Du ser emneartiklen [Top] 172 Danske Bank forlader M.D. Madsensvej, som er udarbejdet af os fra mange kilder på internettet
Den 12. november har Danske Banks filial på M.D. Madsensvej 10 i Lillerød sidste åbningsdag. Fra 15. november lægges filialen sammen med den på Farum Hovedgade.
Sammenlægningen sker først og fremmest for at sikre kunderne endnu bedre rådgivning i en filial med et stærkt fagligt miljø, skriver banken i en pressemeddelelse.
“Kravene til vores rådgiveres faglige kompetencer er større end nogensinde – og de bliver ikke mindre i fremtiden. Ved at lægge filialerne sammen sikrer vi et endnu stærkere rådgivningsmiljø til gavn for kunderne. Men vi skaber også et miljø, der betyder, at vi bliver en endnu mere attraktiv arbejdsplads, siger filialdirektør Christoffer Munk i Danske Bank Allerød Afdeling.
Alle rådgivere fra Allerød fortsætter i Furesø Afdeling, der efter 15. november kommer til at bestå af i alt 16 medarbejdere. Christoffer Munk følger også selv med til Furesø Afdeling, hvor han sammen med filialdirektør Charlotte Blichfeldt Ryving vil udgøre filialledelsen.
Også digitale årsager
Den digitale udvikling er en anden årsag til sammenlægningen. Flere og flere danskere klarer hverdagens bankforretninger hjemme foran computeren ved videomøder eller fra en smartphone.
“Det er en udvikling, der er yderligere forstærket under corona-pandemien. Det betyder, at de fysiske besøg i bankerne bliver færre, og derfor er det også nødvendigt at tilpasse bankens filialer til den måde kunderne benytter banken på, forklarer Christoffer Munk.
Han oplyser til Allerød Nyt, at M.D. Madsensvej 10 er et lejemål, som banken har opsagt, og at han ikke kender de fremtidige planer for bygningen.
-stokkebro
Se mere information relateret til dette emne her: https://cindytips.com/danske-bank-ringsted-tlf-2dwyh272