Chuyển tới nội dung
Trang chủ » [Top] 109 Hvornår kommer sparekniven?

[Top] 109 Hvornår kommer sparekniven?

Du ser emneartiklen [Top] 109 Hvornår kommer sparekniven?, som er udarbejdet af os fra mange kilder på internettet

5 SCARY GHOST Videos That’ll Chill You To the Bone
5 SCARY GHOST Videos That’ll Chill You To the Bone

Hvornår kommer sparekniven?

Den offentlige sektor vokser sig ligeså stille større og større. Er der overhovedet grænser for væksten i det offentlige forbrug?

Der var engang, og det er ikke længere siden end 1960, at Danmark havde færre offentlige udgifter end USA.

Dengang lå Danmark i bunden med en offentlig sektor, der alt i alt kun beslaglagde knap 25 pct. af vores bruttonationalprodukt, BNP, mens det i USA var på 27 pct.
Sådan er det ikke mere.
Nye tal viste ved årsskiftet, at Danmark igen har det højeste offentlige forbrug i verden.
Men kan den offentlige sektor bare blive ved med at vokse og vokse uden at rådvilde politikere på et tidspunkt bliver nødt til gennemføre en decideret fedmeoperation, så sektoren ikke kan tage så meget på mere ?
Spørgsmålet er aktuelt som aldrig før i en situation, hvor de fleste borgere oven i købet oplever, at den offentlige service bliver ringere.

Hul på 15 mia. kr. i 2015

Beregninger fra økonomer i den borgerlige tænketank Cepos viser, at hvis den nuværende vækst, som vi har set i VK-regeringens periode fra 2002 til 2008, fortsætter, vil der allerede i 2015 mangle 22 mia. kr. til at finansiere velfærdsstaten.

I 2025 er tallet 57 mia. kr., og i 2040 vil der mangle godt 128 mia. kr. svarende til en stigning i bundskatten på 7,8 pct. point.
Men vi ønsker jo ikke at betale mere i skat. Tværtimod er der kort før skatteforhandlingerne for første gang i nyere tid bred politisk enighed om, at ikke mindst skatten på arbejde skal ned.
Og hvilke konsekvenser har det – ikke alene økonomisk, men også menneskeligt – med en stadig større offentlig sektor, der omfordeler på livet løs og tager sig af flere og flere problemer, som folk tidligere løste selv?
Fremsynede politikere

Sjovt nok diskuterede unge fremtidsorienterede socialdemokratiske politikere og økonomer med Jens Otto Krag i spidsen disse problemstillinger allerede i 1950’erne, inden de selvsamme politikere for alvor begyndt at opbygge velfærdsstaten, som vi kender den i dag.

I Bo Lidegaards biografi om Jens Otto Krag fremgår det, at unge Krag allerede som handelsminister i 1956 spekulerede over den fremtidige velfærdsstats indbyggede problemer.
Krag pegede bl.a. på forskellen på velfærdsstat og formynderstat samt vigtigheden af få »forsorgsmennesker tilbage til normalt liv, hvor det er muligt.«
»Intet mirakelmiddel«

På samme måde var man bevidste om, at en stadig voksende offentlig sektor på lang sigt ville kunne presse skattebyrden op i urimelige højder.

Tidligere overvismand og formand for Velfærdskommissionen, professor Torben M. Andersen, konstaterer, at der allerede nu er ved at være et »så stort spænd mellem hvad det offentlige kan levere, og hvad vi selv forventer og ønsker, at vi ikke kan klare finansieringen med skat alene.«
»Der kan nås meget via effektiviseringer og reformer, der får folk til at arbejde mere. Men så vidt jeg kan se, er der intet mirakelmiddel, der løser problemerne for alvor, for folk vil fortsætte med at stille stadig større krav,« siger han.
I stedet peger han på tre måder til at mindske efterspørgslen på velfærdsgoderne og dermed presset på den offentlige sektor:

  • Borgerne tager et større personligt ansvar.
  • Øget medfinansiering ved visse velfærdsgoder i form af brugerbetaling.
  • Forsikringsordninger i forbindelse med visse velfærdsydelser.

