- Kykøbing landsogn, og skyldsatte under; matr«, nr« 2 q for hartk. 1 sk, o fdk. ij al b.) gi skat I 2 v – – o – 2 – 2| -) 2kr.l5øre. og af hvilke der svares præstekorntiende med 2 skp. 2| fdk. byg. Da købesummen er berigtiget ved kontant betaling, så tilskøder og endelig overdrager jeg herved de solgte parceller til køberen, hvem de herefter skal tilhøre med samme rettighederbyrder, hvormed de have tilhørt mig, hvorved dog bemærkes, at ejeren af parcellerne sammen med ejerne og brugere af Rolstrup og parceller af denne have ret til færdsel af enhver slags på den nyanlagte private vej, der fører fra Nykøbing £il Boistrup, mod forpligtelse for samtlige til vejen verettigede til at $tde en efter hartkornet forholdsmæssig andel i udgifterne til vejens vedligeholdelse. Hvorhos parcellerne sælges med ret til at benytte den 6 alen brede parcelvej, der fra ovennævnte vej er anlagt over de solgte parceller, mod at samtlige til vejen berettigede yder en efter hartkornet forholdsmæssig andel i udgifterne til vejens vedligeholdelse, hvoraf følger, at køberen og senere ejere af de herved solgte parceller ingensinde masL nedlægge denne vej. For vanhjemmel indestår jeg og begærer skødet tinglæst som servitutstiftende med hensyn til de 2de vejb^rder. Således udstedt i Charlottenlund, den 31. juli 19oo. o. Kås. Til vitterlighed: G. Becker. Åd&xm Aris« Påtegnes til tinglæsning. Thisted amt, den 3. august 19oo. P. Å. V. K. Kristensen, fm. Læst som skøde og servitutstiftende dokument på Morsø herreders thing den 11. august 19oo. Indfort i pai tebog BH-lo62. Kort forevist,

Vivi

Hej. Jeg bor på en privatfællesvej på landet. Vejen ligger på min grund. Min nabos grund ligger højere end vejen og dette bevirker, at jorden bevæger sig ned på vejen. Over en del år har vejen således ændret sit forløb, således at den nu er rykket yderligere over en meter ind på min mark. Jeg har gennem adskillige år bedt naboen om at fjerne jorden, så vejen kan få sit oprindelige forløb igen. Dette dog uden held. Jeg er klar over, at alle de, som bruger vejen skal stå for vedligeholdelsen, men jeg mener at naboen forsømmer at gøre noget, så jorden ikke skrider ned på vejen. Derudover er det som at køre i brun sæbe, når det regner.

Esben Korsgaard

Regnvand som løber fra privat fællesvej ind på privat grund når det regner kraftigt. Vandet kan stuve sammen ved overkørsel og løber så ned ad hans indkørsel og ind på grund ved kraftig regn. Hvem skal evn dræne ved huset på grunden. Huset ligger i øvrigt på en grund med risiko for meget vand/oversvømmelse ved kraftig regn skybrud.

Lotte

Vi er ejer af en vej hvor to andre huse har brugsret for at kunne komme til deres huse. Da vi købte huset medfulgte et papir med oversigt over hvilket hus der havde vedligeholdelse pligt i et givent år. Gælder et sådan dokument juridisk? Vi fik for nogle år siden klippet hækken ned, så det var nemme at klippe den. Alle bidrog med samme beløb. Her blev aftalen, at vi skulle skiftes til at planlægge årets hækkeklipning og hjælpes ad. Den aftale bliver ikke overholdt. Er det vores pligt, som ejer af vejen, at sørge for, at de andre bidrager?

Jari Stenfors Vinther

Jeg har en sommerhusgrund med en privat vej som ligger på vores grund. Den kommer fra en fælles vej for sommerhusområdet. Der ligger to sommerhuse bag vores grund som benytter min private vej. kan jeg pålægge dem en del af vedligeholdsudgifterne, så som klipning af træer i vejkanten samt lapning af huller, og ukrudtsbekæmpelse? Det er en grusvej i god stand

Jørgen

Bor på hjørnegrund med adgang fra kommunal vej. Men den anden side af grunden er til privat fælles vej, har jeg her en vedligeholds pligt????. Har ingen direkte adgang til privatvejen. mvh. J.

Stine

Jeg bor på donsevej der er en privat vej. Vi er nu som lodsejere blevet uenige om hvem der skal holde træer og ukrudt nede, ud mod vejen. Der er desværre nogle der er lidt mere dovne end andre og nu mener vej lauget at vi en fælleskab skal betale for de der er knap så grundige. Hvad er reglerne på dette område. tusind tak.

Helle Pedersen

Hej, Det er blevet os bekendt efter have kigget på Danmarks Arealinformation og skøde, at en del af den offentlige vej er matrikuleret ud til vores matrikel Det drejer sig om i alt 497 m2. Vi har kontaktet Lolland Kommune, for at finde en løsning. Men vi har fået et svar som vi tvivler meget på. “ Det betegnes som ikke udskilt vejareal, og som sagt så findes der rigtigt mange af disse. Hvis Lolland kommune skulle sørge for udskillelse af disse arealer ville det ruinere kommunen. Vejen er optaget som offentlig vej og al ansvar og vedligeholdelse omkring denne tilfalder Lolland kommune. Den pligt i har, såvel som alle øvrige grundejere i kommunen, er at i skal renholde rabat/fortov”.” Jeg vil jo mene, at vi “ejer” dette stykke vej, da det står på vores skøde, og vi egentlig er i vores god ret til at afspærre den og evt. kræve betaling. Hvem har retten på sin side? På forhånd tak. Mvh. Helle

Benny

Hej, vi er en grundejerforening der på generalforsamling har vedtaget at opsætte et blåt oplysningsskilt på 30 km. Det er en privatvej, der er lukket. Vi har pt. et skilt “Legende børn” men det siger ikke noget om den hastighed man må køre, Må vi opsætte et sådanne? Om det bliver et ja eller nej, vil det være rart med en henvisning til hvor dette udsagn er at finde. M.v.h. og tak Benny.

Anne

Hej Simon. Tak for en god og informativ side. Vi er indkaldt til årets generalforsamling i vores grundejerforeningen og i indkaldelsen har bestyrelsen foreslået, at der i vedtægterne indføres en forpligtelse for grundejerne til at deltage i en årlig ‘havedag’. Hvis man ikke deltager pålægges man en bod. Mit spørgsmål til dig er om dette er lovligt? Vh Anne

Ulla

På min matrikel står antal kvadratmeter totalt XXZ og “heraf vej ” med XXX kvm. På matrikelkortet står der “vej” og ikke fællesvej. Kan kommunen bare meddele med ,at der skal ske skeludskillelse, fordi vejen i over 50 år har haft en sti, så der vist nok kan siges at være opnået brugsret på stien/vejen. Da vejen indgår i det totale matrikelareal, men uden ejendomsskattebetaling, er den så “offentlig” og kan komme ind under “vejlovens parf. 61” , angående udskillelse? Jeg accepterer den anvendes som sti af det offentlige , og der har hidtil aldrig været problemer med det. men kommunen har lige pludselig fundet ud af, den er en del af min matrikel, og vil have mig til at skrive under på nye skelpæles placering.M en det vil jeg ikke. Og hva`så ?

Anne

Hej Simon Tak for en informativ side. Vedr spørgsmålet om klassifikation af vej. Grusvej på landet, gårdene (4 stk) der har jord til vejen vedligeholder. Et spor over en bro gør vejen gennemgående, men ikke alt vej er registreret på kort. I forbindelse med nogle tvivlsspørgsmål omkring vedligehold af broen har jeg forsøgt at finde ud af hvordan vores grusvej er klassificeret hos kommunen – den er slet ikke klassificeret og meddelelsen var at vi kunne gøre som vi ville på vejen, ved skiltning blot spørge politiet. Mit spørgsmål er så : har vi en privat vej eller en fælles privatvej når den ikke er klassificeret hos kommunen? På forhånd tak Anne

Inge Asmussen

På den en side ligger 4 sommerhuse. Den anden er landbrugsjord som strækker sig hele vejen. Skal landmanden betale til fælles vedligeholdelse? Mvh. Inge

Inge Asmussen

På den en side ligger 4 sommerhuse. Den anden er landbrugsjord som strækker sig hele vejen. Skal landmanden betale til fælles vedligeholdelse? Mvh. Inge

Bjarne Eis

Hej Simon Vi bor i en ejerforening med 20 huse med en fælles privat vej. Vejen er blind og benyttes kun af ejerforeningens beboere. Området er rimeligt kuperet. Vi kæmper i flere huse med tilbageløb af regnvand fra stamvejen grundet manglende eller defekte kantstene. I forbindelse med fjernvarmerenovering skal stamvejen asfalteres med nyt lag asfalt hvilket vil forværre den nuværende situation. Kan vi husejere, der er berørt af tilbageløbet af regnvand fra stamvejen forlange, at kantstene genetableres i en højde der sikrer, at vandet fra vejen afvendes via de tiltænkte render og ikke havne i de private carporte og haver ? I givet fald gerne med en reference til lovtekst. På forhånd tak. Mvh Bjarne Eis

Damhus

Hej Simon Vi bor med fronten af vores hus ud til offentlig vej, samt indgang/indkørsel til vores hus via denne offentlige vej, men vores grund grænser op til privat fællesvej på husets Venstre side. Den private fællesvej bruges af de 3 huse som alle har udkørsel og indgang til deres huse via denne. Så i bund og grund har vi kun en hæk der grænser op til vejen og som vi selvfølgelig passer og vedligeholder som man nu gør. Hvem skal afholde udgifter til vedligeholdelse af vejen, kan vi blive pålagt dette, når vi aldrig bruger vejen, selvom vores grund grænser op til denne via en hæk. Har du brug for yderligere info, hører jeg gerne fra dig.

Kim

På vores matrikel kort er der indtegnet en markadgang til den bagvedliggende mark, som ejes af 3 mand. Vejen/markadgangen er over tid udvidet og gennemført til anden vej. I forbindelse med at 3 part opkøber en nedlagt ejendom og opfører et stort svinebrug, har kommunen opført markadgangen som privat fælles vej på landet. Og givet 3 part færdselsret på vejen med tung trafik til svinebruget. Svinebruget har tinglyst færdselsret til anden vej, med forbindelse til offentligvej, men ønsker ikke at bruge den. Her ud over er der en vej mere til gården. Jeg har haft indklaget sagen med påstand om at det er en markadgang, men har trukket sagen tilbage fra ankestyrelsen, idet kommunen “truer” med, at det er mig der skal betale deres sagsomkostninger. De har haft to landmåler og advokat på deres sagsbehandling. Nu har kommunen opsat vejnavnskilt pålydende den tinglyste vejs navn, ved vejen/markadgangen med begrundelse i forhold til GPS. Hvordan står jeg lovmæssig. Kørslerne er meget generende, det rumler meget ind i vores hus. Vi kan i store perioder ikke anvende haven på grund af støv fra vejen. På forhånd tak Venlig hilsen Kim

Kristian

Jeg bor på en blind vej (gældende for både offentlig vej og de private stikveje). Vejen der går gennem boligområdet er offentlig vej og alle stikvejene, som udspringer herfra, er private fællesveje. Fartbegrænsning er 40 km/t, hvilket er alt for meget, da vi er et boligkvarter med mange børn på vejen. Bestyrelsen har rettet henvendelse til kommunen og de vil ikke sænke farten yderligere. Begrundelsen er åbenbart at siden det er blind vej, så er det jo kun beboere og gæster. Der kommer dog stadig taxi, mad udbringning, fragtfirmaer og meget andet, hvor det bare går for hurtigt. Derudover er det svært at opdrage alle gæster. Er der ingen mulighed for at få skiltning med lavere hastighed? Er det virkelig utopi at håbe på kommunen kan være en medspiller? Bonus info, hvis det har nogen betydning. Der er et skilt med legende børn i forvejen. Åbner det en mulighed eller?

Rune

Hej Jan Vi kæmper lidt med kommunen omkring definitionen på vores vej. Vejen er en mindre grusvej, som har sin egen matrikel, der ejes af én beboer på vejen. I hans tinglyste skøde står direkte hvilke huse, der har brugsret til vejen. For år tilbage har kommunen selv sendt oversigt over hvilke huse der faktisk har brugret. Kommunen har selv 2 matrikler der støder op til vejen. Disse er reelt set lukket af mod vejen, men man kan gå igennem. Disse har IKKE tinglyst ret i skødet og er ej heller krydset af på kommunens egen oversigt. Nu ønsker kommunen at køre hen over over vejen fra den ene til den anden matrikel med store maskiner og mener det er deres ret, da der er tale om fællesprivatvej? Når jeg læser din tidligere definition, mener jeg at vejen er en Privatvej og ikke fælles? Det stiller os nemlig noget forkskelligt, hvis vi ønsker at nedlægge overkørsels forbud! Ikke sandt? mvh R

Peter

jeg er medlem af en grundejerforening, der består af 3 veje. Der er tale om privat fællesveje. Foreningen har et vejlag, som varetager, veje, beskæring af træer, kloaker m.v. Det fremgår af formåls paragrafen i vedtægterne, at det er det som vejlaget skal varetage. Nuvel, bestyrelsen har nu ved fuldmagt afgivet suverænitet til en anden forening som på vores vegne, uden yderligere, har fået forhandler retten til at hyre et privat parkeringskorps til at kontrollere parkering i et meget stort område. Hele beløbet for afgifter tilfalder parkeringsselskabet, der nu stiller skilte op (uhensigtmæssigt) her i foreningen. Ikke ret mange ønsker denne kontrol, men nu fanger bordet og skiltene sætter de ned som det passer dem. Vi har haft en ophedet diskussion om det rette i, at foreningen har indladt sig på aftalen via fuldmagt til en anden forening og ved ikke fuldt at oplyse om hele grundlaget for aftalen på en afholdt generalforsamling. Det kan konstateres via referater, at bestyrelsen har “løjet” for generalforsamlingen i den forbindelse, hvilket bevirkede at et spinkelt flertal stemte for at give mandat til den anden forening til at forhandle tingene. Spørgsmål. Kan sådan en aftale, der anses for at være udenfor formålsparagrafen for foreningen, overhovedet været juridisk gældende blot ved en underskrift fra formanden, og kan det pågældende parkeringsselskab, der allerede opfører sig meget ubehøvlet, uden yderligere tvinge en skiltning igennem, der ikke er lovmæssigt grundlag for i bekendtgørelsen herom, med baggrund i den mulige ulovlige beslutning på generalforsamlingen.

Henrik

Hej Simon Spørgsmål der gælder regler for skitning i Grundejerforeninger. Der er fornyligt opsat nye skilte om NABO-hjælp – ikke ubetydelige i størrelse ej heller i omfang. Det er ikke just forskønnende for området. Med et eller to ville budskabet trænge igennem. Skal der være kvalificeret flertal eller 100% tilslutning på en GF for at opsætte skilte? Kan én af 5 parcelejere på en privat fællesvej i en grundejerforening sætte skilt op uden at spørge de øvrige 4 og/eller resten i grundejerforeningen? Hvis de 5 er enige, er det se lovligt at skilte ved indkørsel til vejen? På forhånd tak og Mvh Henrik

Peter

Vi har et rækkehus i en grundejerforening med private fællesveje. En stor del af husejerne har indgået aftale med en udbyder om etablering/nedgravning af et fibernet til vores huse. Gravearbejdet kommer til at berører de private fællesveje. Grundejerforeningen mener ikke at vi kan indgå en sådan aftale, og at foreningen kan nægte at der bliver gravet. Vi mener at der er lovhjemmel (muligvis i “graveloven”) for at gennemføre dette. Kan grundejerforeningen nedlægge forbud? (der står intet i vores vedtægter om dette) Kan kommunen nedlægge forbud? Hvilke love er gældende på dette område? Med venlig hilsen Peter

Christian

Hej Simon Vi bor ved en privat fællesvej (for enden, hvis det betyder noget), og vores genbo, som også ejer matriklen med vejen på, har lige stillet en lygtepæl op lige uden for vores skel (men stadig i hækken) på området med fællesvej, altså på ‘vores’ halvdel.. Han mener at det har han ret til da han ejer jorden.. Er det rigtigt? Vh Christian

Tina

Jeg bor på privat fællesvej i landzone. Vi er 2 ejendomme på vejen med tinglyst vejret og 1 landmand på nabovejen har tinglyst vejret så han kan komme til sine marker. Nu har landmanden givet andre lov til at bruge hans marker til jagt og hundetræning. Derfor kører der næsten dagligt flere biler og de parkerer på vejen. Er det lovligt når det er privat fællesvej i landzone?

