[Top] 140 Afsnit 2: Hvordan beskatter vi indkomst?

Afsnit 2: Hvordan beskatter vi indkomst?

2.1. Progression i indkomstskatten 2.2. Fradrag for pensionsindskud 2.3. Hvem skal betale indkomstskat i Danmark? 2.4. Hvordan opgør man den skattepligtige indkomst? 2.5…

2.1. Progression i indkomstskatten

2.2. Fradrag for pensionsindskud

2.3. Hvem skal betale indkomstskat i Danmark?

2.4. Hvordan opgør man den skattepligtige indkomst?

2.5. Hvordan beregner man indkomstskatten?

2.6. Skatten skal betales, når pengene er der

2.1. Progression i indkomstskatten

Hvordan er progressionen gennemført i praksis?

Det danske skattesystem er progressivt. Det betyder, at skatten af den sidst tjente krone er højere end skatten af den først tjente krone. I praksis er progressionen gennemført ved, at de laveste indkomster alene betaler kommunale skatter og bundskat til staten, de lidt højere indkomster tillige mellemskat af den øverste del af indkomsten og de højeste indkomster både kommune-, bund-, mellem- og topskat. Skatterne skal således betales, når indkomsten overstiger de respektive skatters bundfradrag, der for kommune- og bundskattens vedkommende benævnes personfradraget, for mellemskatten mellemskattegrænsen og for topskattegrænsen.

Alle har et personfradrag. Hvis man ikke har større indkomst end sit personfradrag, skal man slet ikke betale indkomstskat. (Er indkomsten tjent ved erhvervsarbejde skal der dog altid betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. afsnit 4.3.). Personfradraget er på 41.000 kr. For unge under 18 år er personfradraget 30.000 kr.

Har man en indkomst, der er større end personfradraget, betaler man kommuneskat og bundskat af det overskydende beløb.

Alle får altså også et bundfradrag i mellemskatten. Først når indkomsten overstiger 279.800 kr., skal man tillige betale mellemskat af det overskydende beløb. Omkring hver fjerde af de danske skatteydere betaler mellemskat. I 2009 hæves bundfradraget for mellemskat op til grænsen for topskat, jf. Lavere skat på arbejde 2008-09.

Topskat skal kun betales af indkomst over 335.800 kr. Hver femte skatteyder betaler topskat.

Den gennemsnitlige skatteyder har en personlig indkomst på ca. 223.000 kr.

Nedenfor er vist, hvordan skatten stiger i takt med indkomstens størrelse.

* 15,0 pct. før evt. reduktion for skatteloft (14,94 pct. i en gennemsnitskommune i 2008).
**Skattesatsen i en gennemsnitskommune i 2008. Skattesatsen varierer fra ca. 22 pct. i den billigste til ca. 27 pct. i landets dyreste kommune.

2.2. Fradrag for pensionsindskud

Indskud på private pensionsordninger kan trækkes fra ved opgørelsen af den personlige indkomst. I princippet er sådanne indskud helt private udgifter, som ikke vedkommer skatten. Man har for eksempel ikke fradragsret ved andre former for opsparing.

Men man har ønsket at tilskynde skatteyderne til at spare op til deres pension. Tilskyndelsen skal sikre en samlet større opsparing i samfundet. For den enkelte sikrer opsparingen, at der sker en bedre fordeling af forbruget over hele livsforløbet, og samtidig en større forbrugsmulighed efter pensioneringen.

Modstykket til fradragsret på indbetalingstidspunktet er, at man bliver beskattet, når pensionsopsparingen udbetales.

Tilsammen var der ved udgangen af 2006 opsparet ca. 2.300 mia. kr. på private pensionsordninger.

2.3. Hvem skal betale indkomstskat i Danmark?

Skattereglerne bestemmer, i hvilke tilfælde man skal betale skat i Danmark.

