Chuyển tới nội dung
Trang chủ » [Top] 162 Nu kan du se, om du skal have penge tilbage i skat: Har du arbejdet hjemme, skal du være ekstra opmærksom

[Top] 162 Nu kan du se, om du skal have penge tilbage i skat: Har du arbejdet hjemme, skal du være ekstra opmærksom

Du ser emneartiklen [Top] 162 Nu kan du se, om du skal have penge tilbage i skat: Har du arbejdet hjemme, skal du være ekstra opmærksom, som er udarbejdet af os fra mange kilder på internettet

Årsopgørelsen – hvorfor får jeg penge tilbage i skat? Borgerservice to go
Årsopgørelsen – hvorfor får jeg penge tilbage i skat? Borgerservice to go

Har du penge til gode eller skylder du statskassen?

Nu kan du finde NemID frem og få svar.

Skattestyrelsen åbner officielt for årsopgørelserne på mandag, men fra i dag kører styrelsen test på systemet, og hvis du har tålmodighed nok, kan du stille dig op i køen og tjekke dit skatteregnskab for 2020 allerede i dag.

Ved 20-tiden fredag aften stod der godt 465.000 personer i kø for at tjekke deres opgørelser.

I år er der særligt god grund til at være opmærksom på skatteregnskaberne – også her har covid-19 og nedlukningerne nemlig spillet ind.

– Det har været sværere at ramme plet på sin skat i år på grund af corona, og jeg forventer, at der er flere, der vil se frem til et skattesmæk ovenpå 2020, siger privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.

Af samme grund forventer Skattestyrelsen, at ekstraordinært mange i år vil få behov for at ændre i deres årsopgørelse.

Her er samlet en række steder, hvor der er grund at være særligt opmærksom.

Pendlere skal angive præcist hvor mange gange, de er mødt på arbejde

De, der pendler mere end 12 kilometer til arbejde, har ret til et kørselsfradag. Man kan dog kun få fradrag for de dage, man rent faktisk har transporteret sig, så hvis man som pendler har arbejdet hjemmefra, skal man sørge for at rette sit kørselsfradrag.

Og her kan man faktisk risikere både at få for stort og for lille et fradrag.

Skat har løbende opfordret folk til at nedjustere kørselsfradraget, hvis man allerede tidligt på året kunne se, at der var udsigt til meget hjemmearbejde. Har man ikke gjort det, kan man se frem til et skattesmæk.

Omvendt skal man også selv sørge for at få fradrag for de dage, hvor man rent faktisk er mødt på arbejde.

Normalt overfører Skattestyrelsen automatisk kørselsfradraget fra det foregående år til årsopgørelsen for en tredjedel af de cirka 1,2 millioner danskere, der har ret til fradraget. Men på grund af corona har Skat ændret på dette og forudsætter i år, at folk slet ikke har været fysisk på arbejde.

– Hvis du skal have dit kørselsfradrag for 2020, så skal du altså sørge for at taste det ind, siger underdirektør i Skattestyrelsen Karoline Klaksvig.

Af samme grund kommer man i år direkte ind på en side om kørselsfradrag, når man logger ind for at se årsopgørelsen. Her skal man indtaste præcis, hvor mange dage, man har mødt ind på arbejde.

– Vi kan sagtens forstå, at det kan være svært at huske præcis, hvornår man var på arbejdet, og hvornår man arbejdede hjemmefra, men det er vigtigt at angive det præcist, siger underdirektør Karoline Klaksvig.

Hun gør også opmærksom på, at der i år vil være øget kontrol med kørselsfradraget. Ved begrundet mistanke kan Skat eksempelvis kontakte din arbejdsgiver for at høre, om du rent faktisk er mødt på arbejde så ofte, som du har angivet.

Udbetaling af feriepenge kan føre til skattesmæk

Ganske ekstraordinært – og igen afledt af corona-pandemien – fik vi i efteråret 2020 udbetalt de indefrosne feriepenge. De tæller som indkomst og har betydning for, hvor meget du skal betale i Skat.

– Jeg forventer, at der er flere, der vil se frem til et skattesmæk ovenpå 2020, fordi de har opgjort et for lavt indkomstbeløb på deres forskudsopgørelse, siger privatøkonom Louise Aggerstrøm.

Feriepengene kan eksempelvis have betydet, at du uventet er blevet skubbet op over topskattegrænsen, og så venter der en skatteregning.

– I løbet af foråret vil der blive udbetalt endnu en runde feriepenge, så er der god grund til at tage ved lære af sidste år og sørge for at tilpasse sin forskudsopgørelse for 2021 med det samme, siger Louise Aggerstrøm.

Vær opmærksom, hvis du har købt ny bolig eller haft håndværkere

Der var ekstremt høj aktivitet på boligmarkedet sidste år, og er du én af dem, der har købt bolig eller omlagt dit lån, kan det have betydning for din skat. Man skal nemlig selv registrere, hvis man flytter i ny fast ejendom og indberette nye lån eller omlægning af lån.

Mange steder er der også blevet bygget til og bygget om det forgangne år, og her kan der være penge at hente, hvis man endnu ikke har registreret håndværkerfradraget for 2020.

Serviceydelser som eksempelvis rengøring eller vinduespudsning kan trækkes fra op til 6.200 kroner pr. person, mens håndværksydelser kan trækkes fra op til 12.500 kroner pr. person.

Får man først udført arbejdet i 2021, kan man trække op til 25.000 kroner fra for både håndværks- og serviceydelser.

De fleste skal have penge tilbage

Selvom det i år kan have været ekstra svært at angive sin skat korrekt, kan de fleste ifølge Skattestyrelsen se frem til at skulle have penge tilbage.

Sidste år blev der indkrævet 3,2 milliarder kroner i restskat, mens der blev udbetalt hele 15,3 milliarder i overskydende skat.

– Vi har indrettet systemet sådan, at man nemmere kommer på den gode side end på den dårlige side. Vi har også en interesse i, at der er så få restskatter som muligt, for det er alt andet lige sværere at få pengene ind igen, siger Karoline Klaksvig.

Skal man have penge tilbage i skat bliver de udbetalt 9. april.

Se mere information relateret til dette emne her: https://cindytips.com/far-jeg-penge-tilbage-i-skat-13yfs5go

Du er nu færdig med at læse emneartiklen [Top] 162 Nu kan du se, om du skal have penge tilbage i skat: Har du arbejdet hjemme, skal du være ekstra opmærksom leveret af cindytips.com. Tak for din tillid.

Trả lời

Email của bạn sẽ không được hiển thị công khai. Các trường bắt buộc được đánh dấu *