Lena

Hej Jan Er det muligt at få ændret sin vej fra privatfællesvej til privatvej? Eller er det en håbløs kamp med kommunen. Vi er 5 parceller i et vejlaug der er enige. Mvh Lena

Hans

Hej Simon Vi er 7 parceller der er adviseret om at vores vej skal omklacificeres fra offentlig til privat fællesvej . På vejen er foruden vores boliger et offentligt vandværk samt et kommunalt rostadion samt adgang til store fællesområder/ rekreative område. Der er tale om en daglig ret trafikeret vej ( blind) hvor offentlig kørsel /brug er væsentlig større end vores egen , slitagen er derfor primært af brugere der ikke bor på vejen.( brugere af det kommunale rostadion ) Mit spørgsmål er : Har vi behov for juridisk assistance for at undgå at blive omklacificeret til privat fællesvej der jo medfører økonomiske belastninger ?? Kan vi evt selv ændre vejen med hastighedsdæmpende foranstaltninger?! Mvh Hans

Ulrich Echternach

Mojn Simon Jeg bor på en privat fællesvej i landzone, d.v.s. vi er 2 der bor på denne vej + 1 der kommer en gang imellem, vejen er ca. 3.20 m bred, her kommer der flere gange om året rigtig store køretøjer læs landbrugsmaskiner som er så bredde at de kører med det ene hjulsæt ude i græsset som så bliver kørt op eller trykket rigtig godt ,kan se at asfalten ligesom bøjer nedad, og flere steder er ligefrem knækket , heldigvis har har der ikke været det helt store frostvej så er jeg sikker på at vej ville se noget anderledes ud. Mit spørgsmål er så ! Må de køretøjer bruge vejen hvis der findes andre veje til markerne (vej ret) Hvor kan jeg læse om landmændene har lov at benytte denne vej ?

Peter

I et engområde, hvor der har været mange ejere af mindre lodder, og hvor der stadig er flere ejere og beboere, går der flere km private fællesveje. Ejerne har holdt vejene, men store dele af området er nu udlagt til vådområde, hvor staten i øjeblikket ejer væsentlige dele af det samlede areal. De private fællesveje er bevaret, og vejene udgør genveje til større offentlige veje, og er samtidig vejadgang til flere beboere. Nogle af egnens borgere hævder ligefrem, at de har benyttet vejene altid, og derfor føler at de nærmest har vundet hævd til adgang på vejene. Nu har 2 af de tilbageværende vejejere ønsket, at alt motorkørsel forbydes på vejene, hvorimod de resterende vejejere fortsat ønsker at vejene må befærdes af alle. Det har medført at kommunen, som i øvrigt påstår at de ikke kan blande sig i ønsket fra vejejerene, har anmodet politiet om tilladelse til opsætning af skilte med alt motorkørsel forbudt, og med undertalvle ærindekørsel tilladt. Det er vi resterende vejejere meget utilfredse med, og har henvendt os på kommunen med ønsket om at skiltene fjernes, så området og vejene igen kan anvendes af alle. Der er øvrigt også viadukter over de private fællesveje, med begrænset højde, hvilket kan nødvendiggøre at man kan anvende flere tilkørsler for at få adgang til beboelser og lodder. Spørgsmålet er så, har kommunen ikke et ansvar i en sådan sag? Kan 2 ejere, ud af ca 20 vejejere bare ved en henvendelse til kommunen og politiet lukke sådanne veje af? Er det god forvaltningsskik at handle hen over hovedet på et markant flertal af vejejerene i en sådan sag? Hvem er vejbestyrelse/forvaltning i en sådan sagsgang? Vi er flere vejejere, der ikke har været indkaldt til nogen form for dialog forud for skiltenes opsætning, og deraf afledt adgangsbegrænsning.

U & S

? ifm. ophør af vejvedligehold i grundejerforening Vi er medlem af en vejvedligeholdsordning i grundejerforeningens regi. Ordningen er frivillig, det er kun nogle af de private fællesveje i grundejerforeningens område, der er tilmeldt ordningen. Ordningen har et selvstændigt regnskab. Man kan melde sig ud af ordningen. Ordningen er simpel, grundejerforeningen sørger for veje får et nyt slidlag hvert 20 år. For det indbetaler alle medlemmerne af vejvedligeholdsordningen årligt det samme bidragsbeløb til opsparingskontoen. Pt. har vi indbetalt bidrag i 11 år siden sidste vedligehold af vores vej. Ordningen i grundejerforeningens regi stopper, og den øremærkede selvstændige vejvedligeholdskonto med de opsparede bidrag skal i den forbindelse udbetales, så kontoen går i 0. Vejvedligehold overlades i stedet til grundejerne selv/de enkelte veje. Nye individuelle vejlaug for vejene tænkes oprettet, det med egne bestyrelser og egne opkrævninger af bidrag til opsparing for fremtidig vedligehold af vejlaugets vej. Udbetalingerne fra vejvedligeholdskontoen i grundejerforeningens regi tænkes ske til de nye vejlaug. Desværre medfører de nye vejlaug ordninger så omfattende forandringer, at grundejerforeningens og de nye vejlaugs ordninger ikke kan siges at være med sammenlignelige forpligtelser og vilkår. I nye vejlaugs fremlagte forslag til vedtægter forpligtes vejens grundejere bl.a. til medlemskab af vejlauget uden mulighed for udmeldelse, der er solidarisk hæftelse for vejlaugets påhvilende forpligtelser (altså at nogen skal betale for andre der ikke betaler), vejlauget kan ikke opløses medmindre kommunen ønsker en overtagelse af vej og tilhørende vejarealer, og vejlaugs bestyrelser er bemyndiget til at opkræve ekstraordinære indbetalinger fra medlemmerne. Vi ønsker ikke at være medlem af et vejlaug med sådanne forpligtelser. I stedet vil vi afholde vores andel af omkostningerne til vejens vedligehold, når vedligeholdet bliver udført. Naturligvis ønsker vi i den sammenhæng også, at det større beløb vi i 11 år har indbetalt som bidrag til opsparingskontoen bliver udbetalt til os, eller alternativt tilgodeses os ved næste vejvedligehold. Så vores spørgsmål er: 1. Kan vi tvinges ind i et medlemskab af det nye vejlaug? 2. Kan vi opfylde vores vejvedligeholdelsespligt ved at afholde vores andel af omkostningerne på det tidspunkt, vedligeholdet bliver udført? 3. Kan vi forlange, at vores andel af de opsparede bidrag bliver udbetalt til os? 4. Alternativt til spørgsmål 3, kan vi forlange en skriftlig garanti af grundejerforeningen for vores opsparede andel af bidrag bliver tilgodeset os ved næste vejvedligehold? På forhånd tak for svarene. PS. Vi er ikke pligtige til medlemskab af grundejerforeningen, der er ikke nogen tinglyst servitut desangående på vores ejendom. Med venlig hilsen, U & S

Birgitte Theils Hald

Vi bor for enden af en “privat fællesvej”. Dvs der bor en stor grisebonde før os og vi kører igennem hans bygningsarealer med grisebygning på den ene side og stuehus/lade på den anden side. Vores nabo har meget hård trafik og vejen er derfor meget medtaget. De nævner at vi har vej ret, men i vores skøde står der privat fællesvej. Hvad kan vi gøre for at få en løsning på, hvordan vi står? Skal jeg ringe til kommunen og finde ud af hvem der er grundejer? Kan man stille nogle krav til at det er grisbonden der skal vedligeholde i kraft af at han har meget hård trafik på vejen?

Michael

Har offentligheden adgang til grønne områder i tilknytning til private fællesveje? Kan beboere på den private fællesvej nægte andre at færdes på de grønne områder?

Martin

Hej. Vi bor på en grusvej, hvor naboen har vejpligten. Der kommer en del vand ud på vejen fra hendes have. Ca. 20cm henover vejen til en mark. Vi har pumpet både med strøm samt benzindrevet pumpe. Hun mener eftersom hun bor helt oppe ved slutningen af vejen, at det er vores pligt at fjerne vandet fra hendes have, som der kommer ud over vejen. Kan det virkeligt passe, hun siger at det er fordi vi bruger hele vejen. Vi synes bare at vi i fællesskab skal lave noget dræn. Hvad siger du?

Kewin

Hej Jeg bor på en vej med ca. 14 andre huse Her er der en grundejerforeningen. Det siges at der er en grundejerforening fordi vi har en bæk som løber en over fælles grund og at det er et lovkrav at forsikre denne Dette kan “kun” ske gennem en grundejerforening. Mit spørgsmål er så Er det korrekt at det er et lovkrav at forsikre en bæk? Og hvis kræver dette en grundejerforening? På forhånd tak ☺️ Mvh Kewin

Niels-Erik Christensen

Hej Jeg er ejer af en bolig med tinglyst privatvej – Naboens bolig blev for 5 år siden solgt og indtil da, havde vi haft et naboskab, med en familie, hvor pligterne for vedligeholdelse af fælles færdselsareal blev udført. Nu har vi i 2015 så fået en ny ejer som nabo, som med det samme lavede naboens hus om til 3 lejemål – det resultere i en voldsom stigning i arbejdet omkring vedligeholdelse af vejarealet, da 3 familier naturligvis også har biler som skal frem og tilbage hverdag – men da han udlejerne i ejendommen ikke deltager i vedligeholdelses arbejdet i form at snerydning, planering og generelt oprydning på arealet, ja så er der kun os selv til at foretage aktiviteterne og betale for udbedringerne, for vores nye nabo har på trods af skrevne breve, telefonsamtaler, møder osv, INTET foretaget sig i 5 år. Vi er blevet oplyst omkring, at det er matriklerne på området, som deler vedligeholdelses opgaverne imellem sig og ikke hvor mange familier der bor på matriklen, er det også korrekt forstået? Det skal lige nævnes at vores private vej er anlagt til hestevogns kørsel tilbage i 1917, den er blevet asfalteret de sidste 20 meter op i mod offentlig vej for 22 år siden i forbindelse med nedlægning af fjernvarmerør, og ellers består den af div. brokker og granit skærver og har en god stigning på det sidste stykke op til offentlig vej – som resultere i hjulspænd i gruset hver eneste dag – men det ændre ikke på at køretøjer over 3500 kg, ikke er godt for vejens tilstand og dens opbygning. Nu har naboen så købt et hus/ grund, opstødende til hans nuværende bolig og i den forbindelse har han haft kæmpe gravemaskiner, lastvogne og andet ned på vejarealet, som nu ligner et krater hvor asfalt stykker kan pilles op med hænderne. Jeg forventer ikke at naboen ændre sin tilgang til vedligeholdelse i fremtiden og derfor er mit spørgsmål – hvilke muligheder er der for mig til at få naboen til at efterleve sine forpligtigelser, evt. ansøge om at få vejretten ophævet?

kjeld

jeg bor til leje i en almen lejlighed vi har meget færdsel af folk fra byen vi bor tæt på en biograf og en havn hvor der er aktiviteter en gang imellem kan vi som beboere bede folk forlade vores område pga. larm om natten må vi lukke området af fek.s ved hegn eller en port eller hvor meget må vi lukke af vi har græsplæner samt en lille legeplads. Vi har en kamp når der sker noet oppe i vores by så vil folk meget gerne parkerer hvor vi bor til stor gene for dem der bor her mit spørgsmål går ud på hvad må vi og hvad må vi ikke. MVH. kjeld

Anne-Matilde

Hej Vi bor på en privat fælles vej og oplever megen trafik i form af uvedkommende fodgængere samt ryttere. Vejen går ca. 14 m. fra vores stuehus, hvorfor vi ofte føler os generet. Spørgsmålet er så: Kan vi forbyde uvedkommede fodgængere og ryttere brugen af vejen? I så fald, hvordan? Vh. Anne-Matilde

Dennis

Hej har for 6 måneder siden købt et ny bygget hus i et nyetableret område i byzone. vejene der støder op til husene der er bygget er privat fælles veje, men for at komme ind til vores vej/veje skal man kører ca. 8 meter på en privat fælles vej som tilhører et ældre byggeri i en anden grundejerforening. Dette er den eneste vej der lavet ind til det nyetableret område med ca. 26 nybyggede huse. Ejerne af den privat fælles vej som støder ud til offentlig vej som vi bruger de første 8 meter af har nu sendt en Prøvetinglysning igennem advokat hvori der står at jeg ved underskrift får vejret til at bruge det stykke vej, men samtidig at vi skal være med til at vedligeholde vejen. Jeg har ikke ville skrive under da vejen allerede inden byggeriet på vores veje var og er meget medtaget og burde blive ud bedret, før jeg vil skrive under på noget, der var hverken tinglysninger eller servitutter angående dette da jeg for 6 måneder siden købte huset. Hvordan står jeg i sagen, er jeg forpligtet til at skrive under i sidste ende da det er den eneste adgangsvej ind til vores område. Eller kan jeg frit benytte vejen da den er en privat fælles vej. eller skal jeg henvise til dem som har bygget husene på de grunde vi nu bor på, da de ikke har haft tænkt på dette inden byggeriet. Med venlig hilsen Dennis

Pia Ask

Hej Simon. Jeg bor i et område hvor der er 3 rækker af rækkehuse (6 huse i hver række) fra ca 1958 med 3 private fællesveje imellem. Dvs at kun 2 af rækkerne har vej både til forside og bagside af huset, nogle har adgang til carport og andre har blot en havelåge. Den ene række har en ca. 10 år gammel asfalteret vej (fik de af Banedanmark som byggede en togstation og brugte vejen som kørevej) de øvrige 2 veje har aldrig fået ny asfalt belægning og de er meget nedslidte. Vi er nu flere beboere som vil forsøge at lave et vejlaug for at samle penge til ny asfalt på de 2 nedslidte veje. Men nogle beboere som allerede har asfalt på vejen vil ikke være med, til trods for at de også har del i vejen på bagsiden af huset. Hvordan kan det håndteres? Vil man kunne oprette vej vejlaug uanset at alle ikke vil være med eller kan de pålægges at være medlem? Vil man kunne lave en fordelingsnøgle da ikke alle har lige meget vej ?

carl Broed

vi bor i et sommerhus område med fælles vej og rabatter som vi passer,efter vores vedtægter. men vores bestyrelse vil lave om på vej og rabatter,så rabatten hører under vejen.det mener vi ikke er lovlig at lave om på vedtægter,uden om generalforsamling. vi får kørt græsrabatten op. til stor sene for os vi kan ikke komme tll postkassen for plader.er det lovlig. vi har sat reflxpinde op,det må vi ikke for bestyrelsen der bliver begået hærværk mod dem.

Carlsen

Jeg er ejer af en gård – fritidshus – der ligger midt på ca. 6 hektar land. For at komme fra gård til offentlig vej skal jeg ad en ca. 170 meter lang grusvej (indkørsel). Hvem er som regel ejer af indkørsel / tilkørsel og hvem har vedligeholdelsespligten?

Christina

Hej Simon Jeg overvejer at købe en ejendom (A) hvorpå der er tinglyst en deklaration om uhindret færdelsret for naboen (B) fsva. indkørsel til deres carport i en bredde af 2,40m. Der er desværre ikke tinglyst yderligere aftaler. Selve bygningen på ejendom (A) ligger med gavlmuren direkte i “skellet” til indkørslen hvortil (B) har færdelsret. Carporten på matrikel (B) er bygget ind over skel til matrikel (A), således at matrikel (A) ikke tilsvarende har plads til at etablere en carport i egen indkørsel og dermed dele denne med matrikel (B). (A) kan derfor ikke selv benytte ikke selv denne del af matriklen. Man har valgt at opsætte et afgrænsende hegn mellem indkørsel og bygning (A), trods det at (B)´s indkørsel ligger på (A)´s matrikel. Dvs. i praksis fremstår indkørslen som hørende til ejendom (B). A har etableret en ny indkørsel og carport midt på egen matrikel. Hvem har pligt til at vedligeholde denne indkørsel til ejendom (B), rydde sne m.v.? Er det ejer af matrikel (A), der ikke har nogen gavn deraf, eller (B) der har tinglyst uhindret færdselsret? Svaret er helt afgørende for min lyst til at erhverve ejendom (A). På forhånd tak. Christina

Heidi

Hej Jesper Hvis man bor i hus ud til en offentlig vej, hvor der ikke er og aldrig har været etableret fortov. hvem skal så betale for etablering af fortov? Der er i dag et bredt grus areal mellem vores hæk/matrikelgrænse og den offentlige vej. Dette grus areal ligger på vejmatrikel og er bredt nok til at man i virkeligheden kan etablere både cykelsti og fortov. i hvilken lov finder man reglerne for det? Mvh Heidi

Oliver og Cecilia

Hej! Vores spørgsmål er måske lidt udenfor denne artikel, men vi kan simpelthen ikke finde svar eller råd andre steder på nettet, så vi håber det er okay at vi prøver her… Vi bor i en landejendom, som den eneste for enden, af en blind vej. Der er lavet en mindre vendeplads, i siden af vejen, for enden. Vi har dog grund på begge sider og for enden af vejen. Derfor er vores spørgsmål, om man på nogen måde kan overtage/købe sig til “enden” af vejen? Da vi gerne vil lave det til en hel grund, med aflukket indkørsel. Og ved i mon hvor vi mere præcist, end kommunen, kan henvende os? Mvh. Oliver og Cecilia

Erik

Jeg bor på en privat fællesvej med ca. 20 boliger. Vejen E45 blind og vi har ikke nogen vejforening. Mit spørgsmål er flg.; vi har kun fortov på den ene side af vejen så er der nogen lovhjemmel for at begge sider kan skiftes til at holde fortov ?