Bopæl i Danmark

Hvis man bor i Danmark, bliver alle ens indtægter også beskattet her. Det vil sige, at også indkomst fra udlandet som udgangspunkt er skattepligtig i Danmark og efter danske regler. Man er med andre ord fuldt skattepligtig.

Bopæl i Danmark er altså principielt med skattepligt hertil. Hvis man for eksempel arbejder i udlandet, og både har bolig i udlandet og i Danmark, kan det være svært at afgøre, om man skal beskattes det ene eller det andet sted. Ofte vil det dog være sådan, at det er det sted, hvor familien befinder sig, der vil være den egentlige bopæl.

Ophold i Danmark

Ikke bare bopæl, men også et længerevarende ophold i Danmark kan begrunde, at man skal beskattes af alle sine indtægter her. Et ophold må strække sig over mindst seks sammenhængende måneder for at være længerevarende.

Man kan også fortsat være skattepligtig i Danmark, selvom man for eksempel er sømand om bord på et skib eller udsendt af en dansk myndighed.

Flytning fra Danmark

Der er skatteregler, som sikrer, at man kommer til at betale skat af gevinster, som er oparbejdet, mens man har boet i Danmark. Ejer man eksempelvis en post aktier, bliver man ved fraflytningen beskattet, som om aktierne var blevet solgt på fraflytningstidspunktet. Der gives dog henstand med skatten.

Anden forbindelse til Danmark

Selvom man ikke har bopæl i Danmark, kan man alligevel være underlagt dansk beskatning.

Bor man i udlandet, og ejer for eksempel en udlejningsejendom eller en virksomhed i Danmark, bliver man beskattet af indtægterne herfra efter danske regler. Man er dermed begrænset skattepligtig til Danmark. Det vil sige, at man ikke betaler dansk skat af alle sine indtægter, men alene af nogle af de indtægter, som stammer fra Danmark.

Et helt specielt regelsæt gælder for grænsegængere, det vil sige personer, der bor i udlandet, men som arbejder i Danmark. Regelsættet er rettet mod mennesker, der for eksempel arbejder i København, men som hver dag tager broen fra Malmø, hvor de bor. Grænsegængerreglerne gælder også for pensionister og efterlønsmodtagere.

Samspil med skatteregler i andre lande

De danske skatteregler spiller på mange måder sammen med skattereglerne i andre lande. I andre lande kan man meget vel have andre regler for, hvornår en indkomst skal beskattes det ene eller det andet sted.

Det kan i nogle tilfælde betyde, at både Danmark og et andet land mener at have retten til at beskatte samme indkomst. For at forebygge dobbeltbeskatning i disse tilfælde har Danmark indgået dobbeltbeskatningsaftaler med andre lande. I sådanne aftaler bliver det fastlagt, hvornår indkomsten skal beskattes efter danske skatteregler, og hvornår det er et andet land, som har beskatningsretten.

Med indgåelse af dobbeltbeskatningsaftaler tager man højde for, at både borgere og virksomheder optræder mere og mere internationalt.

2.4. Hvordan opgør man den skattepligtige indkomst?

Det grundlæggende princip for opgørelsen af den skattepligtige indkomst har siden begyndelsen af 1900-tallet været nettoindkomstprincippet.

Når man opgør den skattepligtige indkomst, tager man først alle indtægterne og fratrækker derefter alle udgifterne. På den måde fremkommer den nettoindkomst, som skal beskattes.

En almindelig lønmodtager har for eksempel udgifter til fagforening og a-kasse, indbetalinger på pensionsordninger og måske renteudgifter af gæld i parcelhuset eller til et billån, som bliver fratrukket ved opgørelsen af indkomsten.

Nettoindkomst og bruttoindkomst

Nettoindkomstprincippet gælder ikke altid. Statsskatter og arbejdsmarkedsbidrag opkræves eksempelvis af bruttoindkomsten – altså indkomsten uden fradrag.