Basis-velfærdspakke

I den borgerlige tænketank Cepos går man skridtet videre og foreslår, at man forsøger at låse den nuværende velfærd fast med en form for basis-velfærdspakke.

Hvad der kommer til derudover skal finansieres via brugerbetaling og forsikringsordninger f.eks. udformet som en ny velfærdsopsparing på samme måder som pensionsopsparing.
»Når borgerne vil have et løft ud over basispakken, bør det ske ved brugerbetaling, ligesom det sker med madordningen på daginstitutionsområdet, hvor forældrene også kommer til at betale for det nye tilbud,« siger Cepos’ cheføkonom, Mads Lundby Hansen.
På samme måde kan forsikringer ifølge Mads Lundby Hansen også være med til at give standardforbedringer inden for velfærd, hvis der er behov for det.
»F.eks. medicinforsikringer. I de seneste 10 år er udgifter til medicin i snit vokset med 6 pct. om året i faste priser, mens der i regeringens økonomiske plan kun er afsat penge af til en årlig stigning på 1,7 pct. frem til 2015. Forsætter væksten på nuværende niveau – og det er meget sandsynligt – har vi en merudgift på ca. 20 mia. kr. allerede i 2025. Dette kunne håndteres, hvis hver eneste beskæftiget betalte en fast beløb til forsikring, så man får bedre medicin i tilfælde af sygdom,« siger Mads Lundby Hansen.
Svære nedskæringer

Ifølge Cepos-økonomen kan der i tillæg til pensionsopsparingen etableres en generel velfærdsopsparing, der giver udvidet adgang til hjemmehjælp, god ældremad, massage, ældrebolig, medicin etc.

Men kan vi ikke bare skære den offentlige sektor lidt ned, hvis den nu bliver alt for stor? Altså en form for fedmeoperation.
Nej, siger eksperter og økonomer, så skal vi virkelig ud på den økonomiske afgrund – og de historiske erfaringer giver dem ret.
Ganske vist lykkedes det for Storbritanien at sænke sine offentlige udgifter fra slutningen af 1970’erne, da den konservative Thatcher-regering lagde velfærdskursen om til noget, der mere minder om den liberale amerikanske velfærdsmodel, og det samme er til dels sket i New Zealand.

Politikere skærer sjældent

Men det hører til undtagelserne, siger professor Torben M. Andersen:

»Der skal virkelig en meget kritisk situation til, før politikerne for alvor går ind og skærer ned. Svenskerne kom igennem med nogle deciderede nedskæringer i begyndelsen af 1990’erne, men det var også på baggrund af, at de havde et kæmpestort underskud på de offentlige finanser.«
Derfor forventer de fleste også, at den offentlige sektor fortsat vil tage på.
Professor Jens Blom-Hansen fra Aarhus Universitet tror i hvert fald ikke på en mindre offentlig sektor i fremtiden:
»Jeg ser ingen tegn på eller politisk vilje til, at nogen reelt ønsker at slanke den offentlige sektor. Så derfor bliver den formentlig blot større og større. Men det er også naturligt at spørge sig selv, om det er et problem for Danmark, at vi har en så stor offentlig sektor? Vi er tilsyneladende et samfund med glade borgere, stor lighed og en god økonomi. Kort sagt: et land der performer godt, og det gælder i øvrigt også mange andre af de lande, der har en relativ stor offentlig sektor,« siger han.

Se mere information relateret til dette emne her: hvornår kommer posten til mig

Du er nu færdig med at læse emneartiklen [Top] 109 Hvornår kommer sparekniven? leveret af Cindytips. Tak for din tillid.

Trả lời

Email của bạn sẽ không được hiển thị công khai. Các trường bắt buộc được đánh dấu *