Gitte

Hej Simon , vi ejer en grund på 1399m2 og heraf er der en privat fællesvej på 317 m2 , som går op til vores grund , så selve vores grund er 1082 m2 vi betaler ejendomsskat af vejen da den jo er indregnet i vores grund areal , men der er 2 andre byggegrunde der har vejret til denne private fællesvej , da det er den eneste vej ind til deres byggegrunde , mit spørgsmål er så , vi ejer alle 3 grunde men sælger de 2 grunde som også har vejret , og den private fællesvej er ikke lavet endnu , der er p.t kun lagt stabilgrus på hele vejen så der kan komme køretøjer ind til grundene når der nu skal bygges . Men kan vi ikke dele udgiften til hele den private fællesvej til alle 3 grunde , da de alle 3 har vejret og det er den eneste vej ind til deres grunde ??? Og senere hen så er det vel alle 3 grundejere der står for vedligeholdelse af selve vejen og renholdelse af sne o.s.v , grundejeren skal vel holde rent udenfor deres matrikel og hvis der skal reparation af vejen senere hen skal alle 3 grundejer dele regningen i 3 ???? På forhånd tak fra gitte brunslev

Jens

Vi bor på en privat fællesvej – i landzone, som er en gennemgående grusvej mellem to kommunale asfaltveje (ca 800 m lang). På vejen bor en familie, med et barn som hver dag hentes/bringes af en privat skolebus, hvilket naturligt nok belaster vejen. Kan vi begrænse denne skolebus’ adgang til vejen og bede om at barnet samles op/afleveres for enden af vejen, eller bede familien påtage sig en større del af omkostningen til vedligehold, eller hvad? Med venlig hilsen Jens

Maria Jørgensen

Vi købte vores hus i 2012, hvor vi er oplyst om at vejen imellem tilstødende huse er offentlig.. Kort efter spørger vi kommunen om vedligeholdelse af vejen og får at vi vide at den er ændret til privat fællesvej. Men kontakter man en anden afdeling i samme kommune så er den stadig offentlig.. Ingen på vejen er informeret om at statussen på vejen er ændret. Spørgsmålet går på om de må “afleverer” en vej i dårlig stand og kræve at vi selv skal betale for den bliver renoveret.. Vejen har ikke været vedligeholdt på nogen måde de sidste mange, mange år. Der er dybe huller og den smule asfalt der er tilbage er så porøs at du kan grave det væk med en skovl.

Jesper

Jeg overtog en ejendom 1. november 2018. Ejendommen består af to matrikler. Hvis jeg kigger på vejdirektoratet.dk så grænser en af matriklerne delvist op til en privat fællesvej, men der er ikke tinglyst noget vejareal på matriklen. Jeg troede at en privat fællesvej lå på de tilstødende matrikler, men det lader ikke til at være tilfældet her. Hvordan kan det være? For en god ordens skyld kan jeg tilføje at jeg ikke ved om vej tidligere har været offentlig. Med venlig hilsen Jesper

Jørgen

I vort sommerhusområde med et skrånende terræn, ligger grunde på hver side af en eksisterende, asfaltbelagt vej. De lavest liggende grunde får dermed overfladevand – primært fra vejen, hvilket giver nogle – i enkelte tilfælde alvorlige – gener. Hos én af grundejerne er generne så alvorlige, at foreningen – efter udtalelser fra en ingeniør – er erstatningsansvarlig. Grundejerforeningen har vedligholdelsespligten for vejen, idet det er en privat vej Er grundejerforeningen forpligtet til at iværksætte foranstaltninger til afhjælpning af disse gener ? Venlig hilsen Jørgen

Jørgen

Jeg bor på en privat fællesvej og er med i bestyrelsen for denne Grundejerforening. Vi har fået et problem, hvor en beboer udenfor egen matrikel på privat fællesvej har slebet en skrå kant på en ca. 3-4 cm. høj kantsten, som ligger udfor hans indkørsel. Vi mener det er selvtægt, ud fra devisen, hvis alle bare kan gå og ændre alt udenfor deres egen matrikel “Privat fællesvej” efter deres eget synspunkt, så hersker lovløsheden. Hvad kan bestyrelsen gøre. Med venlig hilsen Jørgen

J. Olsen

Hej, Vi bor på en hjørne grund, adgangen til vores grund/hus er fra en kommunal vej, men vejen bagved vores hus er en privat fællesvej. Vi benytter aldrig den privat fællesvej, har ingen udgang til denne og har hæk hele vejen. Beboerne på denne private fællesvej mener, at vi har vejret til den private fællesvej, og er forpligtet til at indgå i et ny oprettet vejlaug, og tage del i vedligeholdelses omkostningerne. Vi holder vores hæk og fortov, men finder det urimeligt at skulle betale til en vej vi aldrig benytter. Hvordan kan vi afvise deres krav?

Jens Erik

ansvar for snerydning på privat fællesvej ?. Er der forskel på om der er en grundejerforning eller ej. I mit område er der tinglyst tvungen medlemskab af vores grundejerforening. Er det så stadig mig som grundejer der har ansvar for snerydning (for halvdelen af vejen ) eller er det grundejerforeningen der har ansvar for snerydning og saltning

Inga

Mit spørgsmål vedrører ændring af offentlig vej i et villakvarter til privat fællesvej. Vi bor i et villakvarter fra 1970-erne, hvor der er og altid har været offentlige veje. Der er ikke etableret grundejerforening for kvarteret. For ca. 15-20 år siden opfordrede kommunen os beboere til at stifte en grundejerforening. Der blev indkaldt til møde med henblik på stiftelse, men en nu afdød landsretssagfører, som boede i kvarteret, advarede mod at stifte en grundejerforening. Han mente, at kommunen havde en skjult dagsorden, nemlig at overdrage vejene til grundejerforeningen, hvorved vejene ville ændre status fra offentlige veje til private fællesveje med udgifter til vedligeholdelse for grundejerforeningen og derved for os beboere i kvarteret. Til orientering er der ikke tinglyst lokalplan eller servitut om pligt til grundejerforening på matriklerne. Vi undlod derfor at stifte en grundejerforening. Andre steder i byen så vi da også dengang, at veje blev overdraget og ændret til private fællesveje. Nu er der en beboer i kvarteret, som ønsker stiftet en grundejerforening med henblik på at stå stærkere overfor kommunen mht. trafikstøj, internetdækning mv. Det er sandsynligvis en beboer, som ikke boede i kvarteret for de ca. 15-20 år siden. Men er det korrekt, at vi ved stiftelse af en grundejerforening løber en risiko for, at kommunen kan overdrage vejene, ændre dem til fællesveje og dermed overføre udgifter til vedligeholdelse af veje, fortove, stier, snerydning mv. til os grundejere? Står vi stærkere, hvis vi fortsætter uden grundejerforening og uden lokalplan? Ingen kan jo være interesseret i at få disse udgifter pådraget. Som det er nu, er det et kommunalt anliggende. Jeg er opmærksom på, at kommunen kan forsøge at få etableret en lokalplan for området, men p.t. er det jo os selv, som bringer det i spil.

Erik Breukelman

hej , jeg ejer sammen med min nabo et fællesprivatvej på landet . jeg betaler 2/3 del og kommune 1/3 del af vedligeholdelse (pga. vandboring bag min ejendom ) dvs. min nabo som ejer en del af fælles privatvejen betaler ingenting til vedligeholdelse og nægtet oven i købet at deltage i betaling og vedligeholdelse . han ejer marker på begge sider af vejen men har tilkørsel /indkørsel på andet vis muligt . har min nabo så brugsret på vejen ?

Steen Winkel

Bor på privatfællesvej med 8 villaer. En af disse er et psykisk bofællesskab med en del gener til følge. Det er muligvis ved at lukke ned, og ejeren har solgt til en investor der har planer om oprettelse af et kollegie. Hvordan er det med erhverv og private fællesveje?

Tommy

Kære rette vedkommende. Jeg forstår artiklen sådan, at der på en privat vej ikke er adgang til offentlig færdsel – og slutter modsætningsvist, at der ER adgang til offentlig færdsel på en privat fællesvej (og altså ikke kun adgang for grundejer og vejberettigede). Er det mon korrekt opfattet? OG: Når en grundejer ønsker at sætte pæle/pullerter op i begge sider af vejen (for at forhindre tunge/brede køretøjer i at færdes der) på en privat fællesvej, hvem skal så godkende dette arrangement? Tak.

Lise Christensen

Vi ejer et lille grundstykke på 107 kvm hvoraf 40 kvm er vej. Det ligger ikke i forbindelse med vores hus men ca 400 m derfra. Det må være privatvej da det kun er et hus der benytter vejen? Ejer af grunden ( der er fjernet et hus på grunden) skal nu til at bygge et nyt hus og dermed benytte vejen til tung trafik for byggematerialer, maskiner mm. Han ønsker ikke at overtage grundstykket. Det er en smal vej og kun anvendt til en privatbil ved tidligere ejer. Vi vil gerne høre hvordan vi sikrer os at vejen ikke bliver ødelagt og vi får diskussion om at reetablere vejen.? Og kan vi forbyde tung trafik?

Nina

Hej Vi er en grundejerforening som er under udvikling. Der kommer hele tiden nye udstykninger til osv. (Der er tale og private fællesveje.) Vi har indtil videre kun fået tilskødet det første område til grundejerforeningen, men de næste to veje er endnu ikke blevet tilskødet til foreningen da de endnu ikke har fået færdigetableret alle fællesarealer osv. Er det ikke korrekt at vejejer/udstykker, indtil der er sket en tilskødning af området til grundejerforeningen, skal stå for vedligehold af de fællesarealer der er etableret? Grundejerforeningen har faktisk de sidste 5 år eller mere endda, selv betalt for græsslåning osv af disse fællesarealer, men det er vel egentlig ikke os der skal betale dette så længe det ikke er tilskødet os? og hvad med betaling af gadebelysning så længe vejene ikke er tilskødet os? Derudover er vi nysgerrige efter at vide, om udstykkeren må bygge mere på et område der allerede er blevet tilskødet grundejerforeningen? Mvh. Nina

Troels

Hej Simon. Håber du kan hjælpe. Vores vej er en privat-fællesvej der i begge ender tilstøder offentlige veje. Grundet megen gennemkørsel blandt andet fra tung trafik tog vi for nogle år siden kontakt til kommunen for at få foretaget en trafiktælling. Denne viste at %-delen af gennemkørende trafik var væsentlig over de 50 %. Efterfølgende har Kommunen dog afvist undersøgelsen og vil have udført en ny. Kommunen lægger på nuværende tidspunkt op til at undersøgelsen kun skal foregå midt på dagen og ikke alene udføres for vores vej men også skal tage en stor del af nabovejene med (disse er ikke med i vores grundejerforening). Er der nogle klare krav til hvordan en sådan trafiktællingsundersøgelse skal udføres? Vh Troels

Karsten

Hej Vi er en grundejerforening på en privat offentlig vej. Der er 9 alm.grundejer, samt en offentlig børnehave, som er medlem af grundejerforeningen. I bunden af vænget ligger der et Boligudlejningsselskab med 42 lejemål. Problemet er at Boligudlejningsselskab ikke ønsker at betale sin del af udgifterne til renovering af slidlaget – til trods for at der er lavet en fordelingsnøgle af kommunen. Når vi så henvender os til Vejmendigheden (kommunen) med henvisning til privatvejloven – vedr. uening om fordeling af udgifterne, afviser kommunen at gå ind i sagen, som vi mener de skal jf. privatvejloven. Hvad skal vi som alm. grunderforening gøre ! NB Boligselskabet er ikke medlem af grundejerforeningen Vh Karsten

Sidse Dahlin

Hejsa, Vi bor på en privat fællesvej, hvor én af vores naboer bevidst lader hækafklip ligge med store torne i strategisk placerede bunker for at forhindre at man parkerer ud for hans matrikel. Det går især ud over os, da vi bor tættest på, og må parkere langt fra vores hus. Sidste år fejede jeg det sammen 3 gange og han spredte det igen 3 gange. Til sidst oplyste jeg, at jeg ville klage til kommunen, hvis han ikke fjernede det (uden at vide, om det var sådan jeg skulle gøre…). Han fjernede dog sit hækafklip under vrede protester. Han har gjort det igen i år. Jeg ved godt, at han har vedligeholdelsespligt ud til midten af vejen. Men hvilken statut er det konkret han forbryder sig imod, og skal jeg anmelde ham til politiet eller klage til kommunen?

Bent J

Hej Simon, Vi har en fritidsbolig, som ligger på en privat grusfællesvej. Vor helårsbolig er på Sjælland og fritidsboliger er i Jylland. Området er et kombineret fritids- og helårsboligområde. Der er oprettet et frivilligt vejlaug, som primært skal tage sig af vejen(es) vedligehold. Da det frivillige vejlaug blev oprettet, var der kun tre helårsboliger i området. Vejlauget er de senere år begyndt at rydde sne i påkomne tilfælde. Vejlauget fraskriver sig ansvaret i tilfælde af manglende snerydning. Det forekommer mig, at jeg på et tidspunkt har læst en dom, hvor et vejlaug også ryddede sne på en privat grusvej i et fritidsområde, og en person var kommet til skade. I dette tilfælde kom vejlauget til at hæfte, idet grundejeren skulle kunne sætte sin lid til, at når vejlauget var begyndt at rydde sne, ville dette fortsætte. Spørgsmål: A Hvorledes er vor forpligtelse generelt for snerydning for snerydning ved et fritidshus på en fælles privat grusvej? B Set i lyset af den geografiske afstand imellem boligerne, er vi da forpligtiget til evt. snerydning? C Når vejlauget har påbegyndt at rydde sne, kan det så fraskrive sig ansvaret, da vi jo så sætter vor lid til at dette bliver gjort? D Vil der være nogen forskel om man er medlem af vejlauget/ikke medlem.? På forhånd tak for svar Mvh

Ena

Hej Simon Mine forældre bor på en gård, og den eneste vej til deres gård er via en privat fællesvej, som ejes af en anden grundejer. Idet mine forældre ønsker at få fibernet har de indgået en aftale med et energiselskab om, at der skal graves kabler ned under jorden i grøftekanten på vejen, hvorefter der skal skydes fibernet igennem kablerne. Ham grundejeren, der ejer den private fællesvej har dog stoppet arbejdet med fibernettet nu. Han forsøger nu at afpresse mine forældre for penge. Vi har fundet ud af, at han (og ikke kommunen) oprindeligt skulle have givet tilladelse til at mine forældre kunne få en entreprenør til at grave i vejen, da den private fællesvej er beliggende i landzone. Der er åbenbart forskel på landzone og byzone. Imidlertid er alt gravearbejdet helt færdigt nu, og det er blevet dækket flot til igen. Om kort tid, kan man slet ikke se, at der er blevet gravet i grøftekanten. Det eneste der mangler for at mine forældre kan få fibernet er, at fibernettet “sendes afsted” igennem kablet, men energiselskabet tør ikke at gå videre med arbejdet nu pga. grundejeren. Herudover skal det siges, at det ene og alene er mine forældre, der benytter den pågældende privatvej, da det er en lille grusvej, der fører direkte ned til deres gård. Grundejeren selv kører kun på vejen et par gange om året i forbindelse med drift af sin gård. Desuden har gravearbejdet ikke været og er heller ikke fremover til gene for ham overhovedet. Efter min mening forsøger han derfor bare at udnytte situationen til at presse penge af mine forældre. Mit spørgsmål lyder derfor: Er der ikke nogen regler, der hindrer en grundejer i at misbruge sine ejerbeføjelser over for andre? Hvilke regler kunne det være? På forhånd tak for svar. Mvh.