Udviklingen er siden skattereformen i 1987 og indtil 2001 gået i retning af, at ændrede skatteregler i større omfang beskatter bruttoindkomsten dér, hvor skatten er progressiv. Eller sagt på en anden måde, så har de ændrede skatteregler gradvist fjernet muligheden for at trække udgifter fra i den indkomst, der bliver progressivt beskattet.

Virkningen heraf er, at fradragene efterhånden har fået samme skatteværdi for alle skatteydere og ikke længere er afhængig af indkomstens størrelse. Fradragenes værdi tager ikke længere hensyn til progressionen i indkomstbeskatningen.

Forskellige indkomstgrundlag

Men at sikre alle samme skatteværdi af et fradrag kan ikke gøres på nogen enkel måde i et progressivt skattesystem. Fravigelsen af nettoindkomstprincippet er derfor til dels sket på bekostning af ønsket om et enkelt skattesystem.

Det er blandt andet sket ved, at der er indført forskellige indkomstgrundlag, der bliver beskattet hver for sig og med forskellige skatteprocenter.

Indkomsten bliver i dag – som vist nedenfor – opdelt i personlig indkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst. Dertil kommer et særligt indkomstgrundlag, der danner grundlag for arbejdsmarkedsbidrag.

Indkomstgrundlagene
Personlig indkomst	Indkomstarter der medregnes til personlig indkomst: Løn, overskud af virksomhed, honorarer, frynsegoder, folkepension, dagpenge, efterløn, SU, privat pension, underholdsbidrag mv. Fradrag der kan foretages ved opgørelsen af personlig indkomst: Arbejdsmarkedsbidrag, driftsudgifter for selvstændigt erhvervsdrivende, indbetalinger til pensionsopsparing (enten ved fradrag på selvangivelsen eller ved bortseelsesret for de arbejdsgiveradministrerede indbetalinger) mv.
Kapitalindkomst (Kapitalindkomsten opgøres som et nettobeløb)	Indkomstarter der medregnes til kapitalindkomst: Renteindtægter, kapitalafkast fra virksomhed. Fradrag der kan foretages ved opgørelsen af kapitalindkomst: Renteudgifter mv.
Ligningsmæssige fradrag	Fradrag der kun kan foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst: Befordringsfradrag, kontingenter til fagforening, A-kasse og efterløn, underholdsbidrag til børn eller tidligere ægtefælle, havdagsfradrag for erhvervsfiskere, standardfradrag for dagplejere, indskud på etableringskonto, gavefradrag mv. Beskæftigelsesfradraget indført i 2004 beregnes som 4 pct. af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget fratrukket evt. indskud på private pensionsordninger. Beskæftigelsesfradraget kan i 2008 højst udgøre 12.300 kr.
Skattepligtig indkomst	Skattepligtig indkomst udgør nettobeløbet af samtlige indkomster og fradrag, dvs: Personlig indkomst +/÷ Kapitalindkomst ÷ Ligningsmæssige fradrag = Skattepligtig indkomst
Grundlag for arbejdsmarkedsbidrag	Lønindkomst, overskud af virksomhed der er personlig indkomst, indkomst som medarbejdende ægtefælle, værdi af personalegoder m.v.
Aktieindkomst	Indkomstarter der medregnes til aktieindkomst: Aktieudbytte og aktieavancer Fradrag der kan foretages ved opgørelsen af aktieindkomst: Tab ved salg af unoterede aktier. Tab på børsnoterede aktier kan alene modregnes i udbytter og gevinster fra andre børsnoterede aktier, jf. afsnit 7.2.

*) Indskud til pensionsopsparing der foretages direkte af arbejdsgiveren før beregning af skat og lønudbetaling.

1987-skattereformen

1987-skattereformen sigtede på at øge lysten til at spare op frem for at stifte gæld. Den gik meget direkte på at reducere værdien af rentefradraget for de højeste indkomster. Det skete ved at indføre kapitalindkomst som et særskilt indkomstgrundlag, hvor indkomsten blev beskattet med en lavere skattesats.

