Du ser emneartiklen [Top] 167 Ytringsfrihed under pres, som er udarbejdet af os fra mange kilder på internettet
Mange i Folkeskolens Lærerpanel føler ikke, at de frit kan ytre sig i den offentlige debat om skolen. En tredjedel svarer enten nej til, at de tør ytre sig kritisk, eller at de kun er trygge ved at udtale sig i positive vendinger. De frygter fyring eller andre former for repressalier.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Føler du, at du har frihed til at ytre dig offentligt på områder, hvor du som lærer ikke har tavshedspligt? Det har fagbladet Folkeskolen spurgt sit lærerpanel om, hvor knap 400 har svaret.
Annonce:
Den gode nyhed er, at 42 procent af de 386 personer, som har svaret på onlinespørgeskemaet, svarede ja. Den mindre gode nyhed er, at 22 procent svarede: “Ja, men kun hvis jeg ikke er kritisk”. Den rigtig dårlige nyhed er, at 13,2 procent af respondenterne svarede nej. Lagt sammen vil det sige, at hver tredje lærer ikke tør tale højt om kritisable forhold i skolen.
Men 54,1 procent fortæller også, at de aldrig har udtalt sig om de kritisable forhold offentligt. Kun 13,4 procent fortæller, at de offentligt har kommenteret den kritisable situation på nuværende arbejdsplads, og 12,9 procent om en tidligere arbejdsplads.
Annonce:
Deltagerne i undersøgelsen er heller ikke meget for at udtale sig om deres arbejdsplads, hvis de bliver opsøgt af pressen. 22 procent af respondenterne svarer ja til, at de ville udtale sig kritisk om deres arbejdsplads, hvis de blev kontaktet af en journalist til en artikel. Lidt flere, nemlig 28,2 procent, ville kun udtale sig, hvis de kunne være anonyme. Flere end hver tredje lærer vil slet ikke stå frem i medierne.
Se mere information relateret til dette emne her: hvornår kommer posten til mig