Du ser emneartiklen [Top] 147 Får du penge tilbage fra Skat op til påsken? Svaret er på vej, som er udarbejdet af os fra mange kilder på internettet
Får du penge tilbage fra Skat op til påsken? Svaret er på vej
Skat har afsløret tidsplanen for, hvornår årsopgørelsen for 2016 bliver tilgængelig.
Selvom årsopgørelsen fra Skat er en årlig tilbagevendende begivenhed, tiltrækker den sig år efter år stor opmærksomhed.
Sådan skal det nok også være, når nu 4,4 mio. skatteydere får svar på, om de i det forgangne år har betalt for meget eller for lidt i skat. Typisk har flest skatteborgere betalt for meget i skat og skal dermed have penge tilbage.
I 2017 bliver spændingen udløst senest mandag den 13. marts, hvor årsopgørelsen vil være tilgængelig på Skats hjemmeside, og hvor det også vil være muligt at tilføje ændringer til årsopgørelsen. Det oplyser Skat i en netop offentliggjort tidsplan for 2016-årsopgørelsen.
Skat har dog for vane at åbne op for adgangen til årsopgørelsen nogle dage før det udmeldte for at mindske presset på systemet, og sådan bliver det nok også i år, skriver BDO i sit nyhedsbrev Depechen.
»Går det, som det plejer – hvilket det nok gør – kan du dog med lidt held nok allerede se årsopgørelsen fredag den 10. marts 2017 fra sidst på eftermiddagen,« skriver BDO.
Hvis man er så heldig at have overskydende skat og altså skal have penge tilbage fra Skat, bliver pengene udbetalt tirsdag den 11. april, to dage før påsken. Samtidig modtager man en skattefri rentegodtgørelse på 0,5 pct. Det svarer til 5 kr. for hver 1.000 kr. i overskydende skat.
Har man overskydende skat på under 100 kr., udbetales beløbet dog ikke, men bliver i stedet overført til næste skatteår.
Er den overskydende skat på over 100.000 kr., sker udbetalingen senere, da Skat skal gennemgå sagen manuelt for at sikre, at der ikke er sket fejl. Udbetalingen vil i sådan nogle tilfælde ske senest med udgangen af august måned 2017, skriver BDO i Depechen.
Skal man derimod betale restskat, er det vigtigt at være opmærksom, hvornår man vælger at betale sin gæld.
Betaler man før den 3. juli 2017, kommer der et tillæg på 2 pct. regnet fra den 1. januar 2017 til og med betalingsdagen. Har man en restskat på 5.000 kr., kommer der et tillæg på 21 kr., hvis man vælger at betale i midten af marts 2017.
Venter man med at betale til efter den 3. juli 2017, skal man i stedet betale et fast restskattetillæg på 4 pct. Det svarer til 200 kr., hvis man har en restskat på 5.000 kr.
Restskat på under 19.968 kr. overføres automatisk til forskudsskatten for 2018, hvis restskatten ikke er betalt inden den 3. juli 2017, mens beløb over 19.968 kr. skal betales over tre rater i august, september og oktober.
Se mere information relateret til dette emne her: hvornår bliver skat udbetalt 2022