Efter 1987-skattereformen skulle kapitalindkomsten opgøres som et samlet beløb af indkomster og fradrag. Hvis renteudgifterne eksempelvis var større end renteindtægterne, var nettokapitalindkomsten negativ. Var renteudgifterne mindre end de positive beløb, blev nettokapitalindkomsten positiv. Man indførte altså et nettoindkomstprincip, som isoleret kun gjaldt for kapitalindkomst.

Samtidig fjernede man muligheden for at trække negativ nettokapitalindkomst fra i de progressivt beskattede indkomster. Fra og med 1987 kunne renteudgifter således kun trækkes fra i den skattepligtige indkomst.

Meget store renteudgifter kunne altså ikke længere bruges til at tage toppen af indkomstskatten.

1993-skatteomlægningen

Med 1993-skatteomlægningen faldt værdien af rentefradraget yderligere i perioden 1994-1998.

Man fastholdt princippet i 1987-reformen om, at kapitalindkomst skal opgøres for sig efter et nettoprincip, og at negativ nettokapitalindkomst ikke skal kunne trækkes fra i topskatten. Faldet i skatteværdien af rentefradraget skyldtes derfor alene nedsættelsen af indkomstskatterne samtidig med indførelse af arbejdsmarkedsbidraget.

For højtlønnede betød det et fald i rentefradragets værdi til ca. 46 pct. De højtlønnede opnåede dog samtidig et fald i skatten af den sidst tjente krone på 10 pct. point. Eller ca. 6 pct. point, når der tages højde for arbejdsmarkedsbidraget.

1998-skattejusteringen (Pinsepakken)

Skattejusteringen i 1998 betød en fortsat nedsættelse af skatteværdien af rentefradraget. Med justeringerne kan negativ nettokapitalindkomst fra 2001 heller ikke trækkes fra ved opgørelsen af bundskatten. Man kan herefter kun trække renteudgifter fra ved beregning af kommuneskatterne.

Det betyder for alle skatteydere, at rentefradraget nu har en værdi på ca. 33 pct.

Udviklingen i rentefradragets skatteværdi

Lavere skat på arbejde og Forårspakken 2004

I 2004 blev der indført et beskæftigelsesfradrag på 2,5 pct. af arbejdsindkomsten op til mellemskattegrænsen. Fra 2008 er fradraget hævet til 4 pct. og fradraget kan højst udgøre 12.300 kr. Det gives som et ligningsmæssigt fradrag til alle erhvervsaktive. Fradragsværdien er derfor ca. 33 pct. Formålet med fradraget er at give ledige og personer uden for arbejdsstyrken et incitament til at komme i beskæftigelse – samt at fastholde dem, der er i beskæftigelse. Ligeledes giver fradraget erhvervsaktive under mellemskattegrænsen et incitament til at yde en ekstra indsats.

Omfordeling via indkomstskatten

Som det fremgår af figuren nedenfor, har vi et skattesystem, hvor personer med høje indtægter bliver beskattet hårdere end personer med lave indtægter.

Figuren viser, at de ca. 20 pct. af skatteyderne, der havde de laveste indkomster, kun tjente ca. 3 pct. af de samlede indkomster og tegnede sig for knap 3 pct. af den samlede indkomstskat. Omvendt viser figuren, at den fjerdedel af skatteyderne, der havde de højeste indkomster, tjente lidt over halvdelen af de samlede indkomster og betalte ca. 60 pct. af de samlede indkomstskatter.

2.5. Hvordan beregner man indkomstskatten?

Når man skal regne ud, hvad man skal betale i indkomstskat, kan det blive lidt besværligt. Her spiller reglerne om kommuneskat, bundskat, mellemskat og topskat mv. sammen med reglerne om opgørelsen af indkomsten i forskellige indkomstgrundlag.

Mange interesserer sig ikke for selve teknikken i skatteberegningen, eller har brug for at kende den i detaljer. Mange er mest interesseret i, at skattevæsenet bruger de rigtige tal, når det beregner skatten. Men både forskuds- og årsopgørelsen fra skattevæsenet er så detaljeret, at man her kan se, hvordan skatten bliver beregnet.