Inge

Hej og på forhånd tak Kort spørgsmål men lang forklaring. Vi bor for enden af en privat fællesvej. Vi købte huset i 1988 som er fra 1934 (der var udkørsel tilladelse). Hertil hørte en meget stor grund. Vi ville udstykke den så vi kunne bygge et nyt hus. Så skulle vi ifgl. Kommunen have en udkørselstilladelse. Vejen ligger på en matrikel tilhørende en af grundejerne X. vores grund har en en 1m bred og 17,3m ”tange” ud på denne vej. Vi måtte ”købe” os til en tilladelse i form af 1,5 x 30m stykke jord til førnævnte grundejer X til plantning af en ny hæk. Undrer mig over kommunen intet ville gøre selv om vi var til flere møder sammen med X og Kommunen. Der gik 4 år før vi fik solgt hus og kunne bygge. Vi søgte byggetilladelse til énfamiliehus og samtidig principiel godkendelse til dobbelthus, da vi kunne se os selv blive boende når alderen ikke længere var til store haver. Det afstedkom et 2 sider langt uvenligt brev fra X til kommunen hvor X ville stoppe byggeriet ( var i gang). Kommunen skrev der var søgt om én familiehus og der forelå en udkørselstilladelse. Så langt så godt indtil vi netop var flyttet ind, lå der et brev i postkassen fra X (ikke sendt til kommunen) at han ville lukke vejen da X havde andre planer for vejen. Det brev reagerede vi overhovedet ikke på. Det er nu 26 år siden. Før os var en anden grundejer Y i knibe da udkørsel til en til den grund liggende vej ifgl. Kommunen var for farlig og ville have Y til at køre ad fællesvejen. Det lykkedes så men besværligt. Grunden til alt dukker op igen er, at der i den modsatte ende af vejen ligger et ældre hus som er blevet solgt til Z. Her var der udkørsel til vejen fra en garage. Z søger om en indkørsel så han kan køre direkte ind på grunden. Får tilladelsen af kommunen og rydder sin hæk. Kommunen trækker tilladelsen tilbage fordi X protesterer. Z kører materialer ind til renovering af sit hus. Der er stadig ingen ordning og X proklamerer over for Z at X vil plante hæk. Stykket med hækken er ikke i skel til X men kun fra Z til vej. Z vil ikke have hæk, så X siger han vil sætte hækken uden for skel, altså på vejen. Vi er 4 andre grundejere der gerne vil hjælpe Z. Så mit spørgsmål er: Kan X skalte og valte med vejen som om det er hans private grund og kan kommunen ikke ”skære igennem” når vejen ifgl. Kommunen er klassificeret som privat fællesvej og undertegnet i virkeligheden har en del af vejen på vores matrikel. Mvh. Inge

Leif Jensen

Vi er 2 ejendomme i villakvarter, hvor der er en ca. 30 m lang privat fællesvej ind til et sommerhusområde/helårsbeboelse. Vejen var asfalteret, men foreningen ville forskønne området, og lagde et ca. 5 cm. tykt lag store skærver (2-4 cm) oven på asfalten, uden emulsion eller anden form for binding. Dette har medført en markant støjgene for os i de 2 ejendomme. Vi har ikke vejret. Der er således tale om en markant forringelse af vejen. Kommunen mener, at der er tale om almindeligt vedligehold, og afviser at behandle en klage over støjgener. Vi har fremført, at vejen ikke er i god og forsvarlig stand i forhold til trafikkens art og omfang, da skærverne ligger løse i overfladen. Ligeledes står der vand i skærverne efter mindre regnskyl, og ved større regnskyl, løber vandet ud over fortovet på off. vej. Skærver ryger også ud over fortovet til kørebanen på off. vej, til gene for bl.a. cyklister og fodgængere. Vi tolker § 57 således, at der er tale om ændring af vejens indretning, og at der skal søges derom. Hvad forstås der ved en privat fællesvejs indretning ?

Gitte

Hej Jeg bor ud til offentlig vej. Fortovet er ikke etableret, det vil sige, at fortovet består af grus, græs og ukrudt. Kan det være rigtigt, at jeg skal holde et område, som kommunen ikke selv har gjort noget for at etablere. Vejen som min vej fortsætter som er pænt asfalteret, jeg har ikke set andre steder i kommunen, hvor fortovet ikke er asfalteret medmindre vejen er privat. Jeg er helt sikker på at min vej er offentlig. Kan jeg henstille til kommunen om at få fortovet asfalteret?

Michael

Hej, Vedrørende privat fællesvej, gælder det da at grundejerne er pligtig til at udbedre kloakeringen under vejen. Jf. beskrivelsen skal man holde afløbsrender rensede og udbedre skader på kloakdæksler, men hvad med kloakken under jorden. mvh Michael

Anja

Vi bor på en privat vej på 300 meter den er med på vores skøde(landzone) vi er de eneste som bor på vejen og der er 2 andre der har brugsret på vejen en landmand og en ældre dame som har en lille ekstra have bag vores grund nu er nogen beboer i byen begyndt at bruge vejen til at gå tur på vores vej og de går igenmen vores gårdsplads de har ikke spurgt om lov men tog som en selvfølge at de må gå på vores vej vi har sagt nej da de ikke spurgte om lov men de respektere det ikke må vi sætte skilte op med på lydene PRIVAT GRUND ADGANG FORBUDT FOR UVEDKOMMENDE Mvh

Peter

Jeg bor på en privat fælles vej, hvor en af de andre beboere har matrikel nr på vejen. Har det nogen betydning overhoved? Vedkommende mener at han ejer vejen, mvh

Martin

Hej Simmon Jeg bor på en privat fællesvej, hvor hver grundejer har matrikel ud til midten af vejen. Langs vejen er der vejtræer, som hver husstand beskærer årligt. Ved seneste affaldsafhentning påkørte blev et af træerne påkørt og væltet. Er der mit træ og mig der skal søge erstatning hos kommunen/renovations selskabet eller hvorledes er ejerforholdet for vejtræerne? Venlig hilsen Martin

René

Hej Advodan. Jeg bor i Næstved kommune. Bag ved min have er der en privat fælles vej. Der har jeg parkeret min bil Har fået et brev fra en af beboerne af at jeg ikke må parkere der da dette er en privat fælles vej og jeg ikke betaler til vedligeholdelse af vejen Har ingen tilknytning til vejen overhoved. Mvh.

Jane

Hejsa Jeg skriver, da jeg har et spørgsmål i henhold til, hvorledes husejeren er forpligtet til at holde en opkørsel til deres indkørsel ren for grus (perlegrus)? Gruset stammer helt klart fra husejerens indkørsel. Der er tale om privat fælles vej. Grunden hertil er, at jeg søndag den 24/3-19 sammen med med min mand og datter er ude og samle ind via Landsindsamlingen for Børns Vilkår, hvor jeg, da jeg er på vej fra husejeren, glider og få åbent benbrud via højre underben. Jeg ender med et brækket skinneben, lægben samt forled, som jeg bliver opereret for den 25/3-19. Jeg er fortsat sygmeldt.

Andreas

Hej Simon Tak for masser af god information! Jeg bor på en grund med offentlig vej igennem. Der er ingen servitut vedr. vejen. Kommunen sørger for rydning og vedligeholdelse, så der er intet galt i dagligdagen. Mit spørgsmål er: Skal vejen frastykkes min grund til dens egen matrikkel, og i så fald er det noget man som ejer bliver kompenseret for (andet end mindre i skat)?

Helge

Hej jeg har en udlejnings ejendom hvor der er flere små ny startet erhvervs lejer, vejen ind til os er en privat fælles vej ejet af naboen. Hvordan er regler ang at vi gerne vil have et skilt op ude ved hovede vejen ( i enden af den private fælles ved ) Skiltet er så nye kunder kan finde os og se hvem der ellers er af “ butikker “

Claus

Hej En ikke helt tænkt situation: Omkring år 1900 udstykkes en ejendom i det åbne land med adgang fra nord. Vejen ligger på ejendommens matrikel, men er ikke tinglyst som vej. Vejens areal er dog angivet i BBR. Efter et par år udstykkes en ejendom lige ved siden af med adgang fra syd. Denne vej er heller ikke tinglyst på den pågældende matrikel men er heller ikke opført i BBR. Vejene danner et ubrudt forløb, og giver samtidigt en landmand adgang til arealer nord for ejendommene fra begge ender. Den samlede vej er gennem mindst 20 år blevet benyttet af 3. mand til spadsere- og rideture. Vejene fremgår af 2cm-kort, der er over 80 år gamle. I over 20 år er begge vejstykker blevet benyttet af ejerne af ejendommene til almindelig færdsel og af landmanden med arealer mod nord til færdsel med landbrugsmaskiner. For nyligt er der på den ældste ejendom godkendt håndværksmæssigt erhverv. Dette erhverv medfører færdsel med person- og varebiler med trailere samt rendegraver. Der foreligger ikke udtrykkelig accept af hverken vej- eller færdselsret fra nogen af parterne. Mine spørgsmål går på, – hvad lægges der til grund for en afklaring af vejens status? – hvor langt går man tilbage i tid for at afklare vejens status? – hvordan (og hvem) skal dokumentere om der er vundet hævd eller ej på henholdsvis vej- og færdselsret? På forhånd tak

Mette

Hej Vi har købt en ejendom som oprindeligt er landbrug. Hele vejen rundt om i to udenpå hinanden liggende cirkler er frastykket grunde hvorpå der er opført sommerhuse. Fra kommunal vel er der vej med grus til alle matrikler. Fra kommunen vej og ned til midten ved vores ejendom er udlagt, så vi tinglys ejer den del af vejen. Ialt 1300 m2. Det betyder at på forsiden af vores ejendom langs hækken ejer vi over til genboens skel. Inkl. Vejen ialt 7 meter bred. Nu kommer spørgsmålet. Vi ejer vejen, men der er tinglys brugsret for alle på området. Ialt 48 lodsejere. Vi betaler alle til vedligehold via grundejerforening. Vi er eneste ejendom med ret til helårsbeboelse og erhverv. Nu mener man så fra foreningen at vi skal sørge for at fælde træer, holde vej og lignende på den del af vejen som ligger langs vores hus. En vej vi ikke bruger og som kun er vej til glæde for alle dem som passerer. Altså reelt et stykke jord vi ingen glæde eller brug har af. Vi mener logisk set at det må være foreningen idet de bruger vores matrikel uden beregning. At de så også må vedligeholde for at få passage. Hvordan får vi afklaret hvem der reelt skal stå for at fritholde den vejkant mht både træbeskæring og græsklipning? Mvh Mette

A.P.

Vi har hus på en matrikel hvor der for mange år siden blev inddraget noget af grunden ( før vores tid i huset) som blev omlagt til en lille blind grusvej, hvor der i dag er tilkørselsret til et hus der ligger bag ved os. Dette hus blev revet ned sidste år, og de er netop færdige med at opføre nyt. Mit spørgsmål går på om de skal parkere på egen grund, eller om de har ret til at parkere på vores vej. Hvis vi feks. ønsker at nyt om eller til, er det inkl. de kvadratmeter vejen udgør ( dette blot for at forklare hvordan kommune sejr på vejen) venligst A.P.

Ole

Hej Jurist. Jeg blev ophidset i dag. Spørger derfor her. Jeg købte i 1995 en ejendom med ca. 20.000 kvm. grund. Der gik en kommunal vej (ca. 80 meter lang) meget tæt på huset og haven. Mellem haven og vejen er der en ca. 20 meter lang hæk, som når ud til den asfalterede vej – det har den altid gjort. Da jeg købte ejendommen i 1995 lå den offentlige vej på min matrikel. Så kom der en lov? – som betød, at alle veje skulle have deres eget matrikelnummer. Der kom landmålere på – de bankede skelpæle i og jeg fik brev fra tinglysningen om, at min grund var blevet ca. 2500 kvm mindre – da vejen var matrikuleret fra. For mit vedkommende var det økonomisk et 0 – altså ingen udgifter eller indtægter. Hækken har været der altid; men i går holdt der en bil fra kommunen nogen tid. Da jeg kiggede i postkassen, havde de lagt en seddel (med kort og tegning) hvor de beder mig om at fjerne hækken, da den ligger på vejens matrikel. Det var det jeg hidsede mig op over. Først stjæler de en halv tøndeland og så kommer de efterfølgende med krav. Det er kort beskrevet det, som jeg godt kunne tænke mig en juridisk udtalelse om. Jeg har først opdaget nu (flere år efter udmatrikukeringen af vejen) at skelpælene står bag hækken. Hvad gør jeg? Mvh. Ole

Rune

Hej Simon, her er meget brugbar information på siden. Tak for det. Jeg har et sommerhus på en koteletgrund, og jeg overvejer at give 3 matrikler færdselsret ad min indkørsel langs skel til deres egne grunde ved servitut. Adgangen skal holdes på et minimum i forhold til udførelse af vej, som jeg forestiller skal være så tæt på almindelig græsplæne som det nu kan lade sig gøre med den trafik der nu en gang vil være. Jeg forestiller mig et 3 meter bredt spor langs skel på min matrikel, og adgang for beboere med vogntog op til 3500kg. Nu til spørgsmålet: Den beslutning vil jo forringe værdien af min grund, i al fremtid. Vi er på alle matrikler enige om jeg skal kompenseres økonomisk for at oprette servitutterne. Men hvordan foregår et sådant “salg” hvad skriver man i selvangivelsen når der tikker x-antal hundrede tusind ind på kontoen? Bliver man beskattet af beløbet. er det en ejendomsmægler der skal vurdere hvad det skal koste? Det var mange spørgsmål på éen gang, håber du er tålmodig med mig. På forhånd tak, mvh Rune

freddy jensen

hvem kan bestemme om der må lægges asfalt på en privat fælles vej i landzonen hvis der er et vejlaug

Karin

Vi er en andelsboligforening beliggende på en privat fællesvej i Københavns Kommune. Har vi mulighed for at tilknytte et P firma, således at kun beboere og gæster må parkere og alle andre kun har tilladelse til på- og aflæsning på vores del af vejen ? Mvh Karin

Susanne Petersen

Hej Simon Vi har købt sommerhus i et sommerhusområde i landzone, hvor kommunen intet krav stiller til vintervedligeholdelse af vej. Der ligger på denne private fællesvej enkelte helårshuse. I vores genstiftet vejlaug diskuteres der derfor om vi sommerhusejere alligevel er forpligtiget til at vintervedligeholde og bidrage økonomisk til snerydning, da helårs beboerne kunne falde uden for vores grund og da de har behov for post, dagrenovation og komme på arbejde. Har vi pligt til dette, når vi ikke må bo der helårligt?

Leo

Jeg bor i Næstved Kommune i en bebyggelse med en privat fællesvej hvor der er afmærkede p- båse. Jeg har 2 spørgsmål : 1. Må der opsættes nummerskilte ved båsene, med det formål at reservere en personlig/privat p-plads ? 2. Må en almindelig lille indregistreret trailer (ofte kaldet “havetrailer”) parkeres på vores p-pladser ?

Jan Gudmann Christensen

Hej Simon Jeg bor i en udstykning fra 2007, hvor firmaet, som udstykkede 27 parceller plus en parcel med den private fællesvej gik konkurs efter salg og opførsel af 9 huse. Vejen blev etableret med stenbelægning på ca. 2/3 af strækningen. Den sidste 1/3 har kun det underliggende lag af stabilgrus. Vejmatriklen ligger stadig i konkursboet, men de sidste parceller er ved tvangsauktion solgt og nu bebygget. Ingen ønskede at erhverve vejmatriklen! Lokalplan og grundejerforeningens vedtægter siger at foreningen er forpligtet til omkostningsfrit at overtage færdigetableret vej. Hvem skal betale for færdiggørelse af vej? De 9 oprindelige købere mener ikke de skal deltage, da de påstår allerede at have betalt hus og færdig vej – og henviser iøvrigt til lokalplan og vedtægter. Det kan oplyses, at grundejerforeningen ikke gjorde krav på færdiggørelse af vej og gældende i konkursboet. Venlig hilsen Jan

Karin

Hej Jeg ejer en ejendom hvor der er ca 135 m2 privat vej på min ejendom. Foran min ejendom er der en grund. Jeg har ikke skriftligt eller mundtligt givet grunden vejret, men for at komme til grunden fra offentlig vej skal man passere min privat vej. Der findes heller ikke deklaration eller byrder med vejret for grunden foran mit hus. Har jeg nogen mulighed for at få denne færdsel stoppet eller begrænset på min private vej? Mange tak.

Lisa

Hej Advodan, Min mand og jeg bor på en fælles privatvej og er med i en grundejerforening. Vejene er relativt gamle. Vi har revet vores hus ned for at bygge nyt. I den anledning er vi af grundejerforeningen blevet oplyst at lastbilen fra nedrivningsfirmaet har lavet hul i vejen og beder os betale for skaden. En del af kontingentet til grundejerforeningen skal netop bruges på vedligehold af vejene. Kan de bede os betale? Hvem har ansvaret? Det er jo en fællesvej med mange forskellige brugere og vejen har været brugt i mange år. Om det faktisk var lige netop en af de lastbiler, der var med i vores nedrivningsprojekt, som udgjorde skaden, vides ikke. Men jeg tænker at vejen er slidt af vejr og mange forskellige brugere, og så kan en lastbil godt skabe det endelige brud i vejen.

Merete

Jeg bor på en privatvej, hvor vejarealet ejes af en person, der ikke har adresse på vejen jævnfør udstykningsplanen fra 1943. Mine spørgsmål er følgende: Hvem skal friholde rabatten for buske og træer, udfor matrikler hvor matrikkelejeren ikke har adresse på vejen, eksempelvis hjørnegrunde? Er det lovligt (med vejejerens tilladelse) at placere en grusbunke til vedligeholdelse af vejen, i rabatten udfor en matrikkel hvor matrikkelejeren ikke har adresse på vejen? Med venlig hilsen Merete.

