Du ser emneartiklen [Top] 158 Lyd betyder noget for mig, som er udarbejdet af os fra mange kilder på internettet
Det er én af de første sommerdage i 2020. Jeg sidder på Facebook og scroller dovent ned over de opslag, der kommer ind på min side. Det meste er ligegyldigt, men et opslag fanger min opmærksomhed. Chris Nunan har fået høreapparater – for første gang – og han beskriver på den fineste vis, hvordan det opleves lige pludselig at få lyd i ørerne igen. Jeg bliver rørt af hans ærlighed, og tænker, at jeg har lyst til at høre hele hans historie om hørelsen.
Juni 2021
Et år er gået efter jeg faldt over Chris’ facebook opslag. Det er endelig lykkedes mig at få fat på ham. På grund af det der – du ved nok – så sidder vi på Teams og snakker om Chris hørelse.
Jeg spørger, hvordan han oplevede, at han ikke hørte optimalt?
”Min kone og jeg sad ude i haven, og så spurgte hun, om jeg kunne høre cikaderne. Njæ, det kunne jeg jo ikke. Det var første gang, det gik op for mig, at der var lyde, jeg ikke hørte. Jeg bor i et naturskønt område, og går ofte lange ture i naturen. Jeg begyndte at ærgre mig over, at jeg ikke hørte så mange fugle. Senere begyndte min kone at irettesatte mig. ”Det har jeg jo sagt” kunne hun sige flere gange om dagen.”
”Hvorfor gik du ikke bare til en høreklinik?”
”Jeg blev lidt nervøs ved nogle af de skræmmehistorier, som man hører. Og så er der alle de der reklamer i aviserne. Jeg havde ikke rigtig tillid til det.” Chris spiller guitar og banjo i to bands. ”Det er en god blanding af dansk og irsk folkemusik, amerikansk bluegrass og jazz,” siger Chris med et smil. En dag har bandet fået nyt udstyr, som skal indstilles, men ved en fejl opstår der feedback (red. høj hyletone) i systemet. Det går lige i Chris’ ører, og han får tinnitus. Det fik Chris til at gå til ørelægen.
Lang ventetid hos den offentlige klinik
”Jeg blev temmelig overrasket over, at der var så lang ventetid til Vejle Audiologiske Afdeling. Men heldigvis fik jeg en anbefaling til Ibens Mobile Hørelse, hvor jeg kunne få hjælpen langt hurtigere. Det er temmelig væsentligt, at man handler hurtigt, når man først har fået lavet en høretest. Gassen går jo hurtigt af ballonen,” smiler Chris nærmest undskyldende. Hans udtalelse stemmer imidlertid fint overens med flere udenlandske undersøgelser. Heraf fremgår det, at sandsynligheden for, at man får gjort noget ved hørelsen stiger, når ventetid til behandling er lav.
”Iben kom hjem til mig, og hun stillede mig en masse spørgsmål om min hørelse. Så tilbød hun, at jeg kunne prøve nogle høreapparater, og 14 dage senere dukkede hun op igen. Lyden fra høreapparaterne var fin, men jeg var ikke så tilfreds med lyden fra min banjo. Men så prøvede jeg i stedet nogle Starkey Livio AI apparater. Og her oplevede jeg, at lyden var langt bedre. De skulle lige finindstilles. Iben var forbi og justere på dem et par gange, men så syntes jeg også, at lyden var lige som den skulle være. Jeg fik også lagt et program ind i høreapparatet, så jeg hører bedre, når jeg er på restaurant. Det var en kæmpe hjælp for mig, at jeg kunne afprøve apparaterne – endda helt gratis – derhjemme, og at jeg fik tid til at vænne mig til lyden i vante omgivelser,” smiler Chris.
”Du hører med ørerne, men forstår lyden med hjernen, og det er meget normalt, at der går lidt tid, før hjernen har vænnet sig til den nye lyd,” fortæller Iben Møgelvang fra Ibens Mobile Høreklinik. ”Af samme årsag kan mine kunder låne høreapparaterne, indtil de er tilfredse med lyden, og det hele spiller, som det skal. Jeg plejer at komme til kontrol efter 2- 3 uger, og så kommer jeg igen et par uger senere, hvis der er behov for det – præcis som det var her hos Chris,” smiler Iben Møgelvang.
En verden af lyd
Som musiker er lyd meget vigtig for Chris. Det tog ham 3 måneder at vænne sig til lyden fra høreapparaterne. Men reaktionen ved at få mere lyd til hjernen kom med det samme. ”Det bliver først tydeligt
efter
man får høreapparater, hvor meget man ikke har hørt. Hold da op – hvor er der dog mange ting, som jeg burde have hørt. Lyden af papir for eksempel. Eller lyden, når strålen rammer vandet, når man tisser. Fugle. Vinden. Træernes blade der bevæger sig. Tidligere kunne jeg godt høre, når det blæste, men det er som om lyden har udfoldet sig. Jeg kan vel bedst beskrive det som at gå fra mono til stereo. Man får udvidet hele spektret af lyde.”
Kommunikation og livskvalitet
Chris uddyber, hvad han mener. ”Når vi kommunikerer med andre mennesker, er det så vigtigt, at vi forstår nuancerne i sproget. Vi kommunikerer jo ikke kun med ord, men også med intonationen (red. måden vi lægger tryk på ord i en sætning). Og det hører man altså ikke med nedsat hørelse. Så det bliver lettere at forstå andre mennesker, og høre hvordan folk har det. Det fik min hjerne til at slappe mere af.”
Og netop i det øjeblik er jeg så glad for, at jeg faldt over Chris’ opslag på Facebook. For hans oplevelse handler ikke kun om at få høreapparater. Det er en livsbekræftende fortælling om livskvalitet. Og han har lige et guldkorn mere. ”Det er ret væsentlig i ens parforhold, at man forstår nuancerne. Hvornår skal jeg fx gå ind og hjælpe min kone, og hvornår skal man holde sig tilbage. Når hun siger ”Du må godt vaske op” – betyder det så, at jeg godt må vaske op, hvis jeg har lyst, eller betyder det, at jeg har glemt at vaske op efter mig selv. Det er altså ret vigtigt for parforholdet, at man fanger forskellen. Det er ikke sikkert min kone er enig med mig, men jeg føler mig meget mere til stede efter jeg har fået mine høreapparater,” griner Chris.
Plads til forbedringer
”Hvis du skulle rejse tilbage i tiden, og give dig selv et godt råd før du fik høreapparater, hvad skulle det så være?”
”Det gradvise høretab er en trussel. Man ved jo ikke, hvad man ikke hører,” fortæller Chris. ”Jeg ville gerne være gået i gang med høreapparaterne tidligere. Risikoen for at udvikle demens er højere med en ubehandlet hørenedsættelse – det skal man bare være klar over. Og så er der jo risikoen for at føle sig udenfor. Hvis du gradvist oplever, at du ikke kan følge med i samtalen, når familien kommer forbi, så skal du altså gøre noget ved det. Jeg fik heldigvis anbefalet Iben. Hun gav mig god rådgivning og hende har jeg tillid til. I dag er jeg bare glad for, at høreapparaterne har udvidet min verden. Jeg får større naturoplevelser, når jeg er i min skønne natur uden for døren, og jeg er glad for, at
Starkeys høreapparater
passer til mine behov. Man kan sige, at høreapparaterne er blevet en del af mig.”
Se mere information relateret til dette emne her: hvornår kommer posten til mig