Skatteberegningen – et eksempel

Nedenfor er vist, hvordan man først opgør indkomsten, og derefter beregner de forskellige former for indkomstskat.

Udgangspunktet er en lønmodtager med renteudgifter på et huslån, og som har fradrag for indbetalinger til fagforening og A-kasse. Lønmodtageren tjener 375.000 kr. om året.

Principperne for skatteberegningen i 2008
INDKOMSTOPGØRELSE:	Kr.	Kr.
Lønindkomst	(1)	375.000
Arbejdsmarkedsbidrag (8,0 pct. af lønindkomsten)	(2)	30.000
Personlig indkomst	(3)=(1)÷(2)	345.000	345.000
Kapitalindkomst (opgøres som nettobeløb af indtægter og udgifter)	(4)	÷ 35.000
Ligningsmæssige fradrag (eks. A-kasse og befordringsfradrag)	(5)	12.500
Beskæftigelsesfradrag	(6)=4 % af (1), maks. 12.300 kr.	12.300
Skattepligtig indkomst	(7)=(3)+(4)÷(5)÷(6)	285.200
SKATTEBEREGNING:
Skat til kommune og kirke: Skattepligtig indkomst ÷ personfradrag	285.200 ÷ 41.000
25,5 pct. (gennemsnitskommune)	0,255 x 244.200	62.271
Sundhedsbidrag til staten: Skattepligtig indkomst ÷ personfradrag	285.200 ÷ 41.000
8,0 pct.	0,08 x 244.200	19.536
Bundskat til staten: Personlig indkomst (+ evt. positiv nettokapitalindkomst) ÷ personfradrag	345.000 ÷ 41.000
5,48 pct.	0,0548 x 304.000	16.659
Mellemskat til staten: Personlig indkomst (+ evt. positiv nettokapitalindkomst) ÷ bundfradrag i mellemskat	345.000 ÷ 279.800
6,0 pct.	0,06 x 65.200	3.912
Topskat til staten: Personlig indkomst (+ evt. positiv nettokapitalindkomst) ÷ bundfradrag i topskat	345.000 ÷ 335.800
15,0 pct. ÷ skatteloftsnedslag på 0,28 pct.*	0,1472 x 9.200	1.354
Indkomstskat	103.732
Arbejdsmarkedsbidrag	30.000
I alt indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag	133.732

Anm.: Beløbsgrænser og skattesatser gælder for 2008. Kommuneskatteprocenten svarer til den samlede skatteprocent til kommune og kirke i en gennemsnitskommune.
*) Skatteloftet er på 59 pct. og nedslaget udgør den del af summen af skatteprocenterne til kommunen og staten, der samlet overstiger 59 pct. Kirkeskatten er ikke omfattet af skatteloftet. I gennemsnitskommunen i 2008 udgør nedslaget 0,28 pct. (24,8 pct.+ 8,0 pct.+ 5,48 pct.+ 6,0 pct. + 15,0 pct. ÷ 59,0 pct. = 0,28 pct.).

Beregningen af indkomstskatten tager udgangspunkt i lønindkomsten, hvor der bliver trukket 8 pct. i arbejdsmarkedsbidrag.

Tilbage har man det indkomstgrundlag, der kaldes personlig indkomst.

For at kunne opgøre den samlede skattepligtige indkomst, fratrækker man derefter renteudgifterne – den negative nettokapitalindkomst. Hvis lønmodtageren i stedet for store renteudgifter havde haft betydelige renteindtægter og dermed en positiv nettokapitalindkomst, skulle den være lagt til.

Samtidig trækkes også lønmodtagerens indbetalinger til fagforening og A-kasse fra. Og endelig fratrækkes beskæftigelsesfradraget, som beregnes som 4 pct. af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget. Det kan dog højst udgøre 12.300 kr. Lønmodtagerfradragene og beskæftigelsesfradragene er dem, der står anført som ligningsmæssige fradrag.