René

Hej Simon Vi bor i et rækkehus hvor der ialt er 3 rækkehuse på hver sin matrikel. På 2 af matriklerne er der tinglyst en 4 meter bred privat fællesvej, så vi kan få adgang til vores ejendom fra den offentlige vej. I tinglysningen står også at: “De to arealer må af deres ejere benyttes til henstilling af cykler. Og barnevogne etc: på god ordensmæssig måde eller til haveanlæg; alt i det omfang dette ikke vil være uforeneligt med udlægget af vej på de to del numre.” Er det tilladt at plante et 2 meter levende hegn på tværs af den 4 meter privat fællesvej? Og hvad gør vi, hvis de har gjort det uden vores tilladelse? Mvh. René

Thomas

Hej Jeg er i den situation at der står gadebelysning inde på min matrikel uden at det er tinglyst hvad siger loven helt præcist kan jeg forlange det fjernet, leje eller hvad er mine juridiske rettigheder helt præcis. Mvh Thomas

Lars E

Vi har en ejendom 200 meter fra offentlig vej – med en tinglyst privatretslig vejret på 4 meter i bredden, hen over naboens landbrugsmark, og vejen er registreret som ejendommens vej adgang. Må vi lejlighedsvis parkeres med en bil på denne vej som vejberettigede ? Bredden af vejen muliggøre passage – uagtet en evt. parkering, men retten løse en lidt snæver gårdsplads – lejlighedsvis. Hvad siger loven op parkering på privat vej – når intet er aftalt herom ud over en brede på 4 meter ?

John

Vi har en lille fællesvej / privatlvej som ligger på min matrikkel, vi er 3 ejendomme, som har tilkørsel til deres ejendom.. vejen er blind, men for enden af vejen, ligger der en grund, hvor der har været vognmandsforretning, som er lukket for 40 år siden, den nuværende ejer, bruger pladsen som lager. Jeg har skrevet til kommunen for at høre om vejen er privatvej eller privat fællesvej, de svare, at det er en privat fællesvej, hvor jeg mener, det er en privat vej, fordi der er tale om en lille vej, som jeg ejer. Som jeg forstår det, har jeg ingen rettigheder om færdselen på vores vej, kommunen har lavet en slags gangsti for offentligheden på min matr. vi bor i landzonen, konsekvensen er masse gående og masser af cykelryttere, vælger at køre ned af vores vej og over nogle græsmarker. Spørgsmålet er kan Kommunen bare, uden min samtykke, etablerer gående trafik, på min matr. I går aftes kom der 12 cykelryttere blæsene ned af vejen, vores edyl, er ligesom forsvundet her, addressen er Hylkedalvej 68 6000 Kolding. På forhånd tak Med venlig hilsen John Deleuran

Uffe Nielsen

Jeg har adgang til en privat fællesvej. Mod nord er der 6 matrikler, mod syd 2 matrikler, hvor den ene består af 35 udlejningslejligheder. Administratoren af udlejningslejlighederne mener, at udgifterne til fællesvejen skal deles med 1/8 til hver matrikel. Jeg mener, at når der er ialt 42 adgangsberettigede, så skal udgiften deles med 1/42 til hver. Hvad er rigtigt?

Ulla

I vores grundejerforening står der i vedtægterne: “Vejenes vedligeholdelse kan forestås af Grundejerforeningens bestyrelse, der danner Vejlaug i henhold til kendelse af 01.07.1964”. Vedtægterne er ikke ændret i forbindelse med at området (sommerhus) er blevet ændret fra at ligge i landzone til at ligge i byzone. Kendelsen er ikke gyldig for vores område mere. Istedet er det reglerne for private fællesveje i byzone der skal følges. Jeg er usikker på, hvad det betyder for bestyrelsens og medlemmernes forpligtelse ved kommende renoveringer. Kan du hjælpe med at afklare hvad reglerne er og om hvilken betydning det kan have, at vedtægterne ikke lever op til de regler, der er gældende? Venlig hilsen Ulla

Helena

Uddybning af ovenfor. Vores grund grænser op til den matrikel hvorpå den private fællesvej ligger, men der er en meters penge fra skellet ind til vejen. Så vi krydser sådan set en meter af hans grund for at nå hen til vejen. Må vi så ikke benytte denne private fællesvej fra vores grund?

Helena

Hej, og tak for muligheden for hjælp. I vores sommerhusområde ligger en privat fællesvej inde på en anden husejers matrikel. På trods af at denne private fællesvej er klassificeret og leder ind til en tredje sommerhusgrund, påtager ejeren af matriklen sig retten til at vælge hvem der har adgang til denne vej fordi han jo kan se at den ligger indenfor hans Skelpæle. Er dette hans ret???

kaj Frilev

Vi bor på en landejendom hvor der er en privat fællesvej . Vejen er ca 1000 m. lang og der bor 5 husstande i tilknytning til vejen. feks. er der 1000 m. fra den ene ejendom og 750m. og ca 400 m, fra den tredje.osv. når vejen skal have tilført grus, vil jeg gerne vide om der er en fordeling i forhold til brugen af vejen, eller alle skal betale lige meget. mvh Kaj

Torben Kjærsgaard Nielsen

Jeg er formand i en grundejerforening der har tre private fælles veje. Vi har fået visse udfordringer med visse dele af kloakeringen i området primært relateret til regnvandbrøndene og deres kontakt til tilstødende regnvandsopsamlingssystem (dræn). Jeg er bekendt med, at vi som “ejere” af en privat fælles vej har visse vedligeholdelsesforpligtigelser/ansvar. Vi gennemfører løbende kloaksugning af vejbrøndende og også en enkelt gang udført rodbeskæring. Men, hvis der sker større sætninger eller utætheder i regnvandsbrøndene, deres ledning til hovedkloakken og tilhørende stikledninger (på foreningens område) ,- hvem skal så udbedre skaden; kommunen eller grundejerene ??? Med venlig hilsen, Torben K., Nielsen

Inge Henriksen

Vores privat fællesvej er en grusvej. Her færdes mange gående også med med hunde, heste og cyklende, post og renovation bruger også vejen. Naboer har kørt kolort på markerne ved siden af vores hus, der er meget kolort efterladt på vejen. Skal de på lige fod med en asfalteret vej rydde op efter sig?

Johan

Tak for et hurtigt svar. Er det praksis, at sagsøgte også dømmes til at betale vejlaugets sagsomkostninger? Hvis sagsøgtes andel i istandsættelsudgifterne f.eks. udgør kr. 500 og vejlauget selv skal afholde advokatomkostninger på f.eks. kr. 5000 er et sagsanlæg næppe en farbar vej.

Johan

Hej Vi er et nystiftet vejlaug i et gammelt fritidshusområde med 55 parceller, hvor der ikke er grundejerforening o.l. og dermed ikke tinglysning om vedligeholdelse af de private veje. Vi løb ind i en kommunal vejtilsynssag pga grundejeres manglende vejvedligeholdelse, men stiftede et vejlaug og tog sagen i egen hånd og istandsatte 2 veje, der tillige tjener som adgang til andre veje i området. Alle grundejere var positive og betalte deres andel og kontingent på nær 2 grundejere. Kan disse 2 grundejere tvinges til at betale? Det drejer sig om små beløb, så det er nok snarere viljen end evnen, der mangler.

Henning Olesen

Mit spørgsmål. Vi er 12 grundejer som bor på en privat fællesvej med et fællesareal i midten som kommunen ejer er det så korrekt at vi skal vedligeholde til midten og kommunen skal vedligeholde ud til midten fra deres side, da fællesarealet aldrig er blevet tilskødet vores grundejerforening som der ellers står i en tinglyst Deklaration at de skulle når vejen var færdig samt grundejerforeningen stiftet. Dette har kommunen bekræftet ikke er sket og de bekræfter også at de er ejer fællesarealet.

Jesper Sørensen

Jeg bor på en privat fælles vej i landzone. Jeg har meldt mig ud at den ikke tinglyst grundejerforening da vi ikke var enige om vejvedligeholdelse. Selvfølgelig skal jeg vedligeholde min del vej, men kan de tillade sig at sende faktura og opkræve betaling for vedligeholdelse af vejen part fordelt hvis jeg på forhånd har udtrykt mig negativ for deres arbejde?

Thomas

Jeg er i bestyrelsen for en grundejerforening. Der er 17 grunde med beboelsesejendomme på vort område. De 8 er beboet af ejerne – de øvrige 9 er lejet ud til beboelse. Vi fornemmer mere og mere, at de ikke-herboende grundejere ikke er aktive og “med”…. og det giver problemer med især rekruttering til bestyrelsen (på 3 personer). Vort formål er at holde arealet (mange træer og buske og grønne arealer – og vores grusvej). Kontingentet påhviler selvsagt grundejeren, uanset om boligen er udlejet eller ej. Jeg har den kætterske tanke i baghovedet, at omdanne foreningen til en beboerforening. Dels er vore lejere anderledes engagerede, og dels trænger vi til mulighed for udskifting i bestyrelsen… jeg har siddet i samfulde 16 år. Hvad er de umiddelbare juridiske udfordringer ved dette tankespind ?

Erik Eriksen

Hejsa Hvem afgør om man har vejret? Den aktuelle vej er ikke klarificeret, ikke engang som privat vej. Men det er den eneste vej ind til de bagerste matrikler som er til salg. Men det vil værre træls at købe noget jord man ikke kan komme ind til.

Kurt Plesner Sørensen

Hej , jeg bor for enden af en privat fællesvej, kommunen har planer om at udstykke fire nye grunde, planen er at de skal benytte vores vej for at komme til de nye grunde, er det ok? Hilsen Kurt

Birgitte Krog

Hej Simon Kan et vejlaug med flere ejere forbyde kørsel med renovationsbiler på deres private fællesvej? mvh Birgitte

Simon Mortensen

Hej Jan. Udgangspunktet er, at en privat vej, ikke uden videre kan optages som offentlig vej, eller privat fællesvej. En privat vej ejes af én eller flere grundejere, og er typisk små vejarealer. I modsætningen til en privat fællesvej er en privatvej ikke underlagt kommunens myndighed, så den er ikke åben for offentlig færdsel. Du bestemmer som grundejer, hvem der har adgang til vejen. Der kan ikke umildbart ske ændring af en privat vej til privat fællesvej, uden der er en helt særegen grund hertil.

Jan Koed

I et tidligere svar til mig lader du forstå at en vej ikke er privat hvis flere bruger vejen for at få adgang til deres ejendom. Det er derimod tale om en privat fællesvej hvor kommunen er myndighed, svarede du. Men i indledningen på denne side omtaler du netop den situation hvor flere ejere ejer hver et stykke privat vej og kommunen ikke er myndigheden. Hvis det virkeligt er en “rigtigt”privat vej, kan kommunen så ændre vejens status til privat fællesvej, og hvilke betingelser skal være opfyldt for at det kan ske? Venlig hilsen og tak

K. Schou

Hej, Jeg bor til leje på et mindre slot, hvor jeg lejer portnerboligen. Adgangen til min bolig er via alleen op til slottet. Min nabo som også lejer, spærrer alleen af ,uden at spørge mig , i forbindelse med afholdelse af marked 2 gange årligt, hvilket gør at jeg ikke uhindret kan komme frem til mit lejemål. Er dette lovligt? Hverken brandvæsnet eller andre kan komme frem..

Bjarne Ditlevsen

En privat Fællesvej i vort sommerhusområde er blevet lukket permanent for en del år siden. Der opstår desværre problemer med at finde ind til flere beboere p.gr.a denne lukning, idet de fleste GPS systemer viser adgang fra den lukkede side. Vi har udover flere tilfælde, men også fornylig haft brug for Falck med udrykning. Deres GPS viser samme adgang. Her kan flere minutter være ret afgørende. Mit spørgsmål er :. Hvor eller hvem kan man rette henvendelse til, så “alle” i fremtiden får den rette kørselsvejledning ?? Mvh

Frank Christensen

Strøtanke: Jeg har en noget lang indkørsel (der har karakter af grusvej) der ikke benyttes af andre, som munder ud i en privat fællesvej. Må jeg gerne navngive mit “vejareal” opsat med skilt og stander med fx. ordlyden “Karl-Marx-Straße” eller andet morsomt navn lige inden for ved skellet til fællesvejen? 🙂

Rasmus

Hej Simon Er man fritaget for at betale kontingent til en GF, hvis personen/udstykker ejer 14 matrikler, som godt nok er vej/sti og fælles areal, og som ikke er overdraget til GF. Vores påstand er, at han skal betale til fælleskassen, da det stadig er en privat person der ejer matriklerne. Vi syndes ikke, at vi kan findes nogen tekster/love/regler der fritager ham. Det står i lokalplanen, hvad der udlagt til vej/sti og fælles areal, men ikke at han skal fritages. Kan vi sende en opkrævning til ham, og hvis ja, hvor mange år kan vi gå tilbage. På forhånd tak // Fmd. GF

Hannah

Hej Simon Tak for en god artikel om offentlig og private veje. Kan du oplyse hvem der ejer og hvem der har ansvaret for selve matriklen på en privat fællesvej? Er det Kommunen? Og kan man i så fald anmode kommunen om at lave en opmåling/berigtigelse af selve matriklen? På forhånd tak. Med venlig hilsen Hannah

Torben Nielsen

Vi er nogle grundejere, som i 1999 fik lov at anlægge en vej, på en anden lodsejers jord. I forbindelse med anlægning blev der indgået en aftale om, at lodsejeren kunne bruge vejen i tilfælde af, at vejen kunne bruges af lodsejeren, hvis der på et specifikt stykke jord, senere skulle udstykkes. Vejens beskaffenhed blev dikteret af kommunens vejmyndighed. Anlægning blev alene bekostet af grundejerne. Der blev ifm aftalen spurgt om lodsejeren ville betale til vedligeholdelse, hvilket blev afslået. Der blev også spurgt til om lodsejeren ville betale en forholdsmæssig del af anlægningsomkostningerne, hvilket også blev afslået, med begrundelse i at det måske først skete om mange år og at lodsejeren vederlagsfrit stillede jordstykket til rådighed for grundejerne. Aftalen blev ydermere tinglyst i Grundejerforeningens vedtægter og i Lokalplanen. Begge påtegnet af kommunen. Nu har lodsejeren solgt jorden til en anden lodsejer, som ønsker at bruge vejen til en udstykning et andet sted. Vi har fået at vide, at aftalen ikke betyder at han ikke kan bruge den til andre udstykninger, at han ejer jorden og dermed også vejen og at vi kan rende og hoppe. vi får ikke en krone. Det er ikke fair, at han kan sælge billigere grunde fordi andre grundejere har betalt over 1/2 mill for anlægning. Det er ikke fair, at aftalen ikke nogen som helst værdi har. MEN er det også juridisk muligt for den nye ejer at gøre det?

John Valore

Vi er en grundejerforening med private fællesveje, hvor et medlem i forbindelse med et større byggeprojekt har forvoldt skade på vejen. Såvel medlem som entreprenør havde ikke i tilstrækkelig grad dækket sig ind ift. aktivitet på vejen i form af køreplader etc. Medlemmet har dokumentation for skaden, men har uden held forsøgt at få skadesvolder til at anerkende/betale for udbedring. Medlemmet mener ikke at de er ansvarlige overfor foreningen, men at foreningen selv skal drive en (retslig) proces mod skadesvolder for at få dækket skaden. Det er jo ikke specielt rimeligt at andre tilstødende grundejere skal dække en reparation, når det er et enkelt medlems aktivitet/entreprenører, som har udløst skaden. Det virker hellere ikke specielt rimeligt at en forening skal påtage sig den risiko, indsats som er knyttet til at jagte alle skadesvoldere direkte. Når et medlem indgår en egen kontrakt om byggeaktivitet, levering etc, påtager de sig så et selvstændigt ansvar for skader i forhold til grundejerforeningen ? Kan foreningen rejse et selvstændigt krav overfor medlemmet ? På forhånd tak.

Kim Kristensen

Vi har overtaget en landejendom med 5 ha jord og erhverstilladelse. Ejendommen ligger for enden af en blind vej. Vi har adgang til vores ejendom via en vej som er ejet af naboen (ejer markerne på begge sider af vejen). Det er vores eneste adgang til ejendommen. Vi har nu etableret en gårdbutik der heldigvis afstedkommer noget ekstra færdsel. Men naboen er noget utilfreds med trafikken og mener at bl.a. rabatten bliver ødelagt som følge af den ekstra trafik. Kan ejeren forbyde vores kunder at benytte vejen? Der er ingen problemer med vores egen benyttelse af vejen. Men både kunder og leverandører af byggematerialer ifm. en ombygning er et udskældt folkefærd. Pft.

jens jørgensen

Hvis en privat vej er delt, så flere grundejere ejer en del af vejen, kan en’ grundejer så lukke vejen med bom?

Preben Beier

Hej Vi er 16 som har købt ejendom i en ny udstykning, alle grunde er nu solgt og vi skal have etableret en grundejerforening, og det er aftalt at vi skal have overdrager private fællesveje og arealer når de er færdig lavet, dvs med asfaltering o.s.v., hvilket ikke er tilfældet, der mangler en hel del asfaltering. Entrepenøren mener vi skal vintervedligeholde disse veje, selvom de endnu ikke er færdig udført og ikke har overdraget ejerskabet til grundejerforeningen endnu. Er der nogen retspraksis i sådan en situation. Mvh Preben

Klaus

Jeg har en skov, og inde i denne skov ligger et hus. Ejeren af dette hus bruger min vej til at komme til huset, dvs. de benytter min privatvej. Jeg benytter kun meget sjældent denne vej ind i skoven, da jeg bor andetsteds. I de år jeg har ejet skoven, har jeg aldrig vedligeholdt vejen. Der er kommet ny ejer af huset, og de mener nu, at jeg skal stå for vedligeholdelse af vejen. Jeg kender ikke til dokumenter, der stipulerer hvilke rettigheder, der er. Derfor det følgende spørgsmål: kan det virkeligt passe, at jeg pludselig skal være ansvarlig for at holde vejen?

Micki Berg

Hej Simon. Jeg har købt mig en landejendom der består af adskillige matrikler heraf en del gamle moseloder hvor der i sin tid er gravet ud til tørv. I gammel tid er der et lod som ligger inde mit imellem alle mine som tidligere ejer ikke har haft mulighed for at opkøbe. De nuværende ejere af dette lod nævner at der er en vejret henover mine jordstykker som de tidligere har benyttet til at komme til deres lod. Denne vej har ikke været brugt i mange år og er blevet en ret etableret del af det skov/moseområde den ligger i. Ejerne af lodet vil reetablere vejen og grave ud og ligge stabilgrus så den igen bliver farbar. Det siger sig selv at jeg ingen interesse har i at få en sådan vej som går lige igennem min skov. Hvilke rettigheder har de i forhold til vejen? Jeg kommer ikke til at bruge vejen så har jeg pligt til at vedligeholde vejen når det er i deres interesse at den bliver reetableret. I forhold til at få oplyst hvor vejen ligger helt præcist, skal der vel en landmåler ud. Kan de kræve at jeg betaler en del af dette ? Håber du kan hjælpe med mine spørgsmål.

Karl Jørgen Nielsen

Vi har 3 privat fællesveje i et sommerhusområde, området består af Sønderås Ejerlav med 42 tvungne medlemmer/husstande, med årlig generalforsamling og valgt bestyrelse. Desuden ca. 20 husstande som ikke er og heller ikke kan optages som medlemmer i ejerlavet. Men alle 62 er beboere og benytter de private fællesveje. Sønderås Ejerlav arrangerede og betalte ca. 100.000,00 for renovering af de 3 veje. De 42 betalte via kontingentet deres andele, ikke-medlemmer blev informeret om forestående renovering, og eftf. opkrævet et beløb som deres andel af omkostningerne. Langt de fleste betalte uden problemer af nogen art, men 5 nægter at deltage i omkostningerne med forskellige begrundelser, hhv. uden begrundelse. Hvordan griber vi sagen an, og kan man undslå sig betaling, alle benytter de private fællesveje. Herunder naturligvis også i forbindelse med renovation, post, gæster etc. På forhånd tak for vejledning. Med venlig hilsen Karl Jørgen

Susanne

Jeg bor på en landejendom og ejer en grusvej hvor en anden helårsbolig og et enkelt sommerhus har vejret. Jeg har læst mig til at det kun er de ‘vejberettigede’, der må benytte vejen i bil. Sommerhuset bliver nu ulovligt beboet og benytter vejen med 1-3 biler hver dag. Er det lovligt at en ikke-lovlig beboer benytter min vej i bil plus diverse gæster? Ejeren har lejet sommerhuset ud og ikke reageret på den ulovlige beboelse og beboeren er bare blevet boende da ‘han ikke har noget sted at bo og vil blive der til han er færdig med sin uddannelse til sommer’ og åbenbart ligeglad med at jeg har gjort opmærksom på den ulovlige beboelse. Dette forhold ved jeg hidrører under kommunen, som jeg vil kontakte ang. den ulovlige helårsbeboelse – men hvad med benyttelsen af min vej…? Vh Susanne

john kristensen

Jeg bor på en privat/fælesvej i landzone,(vejen er grusbelagt) og er en stikvej fra den offentlige vej af samme navn. Der er 3 matrikler som har adresse på vejen. Vi har en nabo som har adresse til den offentlige vej. Med hensyn til benyttelse af grusvejen må vores nabo benytte vejen som det passer ham, han har lavet hans garage om til billiard rum så han har ikke mulighed for at komme i haven med trailer etc. uden at bruge vores vej. Han har tilligemed en kæmpestor bøgetræ som står ca 1 meter fra skel og som overhæger min carport og terrasse og den og sviner uhyggeligt med alt hvad et bøgetræ kan præstere. Med hensyn til rengøring/oprydning er der ingen hjælp at hente fra de andre personer som bruger vejen. Hvad kan jeg gøre for at få hjælp med problemet. mvh john kristensen

Kristine T

Hej Vi bor på en vej med privat fælleseje. Vores genbo er ved at renovere hus med henblik på salg. De tidligere beboere fik ikke lagt fjernvarme ind, da alle andre gjorde, så det er man ved at gøre nu. Derfor er vejen blevet åbnet og der er gravet et stort hul. Når de lukker det igen, genetablerer de selvfølgelig, men det kommer til at ligne et forfærdeligt kludetæppe, da de har haft åbnet flere steder og på flere lader og kanter. Kan vi kræve, at der ikke kun genetableres, så det er funktionelt, men at det også gøres pænt? Mvh Kristine

Janne Hvid

Jeg bor på en privat fælles vej (grusvej), som engang har været gennemgående. Vi er 7 huse på vejen hvor vi er det “sidste” hus i rækken. Da vi flyttede ind, døjede vi en del med “uvedkommende gæster/folk der snusede rundt” så vi lukkede vejen ved os, iflg. aftale med de andre beboere. Dette er 10 år siden nu. Vejen som fører op til os fra den side som ikke bliver brugt mere fører op til et fortidsminde/gravhøj (ved siden af os) og har derfor altid været skiltet som gangsti og “forbudt for motorkøretøjer” – men det blev ikke overholdt da vejen var åben. Der er ikke et sådan forbud op fra den vej vi bruger. Nu færdes her kun folk til fods og folk med ærinde til markerne. Jeg/vi er nu blevet kontaktet af kommunen, som ønsker at åbne vejen for gående, cyklister, heste mv. Ingen af os med ejendomme på vejen ønsker dette. Kan kommunen tvinge os ? Der er jo fri adgang til fortidsmindet ?

Lisa Sonesson

Kommunen har for nogle år siden defineret hvilke veje, der fremover skal være private fælles veje. Nu er turen kommet til vores vej, der skal overtages. vores vej er lige som de andre veje i rækkehuskvarteret 5 m. bred med mange parkerede biler. Vores vej er en af de få veje i området, hvor man kan komme til en større kommunal vej uden at skulle køre en ekstra rute på ca 200 m. Hvis vores vej havde være bredere, ville den nok have fungeret som officiel tilkørselsvej til området. Vi beboerne har klaget over al for meget gennemkørende trafik – og kommunen har lovet at etablere en “vej indsnævring” men vi tror ikke at det vil hjælpe noget som helst, eftersom mængden af parkerede biler ikke har haft nogen betydning for transit trafikken. Vi er ca 45 husstande og der kører samlet på en hverdag ca 400-500 biler i gennem. Kommunen siger nu, at nabo vejenes beboere også er lokale og har ret til at bruge vores vej. Hvor står vi? Kan vi nægte at modtage vejen? Kan vi frit gøre vejen til en grusvej? Hvor meget transit trafik skal man acceptere?

Chalotte Trasborg Josefsen

Hej Simon Jeg bor som lejer i en ejendom, som ligger klods op af en hytteby/ kolonihaver. Kaseren i denne forening påstår hårdnakket de har vej ret til at færdes gennem vores have. Har så undersøgt sagen yderligere på kommunen og de siger at de ikke kan se noget her om. Nu har udlejer givet mig fuldmagt til agtinsigt i vejretten og gennemgang af vores fælles have. Han er blevet meget syg så har derfor ikke overskud til selv at gøre noget. Kan du give mig en besked via mail så jeg ved hvad jeg skal stille op og hvordan jeg lige gør. Mvh Chalotte Trasborg Josefsen

Per Pedersen

Hej Jeg bor for enden af en privat fællesvej. Kommunen har sat en lysmast til den offentlige vej inde i det der er udlagt til privat fællesvej. Det betyder at større lastbiler (fragtmænd) ikke har plads nok til at de kan dreje ned ad vejen. Der er desuden også placeret et vejskilt og en elboks inde i vejen. Har kommunen pligt til at flytte mast mm. På forhånd tak. /Per

Susanna Hansen

Mit spørgsmål er vi er 3 landejendomme på en Privat fællesvej og vores indkørsel op til vores gårde, er der 2 små søer som bønderne i gamle dag brugte til deres jorde de er helt nede til hovedvejen, men på vores privat fællesvej, disse søer har træer, så vi skal køre lige som en tunnel for at komme op til vores gård, da disse træer ikke bliver klippet har vi problemet med at få større biler og lastbiler op med varer, vi kan heller ikke få tømt vores septiktanke, da de ikke vil ødelægge deres vogne, kommunerne forlanger at disse skal tømmes, og bønderne som ejer disse træer og søer gider ikke at overholde sine forpligtelser, jeg har gentagende gange ringet til dem men får at vide at de nok skal komme og beskære træerne og så sker der ikke mere, der foreligger et vejforlig hvori disse bønder også har rådighed over vores private fællesvej og skal betale til denne vej men træerne er ikke nævnt. Skal lige nævne at bønderne bo ikke på vores vej men anden sted. Hvad kan jeg gøre for at slippe for ævl og sure miner for efterdags.

Henning Mortensen

Hej Må jeg parkere på en privat vej hvor jeg har tinglyst vejret på, men som ejes af naboen?

Simon Mortensen

Hej Annette. Det er i udgangspunktet kommunen/politiet der godkender og opsætter skilte med anvisning af færdselsforhold vejnavne mv. Min opfattelse er, at kommunen bør orienteres med henblik på deres stillingtagen til udskiftning/vedligehold.

Annette

Hej Jeg har et sommerhus på privat fællesvej. Vores vejskilte til vejnavne er godt slidte efterhånden. Hvem har ansvaret for at udskifte dem? Er det kommunen eller grundejerforeningen? Ved du ligeledes om der er krav til hvordan et skilt skal være? Jeg mener man må vel ikke selv male dem? På forhånd tak. Annette

Michala

Vi bor i et hus i Lund, hvor vi står som ejer af 170 kvm vej. Vi bruger vejen for at komme ind til vores indkørsel. Grunden bag vores har ingen tilkørsel til offentlig vej. De skal kører på vores vej for at komme ind til deres hus, så vi går ud fra de har vejret, selvom vi ikke kan finde det skrevet nogle steder. Nu har vi hørt rygter om at boligen bag os er opkøbt af et firma, der vil rive huset ned og bygge 7 lejeboliger på grunden. Det vil betyde voldsomt meget for trafikken forbi vores hus og slid på vejen. Der ud over vil tunge lastbiler med bygge materialer højst sandsynlig ødelægge vores allerede slidte asfaltvej. Kan vi gøre indsigelse mod flere boliger på samme grund og hvem skal betale for renovering af vejen?

Maik Rachow

Hej Simon. Vi har sidste år købt et nedlagt landbrugsejendom hvor der er en vej på grunden (grusvej) hvor vi ikke er blevet informeret om at der er tredje der har vejret til den vej. Nu har jeg ikke kunne finde noget som helst oplysninger om hvem der har vejret og i hvilken omfang. Hvordan kan jeg finde ud af det og hvad kan man gøre, har nemlig tænkt mig at anlægge grunden på en anden måde.

Iben Gravengaard

Hejsa. Vi bor på en privat fællesvej der i den ene ende er lukket a garager, Der er 4 separate ejerforeninger, og de er fordelt på 2 blokke/huse, med 2 lejligheder i hver opgang, (stuen og 1sal) som udgør en ejerforening, hvor hver ejerforening så har sin egen matrikel. Ind langs denne vejen som er ca 2m bred, går der en hæk, hvor villa ejerne på den anden side a hækken holder den i fin stand. Problemet er så bare to af ejerforeningerne på vores vej, holder ikke deres del af hæk og den ene fjerner heller ikke ukrudt langs deres bygning. Og det skal vi så forbi for at komme ind til os. Jeg har lagt et hav af sedler i deres postkasser uden hverken svar eller handling, da vi ikke ka få de pågældende naboer i normal tale. Derud over har jeg har snakket med hegns tilsynet og de ville kun afvise en ansøgning, da der ikke er tale om naboer på hver sin side af hækken. Hvordan kan man få naboen til at holde sin den af hækken, og kan man evt få omlagt vejen til offentlig?

Torben Sverre Jørgensen

Hej Jeg bor fast i sommerhus(svagelighedspenionist) på hjørnegrund. Må jeg lave en ekstra indkørsel bag huset til nyligt anskaffet autocamper? Når parkeret ved vores indkørsel, så holder den ca. 1,5 meter ud på fællesarealet/vej. Naboen har det fint med parkering i baghaven, da den på ingen måde generer både fysisk eller visuelt…….altså en god løsning for mig og genboer og andre, der færdes på vores primære vej. Mvh Torben

Sac

Hej Ved køb af grund. Tinglysning af vejbelysning hvor kommunen efterfølgende betaler de fremtidige el-udgifter. Opsigelse af tinglyst aftale! Nu er der kommet en varsel om, at gadelyset skal overdrages til grundejer, som så skal stå for el udgiften fremadrettet, da kommunen ikke længere vil kræve den private fællesvej belyst! Kan kommunen bare sådan lige gøre det? Vh Sac

Kurt Thomsen

Kommunen har forlangt en uansøgt opkørsel/overkørsel ud til privat fællesvej fjernet fordi den var sikkerhedsmæssig problematisk. Må ejeren fortsætte med at benytte udkørslen ud over fortovskanten?

Martine

Hej, En grusvej i et sommerhus område har i en periode pga. nybyggeri været belastet af tunge køretøjer med byggematerialer. Til daglig bliver vejen benyttet af skaldevogne, slamsugere, hestetrailere, af og til traktorer, GLS biler mv. og ellers bare normal biltrafik til og fra sommerhusene (15 stk), samt 2 helårsboliger. Spørgsmålet lyder: Kan grundejerforeningen, på en generalforsamling beslutte at en enkelt husstand (nybyggerne) skal betale for renovering af grusvejen som er privat fællesvej? Med venlig hilsen Martine

Henning

Jeg har et sommerhus ved en udskilt privat fællesvej hvor vi gennem ca. 18 år har indbetalt penge til et vejlaug for at vedligeholde vejen. Vejen er 8 meter bred og skellet er i midten af en bæk, sådan at fra midten af bækken og til den anden side er 8 meter incl. vej & rabat.Fra midten af bækken og op til vejen står der nogle træer på vejens matrikel. Mit Spørgsmål går på hvem der skal fælde dem hvis de til gene både for bækken og trafik.

jesper kock

vi er nogle stykker som har hus op til en privat offentlig vej. Men ham som bor for enden af vejen mener at han har ret til at parker lige i indkørslen så vi ikke kan komme forbi den ene vej må han det hilsen jesper .