Når den personlige indkomst er fundet, og den negative nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag er trukket fra, når man frem til størrelsen af den skattepligtige indkomst.

Man betaler skat af den skattepligtige indkomst til staten, herunder sundhedsbidraget, samt til kommunen og kirken. Kirkeskat betales kun, hvis man er medlem af Folkekirken. Det er ca. 85 pct. af alle danskere.

Bundskat til staten betales af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst.

Inden man beregner kommune- og kirkeskat, sundhedsbidrag og bundskat, trækker man personfradraget fra den skattepligtige indkomst.

Mellemskat og topskat til staten betaler man af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst. Her trækker man ikke personfradraget fra, men i stedet bundfradragene på henholdsvis 279.800 kr. og 335.800 kr.

Rentefradraget og de ligningsmæssige fradrag betyder altså ikke noget for, hvor meget man skal betale i bundskat, mellemskat og topskat. Det er som nævnt fradrag, som man kun har glæde af ved beregningen af sundhedsbidraget og de kommunale skatter.

Rentefradraget og de ligningsmæssige fradrag betyder altså ikke noget for, hvor meget man skal betale i bundskat, mellemskat og topskat. Det er som nævnt fradrag, som man kun har glæde af ved beregningen af de kommunale skatter.

Selvom topskatten er på 15 pct., er det ikke i alle landets kommuner, at man kommer til at betale alle 15 pct. Det skyldes, at der gælder et skatteloft på 59 pct. Skatteloftet betyder, at ingen skal betale mere end 59 øre af den sidst tjente krone eksklusive kirkeskat og arbejdsmarkedsbidrag. Da kommuneskatten i mange kommuner er så høj, at topskatteydere kommer til at betale mere end de 59 pct., gives der et nedslag i topskatten. I 2008 ligger den samlede skatteprocent over skatteloftet i 77 af landets 98 kommuner.

Skatteberegningen fører i eksemplet til, at lønmodtageren samlet set skal betale omkring 36 pct. af sin indkomst på 375.000 kr. i skat til kommune, kirke og stat samt arbejdsmarkedsbidrag. Af beløbet går ca. halvdelen til kommunen.

2.6. Skatten skal betales, når pengene er der

Det er et gennemgående princip i indkomstbeskatningen, at man betaler sin skat samtidig med, at man får sin løn eller pension.

De færreste skatteydere skal gå og huske på at få lagt penge til side til skatten. Skatten er trukket, når lønnen bliver udbetalt. Det mindsker samtidig det offentliges risiko for, at skatten aldrig bliver betalt.

Samtidighed i beskatningen hænger også sammen med hensynet til, at dét med skatten helst skal være så let som muligt for den enkelte. Borgerne skal ikke spilde en masse tid på at regne skatten ud, gå på posthuset for at indbetale skat eller på at føre lange og besværlige korrespondancer med skattevæsenet.

I de senere år er der derfor gjort meget for at gøre livet som skatteborger lettere. Godt hjulpet af den nye teknologi.

I dag har skattevæsenet de fleste oplysninger, som skal til for at beregne skatten for langt de fleste skatteydere. Fra arbejdsgiveren kommer der oplysninger om lønudbetalinger. Fra banken kommer oplysninger om renteindtægter og -udgifter. Fra pensionsinstitutter tilsendes oplysninger om ind- og udbetalinger på pensionsopsparing. Også A-kasser og fagforeninger indberetter oplysninger om betalinger til A-kasse, efterlønsbidrag og fagforeningskontingent direkte til skattemyndighederne.

Der er derfor ikke mange oplysninger, som den enkelte selv skal fremskaffe. De fleste kan nøjes med at kontrollere, at oplysningerne er korrekte. Hvis ikke oplysningerne er korrekte, kan mange rettelser og tilføjelser til forskudsregistrering og selvangivelse klares per telefon eller over internettet.

Yderligere henvendelse: Peter L. Hansen 3395 1758