Jonna Nielsen

Hej. Da jeg er kommet i store problemer angående min nuværende nabo, som i 2003 overtog ejendommen langs mit nordlige skel og noget tid efter overtagelsen anlagde en privat vej, som gav stor højdeniveauforskel. Dette bevirker nu, at min grund skrider og mine bygninger slår revner og min garage synker og slår revner, da min nabo ikke har sikret min grund før vejen blev udgravet og anlagt. Jeg har kontaktet teknisk forvaltning i Morsø kommune gentagne gange, men de er hverken til at hugge eller stikke i. Teknisk forvaltning har fyldt mig med løgne såsom: ”Forkert overtagelsesdato og år – teknisk forvaltning august 2005 men ifølge tingbogsattest 18. november 2003; Vejen er ikke tegnet på matrikelkort hos kort- og matrikelstyrelsen (hvilket undrer dem); Ifølge BBR ejermeddelelsen fra 2017 for Gammel Færgevej 30 er arealet på grunden 1955m2 og heraf vej 0m2. Teknisk forvaltning i Morsø kommune sender ingen dokumentationer på vejens lovlighed lige meget hvor mange gange jeg spørger efter dette (heller ikke efter aktindsigt i sagen!);” Efter loven om vejudlæg kan jeg se, at der SKAL ansøges ved kommunen og at der skal være nabohøring (hvilket der aldrig har været), kommunen skal give tilladelse til at anlægge vejen og kommunen skal godkende vejen efter denne er anlagt og kommunen skal sørge for tinglysning af vejen og intet af dette er sket. Direktøren for Morsø kommunes Teknik og Miljø, Arne Kirk, skriver, at der IKKE er krav om tinglysning af vejen, når færdsel foregår over egen ejendom. I min sag forekommer det mig, at mange ting er foregået forkert og i strid med gældende lovgivning. Landinspektør John Jeppesen satte ingen skelpæle ved mit nordlige skel i juli 2005, da min nabo havde ham ude i forbindelse med udstykning og sammenlæggelse af Havnevej 5 og Gammel Færgevej 30; Mit forsikringsselskab kræver beviser på, at skaderne på min ejendom og bygninger skyldes vejen og de kræver en landskabsingeniørs vurdering for at de vil tage affære. (Kan det være rigtigt? – Bør det ikke være en kvalificeret syns- og skønsmands vurdering i stedet for?). Venlig hilsen Jonna Nielsen

Helle

Hej. Vi bor ud til en privat fællesvej, der ud over os, også har indkørsel til en andelsboligforening med 12 boliger, beboet af ældre, hvor ikke ret mange har bil. Vejen ligger midt i byen og er en gennemkørselsvej, hvor kun en lille del er privat fællesvej, der fortsætter over i offentlig vej. Der er to andre veje der kan benyttes til at nå området efter den private fællesvej, uden at man skal køre en længere strækning. Som jeg forstår lovgivningen, så giver en privat fællesvej adgang til grundejerne, ærinder hos grundejerne, og er ikke en gennemkørselsvej. Vi har spurgt kommunen, om vi kan lukke den af, da der er to andre mulige indgangsveje til området, efter den private fællesvej, og fordi vi ikke finder det rimeligt at vi står for vedligehold af en vej, der egentlig tjener som offentlig og bliver brugt flittigt af alle borgere uden ærinde på vejen, samt af store lastbiler der levere vare til erhvervsdrivende, der ligger efter den private fællesvej. Kommunen, har lavet en tælling med én måler, og eneste svar er, at de ikke synes at der er så meget trafik. Det er efter min opfattelse ikke retvisende med kun en måler, da den ikke viser hvor mange kørsler der har ærinde på den private fællesvej, og hvor mange der er gennemkørsler. Hvordan er vores chance for at få vejen lukket, eller som minimum begrænse tung trafik?. Mvh. Helle

Tony Grant

Hej Vi har et skel op til et private fællesvej, fællesvejen deles af to boligforeninger og to private bolig det er et lukket område. I skel er der et hæk, jeg vil have bruger af private fællesvejen til at klip deres side af hækken. Den ene boligforening siger de har kun brugsret til vejen og er ikke forpligtet til noget (dog er det dem der holder den grusvej med grus) de ejer ikke matriklen. Matriklen (Halling 5KN) ejes af Skovparken andelsboligforening, og de mener det er mit pligt til at holder begge side af mit hæk og fjerne ukrudt fra fællesvejen. Vores matrikel er (Halling 5KU). Der er ingen fortov på fællesvejen, og for at kommer ud på Vestergade Hou 8300 odder, skal bilerne fra fællesvejen køre hen over Vestergade fortovet, lige som vi skal køre over fortovet for at kom ud på vejen fra carporten. er det et private fællesvej eller en indkørsel når man krydse et fortov? Og går det nogen forskel? Mvh Tony

Jens Galsøe

Grundejere, der bor ud til offentlig kommunal vej betaler vejvedligeholdelse over kommuneskatten. Grundejere, der bor ud til en privat fællesvej skal derimod betale til vedligeholdelse af deres private fællesvej og til vejvedligeholdelse af bla. samme private fællesvej over kommuneskatten. Er det lovligt, at kommuner kræver dobbeltbetaling for vejvedligeholdelse af grundejere, der bor ud til en privat fællesvej?

Birgitte Nellemann

Hej. Jeg bor i ejerbolig i et større område med en del stikveje (ca. 10-15 stikveje á ca. 9 huse på hver vej). Hele området udlægges snart fra offentlig til privat vej. Af en eller anden grund eksisterer der ingen grundejerforening i området, som ellers kun består af ejerboliger, hvor alle veje – også stikvejene – hører ind under samme navn, nemlig Skoleparken. Mit spørgsmål går nu på, hvad vi kan gøre. Skal der ved overgåelse til privat vej oprettes en grundejerforening, som alle så indbetaler til? Eller et vejlaug – på fx hver enkelt stikvej? Umiddelbart tænker jeg, at en større forening, hvor alle huse i Skoleparken er samlet, virker mest oplagt. Hvor meget kan det anbefales, at hver ejer indbetaler? På forhånd mange tak for svar. Mvh Birgitte Nellemann

Stine Schwennesen

Kære Simon. Jeg har et spørgsmål ang. beplantning opad skel/stakit – IKKE med nabo ved siden af. En beboer 4 huse væk fra mit sommerhus har plantet hindbær, stikkelsbær og brombør lige op ad mit stakit. På den anden side er en privat vej (3,77 meter) Det er jeg ret ked af da det skæmmer privatlivet – når der luges og plukkes bær men det vokser også ret meget ind haven. Må han det? På forhånd mange tak for svar.

Jørgen Jakobi Østoft

Hej Christian. Jeg er formand for en grundejerforening i et sommerhusområde. Vores vedtægter pålægger os at sørge for,at vores fælleseje er i god stand. For fem år siden meldte omkring 15 medlemmer sig ud af foreningen ,fordi de var uenige om noget andet end vejvedligeholdelsen. Vi andre har siden vedligeholdt vejen. I juni i år har vi så sendt dem et brev, hvor vi beder om,at de i hvert fald betaler deres del af vejudgifterne. Ingen har gidet at svare. Hvad kan vi gøre Mvh Jørgen Jakobi Østoft

Carina Jensen

Hej Vi bor på en blind vej, hvor vi ikke har en grundejerforening, men hver grundejer har en del af vejen i deres matrikel. Altså vejen er den del af vores grund. Vejen er defineret som en privatfælles vej, og kommunen er derfor vejmyndighed. Hvad har vi af rettigheder, i forhold til instanser der ønsker at sætte brønde, elskabe og ligende på vejen? Kan vi modsætte os dette, da det er vores grund? Med venlig hilsen Carina

Jesper Jensen

På mit matrikelkort står, at vejen uden for min matrikel er en privat vej. Vejen fører kun rundt om min matrikel og ned til haven, hvor der i haven er parkeringsplads og indgang til et sommerhus. Hvordan er reglerne for en privat vej på kommunens jord?

Lise Merkel Lauritzen

Hej Vi er 12 grundejer der i dag bor på en lille privat fælles vej. Vil der være mulighed for at komme over på kun en privatvej?

Jørgen Nielsen

Hej med jer. Jeg har et spørgsmål vedr. §44 der er omtalt i flere af indlæggene. Situationen er som følger: Vi har stiftet en Grundejerforening for vores private fællesvej for nogle år siden da vi skulle have sat gadelys op. Alle parceller på vejen blev medlemmer og betaler som de skal for både snerydning og vedligehold af vejen. Der er dog en række parceller der anvender vejen som kørselsadgang til deres parceller selvom deres adresser er på andre tilstødende veje. Kan vi som Grundejerforening og dermed vejlaug tvinge dem til at betale for snerydning og vedligehold da de anvender vejen dagligt som indkørsel ? Udgangspunktet er naturligvis at vi via en dialog kan få dem med til at betale. Sekundært spørgsmål er: Hvad gør vi den dag der skal skiftes asfalt på vejen (Dette skal gøres snart) ? Kan vi så gøre et krav gældende for at de er med til at betale ? På forhånd tak for svaret og tak for en god og oplysende side. Med venlig hilsen Jørgen Nielsen

Sus

I skriver “Kommunen er vejmyndighed, og bestemmer, hvordan en vej skal klassificeres”. Det er sådan, at jeg har et skøde med to matrikelnumre – det ene er grunden med min ejendom og det andet er hele den vej grunden ligger ud til. 13 andre grunde ligger også ud til vejen, og har adgang til deres grunde via denne vej. Mit spørgsmål er så, hvis jeg ejer vejen, er det så stadig kommunen, der bestemmer klassificeringen?

Karl Åge Pedersen

Hej Simon Jeg bor i et område hvor vi har private fællesveje (ejer huse). I midten af dette område skal der nu bygges et område med lejede huse. Da det er lejede huse kan de jo ikke være medlem af vores grundejerforening, hvor vi hæfter for ansvaret af vejene. Deres vej må, da de ikke hæfter for vejene, blive en kommunal vej, men da den eneste udkørsel er på vores private fællesvej vil der være en del slid på vejen. Dette slid kommer vi ejere til at betale på et tidspunkt. Hvordan kan vi sikre os, at de lejede huse kommer til at betale ? Er det lovligt at have udkørsel fra en kommunalvej til privat fællesvej eller skal der være udkørsel fra kommunalvej til kommunalvej ? Med venlig hilsen Karl Åge Pedersen

Birgitte

Jeg bor på landet uden for byzone på en gennemgående grusvej som 1. oktober 2017 blev omlagt til privat vej af kommunen. Vi er 7 husstande på vejen som nu har overtaget alle forpligtelserne. Vores problem er at folk stadig benytter vejen i bil/lastvogne selv om der er sat skilt op i begge ender af vejen med gennemkørsel forbudt – ikke kun at de slider på vejen og det støver meget, men de kører også temmelig stærkt da det er uden for byzonen. Det er en “nem” smutvej til et villakvarter og folk slipper for at køre omvejen ned gennem byen. Det er til tider “farligt” for os – især vores børn – at færdes på vejen og vi har mistet mange katte mm. Det har irriteret os i mange år men vi har ikke kunne gøre noget da det har været offentligvej. Nu har vi så overtaget vejen og flere af os ønsker at lukke den på midten hvilket virker naturligt i forhold til husenes beliggenhed på vejen. Kommunen har sagt at vejen kan lukkes hvis alle på vejen er enige – hvilket desværre ikke er tilfældet. Der er en enkelt beboer – selvfølgelig den som ikke har jord op til vejen – som ønsker at have tilgang fra begge sider og derfor mener at vi ikke kan lukke vejen. Nu er spørgsmålet – er der nogen måde vi kan få den veje lukket når flertallet ønsker det? Kan vi stifte et ejerlaug som ved flertal kan bestemme at vejen kan lukkes? På forhånd tak

Ulla David

Hej Jeg bor på en privat fælles vej, min genbo vil ikke have jeg parkerer lige overfor hans indkørsel, da han mener han ikke er istand til at komme ud med sin firma varebil med extra lang trailer, kan han godt bestemme det, ? Den holder lovligt via færdselsloven

Ib Matras

Hej Under pligter for offentlig vej nævnes, at grundejeren er pligtig til at feje og skrabe sne ud til fortovs kanten. Når der ikke er fliser men en græsrabat, er grundejeren så pligtig til, at slå græsset? Vi er en grundejerforening der vejmæssigt fødes af 2 blinde stamveje hvorfra stikveje fører ind til husene. Det skal nævnes at jvf. Den oprindrindelige byplanvedfægt for området kun tillader udgang til stikvejene. Stamvejene tilhører kommunen, og det gør græsset vel også. Grunden til spørgsmålet er, at hidtil (i 42 år) har grundejerne ud til stamvejen slået græsset. (Måske ikke alle lige frivilligt) Men på kommende generalforsamling vil en ny grundejer rejse et spørgsmål om det rimelige i dette, set i lyset af at det kun drejer sig om 20 grunde ud af 65. Med ven hilsen Ib

Ulla

Hej Simon I vores grundejerforening (ca. 230 medlemmer) har vi søgt om tilladelse til trafiksanering på nogle af vores veje (private fællesveje i lukket område). Vi får tilladelsen efter offentligretslige regler men vi er usikre på de privatretslige regler. Kan etableringen besluttes ved simpelt flertal på en generalforsamling? Hvad hvis der er medlemmer, der er imod beslutningen? Der er oprettet et vejlaug hvis formål er at vedligeholde vejene i området. Er det vejlauget eller grundejerforeningen, der skal betale for etableringen og efterfølgende vedligeholdelsen? Er der specielle forhold vi skal være opmærksomme på? Venlig hilsen Ulla

Ole Kjær

Påbudsskilte på 15 km Jeg bor i Kerteminde Sommerby hvor vejene er overgået til private veje ejet af foreningen. Skal vi spørge om lov hvis vi ønsker at opsætte påbudssskilte med 15 km Mvh Ole Kjær

Rasmus Nielsen

Hej. Jeg bor på en vej hvor der er nogle huse som har udsigt ud over vandet. På nabogrunden (udenfor grundejerforeningen) er der nogle træer, der på længere sigt, kan vokse sig op og skygge for nogle bestemte huses udsigt. Ejerne af disse huse, vil opstille et forslag på vores generalforsamling om at vi alle skal betale for beskæring af disse træer (efter aftale med ejeren af disse træer). Der er dog nogle huse i vores grundejerforening, som ikke vil få glæde af denne beskæring. Kan man som grundejer blive påtvunget af betale til denne beskæring, hvis det bliver besluttet på generalforsamlingen, selvom denne jord ikke tilhører foreningen eller lokalplanen? Mvh Rasmus

Ricco

Hej. Vi bor på en landejendom med noget skov til. Gennem vores skov er der udlagt en vej, hvor en landmand har vejret for at kunne komme til sin mark på den anden side af skoven. Vi bruger kun vejen som sti til at gå på, mens landmanden kører med tunge maskiner. Landmandens brug af vejen betyder, at den flere steder er ved at skride ud, da den ligger ud til en skrænt, og at den er fyldt med dybe hjulspor. Hvem har pligt til at vedligeholde vejen?

Rasmine

Hej Simon Vi er en lille sommerhus grundejerforening. Vores veje er alle private fællesveje, med en enkelt undtagelse; de sidste 4 huse på en blind vej. Den blinde del af vejen er privat vej, ejet af een af grundejerne. Områdets beskaffenhed gør at der er meget vand på vejen, som består af grus og klistret ler. Sten hårdt om sommeren og vådt i dybden og sart i de andre årstider. I 1988 så situationen noget anderledes ud end i dag, vandet var ikke noget problem. Grundejerforeningen godkendte da vejens vedligeholdelsestilstand, og overtog herefter vedligeholdelsen af vejen. Det blev dokumenteret i referatet på generalforsamlingen. Nu 30 år senere har klimaet og “vejsituationen” ændret sig en del. Ligesom grundejeres brug af vejen. Vejen er nu meget våd og ustabil, det er vandet naturligvis en stor årsag til. Men beboernes manglende hensyn til vejens tilstand er bestemt også en medvirkende faktor. To af sommerhusejerne (dem der ikke er ejerne af vejen) fastholder at de vil have tømt deres skraldespande på matriklen, også selvom de selv anerkender at renovationsbilerne ødelægger vejen. De bestiller ligeledes byggematerialer fra byggemarkeder der bliver afleveret på store lastvogne med kraner. Sidst men ikke mindst har den ene gravet en lang grøft mellem vejen og sin grund. Det underminere den våde og bløde vej, da lastbilers tyngde nu presser vejen nedad og udad mod grøften. Altså synker vejen i huller. Renovationsfirmaet nægter nu at køre de sidste 40 meter op til sidste makrikel for afhentning af affald pga huller og ler-ælde Nu stiller sommerhusejerne krav til grundejerforeningen om at leve op til vores forpligtelse om at istandsætte vejen så renovationsbilerne igen kan køre helt frem. Vejens fundament er i følge entreprenør i så dårlig stand, pga lerjorden og vandspejlet at den ikke udelukkende kan vedligeholdes med grus i hullerne. Vi vil meget gerne at vi har fred og hyggeligt samvær i vores forening. Det er dog en meget stor udgift som foreningen vil skal stå overfor, i forhold til sommerhusejernes manglende villighed til at tage hensyn til vejens tilstand. Vores spørgsmål er derfor: Er grundejerforeningen forpligtet til at betale omfattende renovationsarbejde på en privat vej, når vi har vedligeholdelsespligt, men ikke ejerskab? Kan foreningen stille specifikke krav om ansvarlig brug af en sart vej, mod fortsat samme vedligeholdelse som på resten af foreningens fællesveje? (Dvs løbende opfyldning af huller med grus). Hvis ikke der kan findes anden løsning, kan generalforsamlingen så beslutte at opsige den gamle aftale, ved afstemning? Vi håber at du kan give os lidt rammer, som kan hjælpe os frem til en fair løsning.

Shirley

Hejsa, Jeg har et spørgsmål. Hvordan finder man ud af om det område man bor i, er en offentlig vej eller privat fælles vej og dermed skulle der være begrænsninger for uvedkommnede kørsel og eller parkering? Jeg ved at der hvor jeg bor, her hører vi til en ejerforening som er medlem i den samme grundejerforening samme med 3 øvrige grundejere. Men da vi begynder at opleve udfordringer omkring uvedkommende parkering og vi beboere er med til at betale kontingentet til denne fælles grundejerforening – og som jeg huske det så blev man lovet 1½ parkeringsplads til hver beboere, da vi købte ejendommen i sin tid, kan man ikke håndhæve at man kan få sin egen parkeringsplads om end ikke at opsætte et skilt om at parkering i området er kun for beboere? Jeg kan nemlig forstå at man tidligere har rejst emnet over for grundejerforeningen, men her har man dræbt emnet, da der blev sagt, at det er dem der ejer grundene – dette kan jeg bare ikke forstå.

True de Choen

Jeg bor på en privat fællesvej, kræver det tilladelse at opsætte blå skilte med anbefalet hastighed eks. 30 km.

Leo Hansen

Jeg bor i et rækkehus. Bag baghaverne er der en sti, som er beboernes adgangsvej til deres baghaver. Beboerne bag bagstien er parcelhuse, som ikke har adgang til vores sti. I Lokalplanen af 2001 er stien betegnet som en Fællessti udlagt med en bredde på 2m. Der er opstået en vis uenighed om, hvad man må på denne sti. Lige nu er kodexet i det skriftlige Ordensreglement, at man skal kunne passere med en stor trillebør, men ikke noget om, hvad man må anvende fællesstien til. Jeg har den mening, at der ikke på placeres affald, materiel, opmagasinering mv. på stien – sagt på en anden måde, så skal der ikke placeres noget på Fællesstien. Jeg er kommet frem til Loven om private Fællesveje og at den også gælder for Fællesstier, par. 2. 3) stk 2. I par. 66 står der vel faktisk, at der ikke må placeres noget, hverken midlertidigt eller permanent. Er det noget jeg kan påberåbe mig i en diskussion. Jeg vil helst ikke helt til kommunen, men jeg gerne have en pejling af det lovmæssige grundlag for min holdning.

Poul Erik Jensen

Min matrikel har en vej hvor flere andre har færdselsret. Er det kun beboerne af de andre matrikler der må køre bil på vejen, eller må deres gæster også bruge den? Er det lovligt at der parkeres på vejen, den er 4 meter bred? Kan man forbyde ophold på vejen?

Lars Petersen

Ifølge skødet på mit hus (anno 2002) er vores vej privat fælles vej. Blandt de af vores naboer, der har boet på vejen siden dens etablering i 1966 er det opfattelsen, at vejen fra starten var offentligt ejet og at den med et snuptag (annoncering i ugeavisen) pludselig blev erklæret som privat fællesvej af kommunen, uden hensyntagen til vejens stand ved overdragelsen. Vej og fortov ser forfærdeligt ud. Blandt som følge af et kommunalt fjernvarme-arbejde i 1990’erne, der aldrig er blevet afsluttet helt med fuldt genetablering af slidlag på vejen. Kommunen har erkendt, at de “skylder” et slidlag, men kun svarende til ca. 1/3 af det samlede vejareal og anbefaler derfor en fælles renovering, hvor grundejerne finansierer resten af projektet. Kommunens påstand er, at vejen aldrig har været offentlig, men efter at have været i arkiverne (kommunens hovedbog anno 1966) mener vi nu at kunne dokumentere kommunens beslutning dengang om at optage vejen som offentlig ved etableringen. Hvordan står vi som grundejere juridisk, hvis vejen oprindeligt har været offentlig og der ikke foreligger dokumentation fra kommunen for vejens stand ved kommunens ændring af vejens status til privat fælles vej? Kan vi som grundejere blive ramt af forældelsesfrister i en sådan sag? Vi har først i 2014 fået etableret en grundejerforening og har derfor dels rent praktisk svært ved at rejse den nødvendige økonomi til renoveringen. Dels er der ikke enighed blandt grundejerne om projektets størrelse og praktiske gennemførelse. Derfor ønsker vi en principiel afgørelse inden vi går videre.

Kristian madsen

Hej Simon. Ejer et kolonihavehus i en kolonihaveforening i aalborg hvor alle vejene er offentlige veje (Grusveje). Det stykke vej som går ned til vores hus er en græsplæne, hvilket resultere i at der bliver meget mudret og man ikke kan kører ned og parkere uden for huset pågrund af vejens dårlige stand. Skulle der ske en ulykke kunne det volde problemer for udrykningskørertøjer efter min vurdering. Spørgsmål: Hvem har det økonomiske ansvar for at vores græsvej bliver lavet til grusvej hvis min klage er bejbegrundet? På forhånd tak

J Nystrøm

De årlige tømninger af septiktanke i Horsens kommune – har nu medførte at vores privte indkørelse fra offentlig vej nu er blevet ødlagt – pga. Bla. at indkørelsen er blød pga. smeltet sne / vand og ikke er udført til at bære en tankvogn på 20 tons eller mere. kommunen ejen vej/park folk ikke selv kunne finde på at køre på veje / områder som ikke er beregnet til tungvægt. Hvem kan stilles til ansvar ????

Heidi Grønlykke

Vi er i vores grundejerforening i tvivl om, evt erstatningsansvar såfremt en borger falder på vores private fællesvej f.eks. pga glatføre eller en skade i vejen. Er det lovpligtigt eller anbefaler du at man får en forsikring i grundejerforeningen?

Louise

Kære Simon, Jeg har et spørgsmål ang. en privat fællesvej i landzone: er det de vejberettigede eller grundejeren (som ikke er vejberettiget) der skal stå for beskæring af vegetation, vedligehold af grøfter, fjernelse af væltede træer mm? Jeg er klar over, at det er de vejberettigede (og ikke grundejeren) som skal stå for vedligehold af vejens overflade (grus), men jeg er i tvivl om de andre opgaver. Tusind tak for din hjælp. Mvh, Louise

Pia

Hej Simon. Jeg bor ved en offentlig vej. Kommunen har klassifiseret vejen som en c-vej, og oplyser, at de har fritaget den for vintertjenenste, og at dette er godkendt af politiet. Kommunen oplyser, at de har hjemmel i lovgivningen til at undtage mindre betydende veje i vintertjenesten. De oplyser endvidere: “Desværre er det sådan, at der er ingen lovgivere, som så har taget stilling til, om det så er en pligt, som dermed er overdraget til tilgrænsende grundejer i lighed med fortovet. Det står derfor hen i det uvisse, hvem der har ansvaret, hvis der sker en ulykke, som kan henføres til manglende vintertjeneste. Vi har spurgt jurister, og de siger, at hvis der sker en ulykke, så vil det være op til domstolene, at skulle afgøre skyldspørgsmålet”. Kommunen skriver endvidere: “men hvis man vil undgå at havne i den situation, at man kan blive skyldig og idømt erstatning, vil det være en god idé, at I selv vintervedligeholde vejen”. Kan det virkelig passe, at jeg som privat grundejer, kan blive idømt et erstatningsansvar, hvis kommunen ikke rydder en offentlig vej for sne?

Mark Hansen

Hej, Vi bor på en privat fællesvej, hvor den lokale Grundejerforening står for vedligeholdelse af vej m.m. Selv om der bliver ryddet sne, bliver der ikke engang saltet (for at skåne asfalten) , Efterhånden løber vejudgifterne op i millioner af kroner, og kontingentet stiger og stiger, og jeg må indrømme at jeg mindre og mindre forstår det rimelige i at jeg skal betale for den slags, når andre får det betalt over skatterne. Så egentlig var spørgsmålet bare: Kan man ikke få sin vej “tilbage-klassecisfiseret” som offentlig vej – og hvad kræver det i så fald? Mvh Mark

Holger Lunden

Er der en minimumshøjde på kantsten fra færdig asfalt, så overfladevand ikke løber ind på parcellerne, men ledes til vejkloakkerne? Det drejer sig om en ny udstykning, hvor vejene udlægges som privat fællesvej uden fortov og beregnet til opholds- og legeområder. Spørgsmålet er stillet inden Grundejerforeningen overtager fællesvejen fra kommunen. Håber på et opklarende svar, på forhånd tak. Venlig hilsen Holger Lunden

Niels Sørensen

Hej Vi bor på en privat fælles vej i København, hvor vi med tiden har fået mange parkeringer af biler, der ikke hører til kvarteret. Det betyder at vi ofte ikke selv kan finde et lovlig sted at parkere vores biler. Kommunen har lavet en regulering af parkeringen i området – 3 timer i tidsrummet 8 til 19 i hverdagene. Men det har ikke løst problemet. Mit spørgsmål er så, har vi mulighed for som grundejerforening/Vejlaug, at indføre en betalingsordning for de veje, vi har ansvar for? mvh Niels Sørensen

Nalle Pedersen

Hej Simon. Mange tak for gode artikler. Et vejlaug med privat vej har vel i al sin enkelthed brug for en Ansvarsforsikring til afdækning af ect krav mod foreningen og ikke mindst Bestyrelsen ? Tillægsspørgsmål, en Bestyrelselsansvarsforsikring dækkende både Vejlaug og Ejerforeningen er vel også ret fornuftigt.? På forhånd tak for svaret. Mvh Nalle Pedersen mob. 21247714

Preben Hyldahl Barra

Jeg ejer et hus, hvor der er et servitut om vej ret til 2 matrikler bag mit hus, det blev tinglyst i 1916, på det tidspunkt var der jo lidt kørsel på vejen, men i dag er der nye ejer på de 2 matrikler som driver erhverv fra deres huse, med deraf følgende øget trafik, lastbiler og varebiler, kan jeg forbyde dette ??

Charlotte Winther

Vi bor på en gård, og benytter en privat fællesvej, som vi i 30år også har vedligeholdt og betalt for vedligeholdt med sten for 3 år siden lage det første hus på vej knust asfalt på ude foran deres grund. Selvgjort. men det holdt ikke og nu 3 år efter har vi haft et vejmøde hvor de ikke mødt op. vi andre 6 grunde var tilstede og beslutte at lægge sten på igen, hvilket er gjort ad 2 omgange, Dem der bor i huset har efterfølgeren valgt at fjerne dem, så vi igen køre i store huller. og de på råber sig suverænt at da det er tinglyst vejareal på deres matrikel, bestemmer de hvordan den skal holdes og vi andre skal bare betale. Hvordan står vi ? Der er en del trafik på vejen, vi har et landbrug med store maskiner, og en mælkebil hver anden dag, der gerne skulle kunne køre uden at hoppe rundt inden i førerhuset

Peter Østergaard

Jeg bor på en privat vej med 7 parceller. Vejen ejes, i flg. OIS.DK matrikkelkort, af en person som ikke bor på vejen. Hvordan står vi beboere med hensyn til vedligeholdelse? Er det ejeren eller os der skal betale?

Curtis Lykholt

Hej Jurist. Jeg er formand for en grundejerforening, og vi (30 parceller), bor på en privat vej. Har en beboer ret til at blive hentet i lastbil hver dag og afleveret, så vores rundkørsel snart ligner et ødelagt asfalt krater. Nr. 1 Spørgsmål Det jeg spørger om er jo kan man stoppe den trafik da det er kontinuerligt unødig kørsel, til gene for naboer Nr. 2 Spørgsmål: Da denne lastbil også larmer meget hver morgen. Nr. 3 Spørgsmål: Må en erhvervs beboer der har et stort transport lastbil firma, også have kørsel på vores private vej.

Mogens Andersen

Vedr. vedligehold af privat fællesvej. Jeg bor på en koteletgrund med en 35 mtr. lang grusvej til mit hus. Jeg er reelt den eneste der bruger vejen, da de 2 andre grunde er udlagt som kommunal legeplads, med en anden indgang. Kan kommunen som jo ejer 2/3 af vejen frasige som sig al form for forpligtigelse til at vedligeholde vejen, med den begrundelse at de jo ikke bruger vejen ? Det er trods alt en privat fællesvej med hvad det indebærer af forpligtigelser. Jeg har boet i huset i 35 år, så det er ikke et nyligt opstået problem.

Annette Biltzing

Vi er tilflyttere, og bor bagest på en privat fællesvej med grusbelægning. Der er 5 huse på vejen, og den ene er en landejendom med jorde længere ude af vejen. Han kører forbi os med tunge maskiner næsten dagligt. Dette giver meget store, dybe huller, og meget snavsede biler. Han lægger lidt knust astfalt i starten af vejen en gang imellem (ikke den del af vejen, vi bor på). Efter nogle uger er del del af vejen dog igen hullet. Hvordan kan vi få ham til at jævne vejen, så vi fortsat kan bruge den, uden at få bilen ødelagt? Den er næsten umulig at køre på, og mange venner mm kommer ikke på besøg pga vejens tilstand

Anders Raabo

Hej I knapt 14 dage har en firma varebil stået parkeret foran på vores vej – foran vores hus og lidt tæt på vores indkørsel. Først troede vi at bilen kunne være stjålet og kontaktede derfor for 4 dage siden firmaet der ejer bilen. Her fik vi at vide at de godt vidste at bilen stod er og at den ventede på en mekaniker. De kunne ikke oplyse hvornår denne mekaniker ville komme. Vi har sendt dem en høflig men bestemt opfordring til at fjerne bilen på den ene eller anden vis – så hurtigt som muligt. Vores vej har status af “Privat fælles” – og vi er usikre på hvordan vi står juridisk – om det i så fald er lovligt/ulovligt at have en bil parkeret på ubestemt tid. Kan I hjælpe med et svar ? Med venlig hilsen Anders Raabo

Susanne O.

hej vi har et uafklaret spørgsmål vedr. fordeling af omkostninger på nyetablering og fremtidig vedligehold af en tinglyst privat fællesvej, der er placeret ifm. med 4 huse, som alle grænser op til den. jf. §44 har alle 4 pligt til at deltage med mindre man kan dokumentere at man ikke har vejret. Hvordan skal dette forstås ift. vejret, hvilken dokumentation gælder for at man kan fritages, eller modsat bliver pålagt at bære en større andel?

Ulla Skov

Hej Jeg bor på en lille stikvej med 3 huse. Kommunen oplyser mig, at stikvejen er en privat fællesvej. – som de kan se på et kort. Vejen har et selvstændigt matrikel nr. – denne matrikel ejes af kommunen. På ingen af de 3 huse står der opført vejarealer i BBR. Hvem skal vedligeholde vejen? Kommunen siger det er os der bruger vejen, der skal vedligeholde den.

Jeanette

Fortov ud for vores indkørsel til vores ejendom har forkert hældning og dybe lunker, hvilket betyder at når det regner kraftigt så løber vandet ind i vores indkørsel og ned i vores kælder. Kan vi forlange at kommunen udbedre fortovet så der ikke er hældning ind til os og vi dermed undgår at få alt vejvand ind til os Hvilken lov og § kan jeg henvise til

Erland Pedersen

Er der ikke en regel om, at man på en privat fællesvej i et sommerhusområde, har renholdningspligt ud til midten af vejen, mens beboeren på den modsatte side har ansvaret for den anden side af vejen? Kan du i så fald henvise til en paragraf, hvor man kan læse om det?

Christina Ehrhorn

Hej Christian . Bor i landzone på privat Fælledvej til 3 ejendomme. Spørgsmål . Den ene ejendom er solgt til Bo fællesskab, som vil nybebygge med 12 ny boliger hvor alt trafik til fra nybebyggelsen skal foregå forbi vores ejendom da det ligger først på fællesvejen. De først 740 meter vej står på vores matrikel . Er det lovligt at tilføre denne vej så meget mere trafik deriblandt tung trafik ? Mvh Christina

Christian Møller

Jeg bor ved en privat fællesvej. Vi er 20 grundejere ved vejen, men 2 af disse vil ikke være med til et vejlaug. Regnvandsbrønde på vejen skal de vedligeholdes af den grundejer hvor regnvandsbrønden er placeret ud for ? Jeg mener at have set det i en ny cirkulære, men kan ikke finde den igen. mvh Christian Møller

Pia Schøneberg

Hej Vi købte hus i 2015. Vi blev oplyst, at vejen til og med vores hus var privat fællesvej og vejen efter vores hus var privat vej. Hvor kan vi helt præcis se, hvilken form for vej det er ? Med venlig hilsen Pia

Anni Jensen

Jeg har et sommerhus der ligger ud til offentlig vej, men som er med i en grundejerforening, der ligger i nærheden. Resten af sommerhusene i grundejerforeningen har privat fællesveje. Jeg betaler 500 kr pr år til en vejkonto til nyt asfalt på de veje, men når mit sommerhus ligger uden for området og jeg kan komme til stranden uden at køre på de veje, er jeg så tvungen til at betale dertil? Asfalten på vejen udenfor mit sommerhus vedligeholdes af kommunen, da den fører ned til en offentlig parkeringsplads med toilet og adgang til stranden?

Gert Lindstrøm

Hvad gør man hvis man er uenig i en gammel klassificering af en vej? Kommunen har registreret den som privat fællesvej, men der er intet tinglyst på ejendommene ligesom lokalplanen ikke nævner denne specifikke vej som privat fællesvej (nabo vejen nævnes som privat fællesvej i lokalplanen).

Jan Larsen

Hvis vejen er offentlig, så skal man stadig sørge for fx snerydning. Hvad så hvis man får registreret boligen som en flexbolig ?

jesper Holze

Hej Hvordan deles udgiften – til vedligeholdelse af privat fælles vej . vi er en vej med 3 grundejere, en boligforening med 42 boliger ligger i midten, en Autolakere der bor forenden af vejen, der dagligt køre med lastbiler frem og tilbage samt en taxaforretning der ligger lige i starten af vejen. Mvh. jesper